Den fjerde vej handler om rod, for der findes ikke noget der kan stjæle din tid, din plads og din energi som rod. Før enhver forandring i dit hjem bør du altid tage et lille blik på dit rod, for det er i virkeligheden der du vil finde en fantastisk stor mulighed for forandring.

Rod kan opstå hvis vi ikke har tiltro til, at verden vil bidrage med det vi ønsker os. Hvis vi konstant går og er bange for at komme til at mangle noget, så går vi nærmest febrilsk og holder fast i vores ting. Endda ting vi overhovedet ikke har brug for. Rod får energien til at stagnere og stå stille. Tænk bare på hvor snavset og ulækkert det hurtigt kan blive et sted hvor du har mange ting stående, det samler støv. Du orker måske heller ikke rigtigt at gøre det rent, fordi tanken om det store arbejde der ligger i at skulle flytte det hele, er fuldstændig uoverskueligt. Rod er også ofte et billede på, at vi i en periode har ladet lidt stå til, vi har ikke rigtig fået gjort noget ved det, og det kan ofte smitte af på andre forhold i vores liv. En form for ugidelighed, hvor vi ikke rigtig får taget os sammen til noget, og måske heller ikke får passet og plejet os selv. Rod fylder, både fysisk og mentalt. Tænk bare på hvor dårlig samvittighed du har over at skulle invitere gæster, hvis hele huset roder. Det optager også pladsen i dit hjem, og kan være medvirkende til at der aldrig rigtig sker noget. Der er simpelthen ikke plads til, at der kan komme noget nyt ind i dit liv, fordi der allerede er fyldt op alle steder. Det handler om rod.

Fordelen ved denne lille energityv er, at det ikke kræver så meget at komme i gang. Tøm din pung, håndtasken eller bare en enkelt skuffe, og ryd smukt op. Det er faktisk ofte sådan, at selv helt små oprydningsprojekter kan give dig endnu mere lyst til at fortsætte. Det sætter energien igang, og du får ganske enkelt lyst til mere. Selv det mindste lille projekt er bedre end ingenting. Ligesom du skal forholde dig til hvert enkelt stykke tøj i dit klædeskab hver gang du skal klæde dig på, selv om du måske ikke bruger mere end en fjerdedel. Så skal du også forholde dig til hvert eneste lille ting i dit hjem, hver eneste dag. Det er næppe de glade tanker og overskud der springer frem, når du skal kæmpe med at finde plads i skabe og skuffer, bruge flere dage på at gøre rent eller ikke kan finde det du skal bruge. Er der derimod plads og overskud til de små og lækre detaljer, og får du øje på alle de skønne ting du elsker overalt omkring dig, så vil det med garanti smitte af på dig og dit humør.

Den tredje vej handler om alle dine valg. Det handler om hvad du siger ja til, og hvornår du siger nej. Det at have det godt med sig selv og elske sig selv, det handler også i aller højeste grad om at gøre det du har lyst til.

Det nytter altså ikke noget, at du gang på gang ender med at træde dig selv over tæerne, bare for at gøre det bedste for alle andre. Forvent ikke at de kommer og forærer dig en medalje bagefter der kan opveje den dårlige følelse det giver, når du ikke har respekteret dine egne ønsker. Du skylder altså ikke andre at være deres lykkes smed, det er lige som med dig, deres eget ansvar. Det lyder måske lidt hårdt, og det er det også. For tro mig, den dag du selv er kørt ned pga dårlige valg, for meget stress eller for lidt tid til dig selv, der er det kun dig der er i stand til at trække dig selv op igen. Det hjælper selvfølgelig altid med en dejlig familie og gode venner, men ville du ikke hellere de valgte dig pga den du er, i stedet for pga alt det du gjorde.

Det kan være enorm svært at begynde at sige nej, hvis man altid har været vant til at sige ja. Dine nærmeste vil måske tro at du ikke er dig selv, fordi du pludselig træffer andre valg end dem du plejer at tage. Men det hjælper som regel at forklare sine omgivelser, at du lige nu har brug for noget andet, så vil de langt hen af vejen forstå. Eller også er det folk der måske bare har nydt godt af din gavmildhed. Hvis de er gode for dig, så tro på de bliver, og ellers skal i måske ikke videre sammen. Det er lidt noget andet med børn, det kræver som regel lidt tilvænning. Små børn har ikke nogen venteknap, det skal helst være her og nu, og mig først. Så tag et lille skridt af gangen, i den rigtige retning, og på en kærlig og omsorgsfuld måde. De fleste børn har tidligst en modnet hjernestamme omkring skolealderen, drengebørn til tider flere år senere end piger, så der er en absolut fornuftig forklaring på, at deres fornuft ikke er i helt samspil med deres behov endnu.

Tro på at du gør det bedste for dig selv. Det er hverken egoistisk eller snobbet, det du gør. En ting er, at du bliver et gladere menneske, men dine nærmeste vil også få en gladere partner, forældre osv. Det er mindst lige så givende for dem.

Dette er den anden vej. Den anden vej til, at du måske kan finde mere af dig selv og elske dig selv lidt mere.

Måske lidt som en tråd til det, det handlede om i går, fortsætter vi i soveværelset. For mange af os har klædeskabet stående i soveværelset, så vi skal altså også forholde os til indholdet af klædeskabet når vi opholder os i soveværelset. Soveværelset er det mest private område vi har i vores hjem. Det er sjældent der vi nyder selvskab med familie og venner, og det er oftest forbeholdt os selv, en evt partner og måske vores børn mens de er små. Det er også her vi lader op til næste dag, så det er helt klart en fordel at vi har et soveværelse hvor vi kan falde til ro og slappe af.

Men det er faktisk muligt at skabe et soveværelse der kan langt mere end bare være det rum hvor du skal sove. Da det er det mest private rum, er det også det rum hvor vi kan tillade os at gøre lige præcis det vi har lyst til, uden at vi nødvendigvis behøver at forholde os til andres mening. Det kan derfor være et genialt sted at starte, hvis du har svært ved ikke at lade andres mening påvirke dig. Soveværelset skal som minimum indeholde en god seng at sove i. Det skal føles trygt og rart når du ligger dig i din seng og overgiver dig til søvnen. Dette kan du forbedre ved at placere sengen så du får bedst mulig rygstøtte, og med frit udsyn til rummets døre og vinduer, evt med en god, solid sengegavl. Dejligt blødt sengetøj, gerne i farver der ligger tæt på hudens farver. Dette vil føles mere behageligt mod din hud, fordi det giver et naturligt skær. Det lyder måske som ligegyldigt, men prøv at forestil dig hvilket unaturligt skær fx blå eller grønne farver vil skabe mod din hud. Samtidig har bløde og blide farver ofte den egenskab, at de virker mere beroligende end stærke signalfarver, der kan få blodtrykket til at stige eller på en eller anden måde får os til at vågne op. Tænk bare på advarselsskilte, lyssignaler eller naturens faresignaler, der ofte bruger stærke farver for at fange vores opmærksomhed.

Dit soveværelse er dit helt private rum, og alt det du vælger at putte ind i det rum bør være ren selvforkælelse, kun for dig. Det er ikke her du kræser for dine venner og familie, det er kun for dig, og derfor også et genialt sted at vise dig selv, at du er det aller skønneste værd. Det behøver ikke handle om det dyreste luksus, for at det føles rart. Men und dig selv at give dig selv den bedste seng du har råd til, det smukkeste sengetøj og at vågne op til et rum der får dig til at føle dig elsket, af dig selv. Mere om soveværelset.

Deler du rummet med en partner, så er det selvfølgelig vigtigt at i begge føler rummet er rart at være i. De fleste mænd har bestemt også gavn af, at soveværelset rummer en overvægt at de feminine kvaliteter. Det behøver overhovedet ikke være småblomstret og pusse nusset, men de fleste mænd har også brug for at være i kontakt med deres feminine side, for at kunne slappe af og overgive sig til søvnen. Det er også en fordel at rummet vækker dine sanser og lyst hvis du har en partner du gerne vil være intim med i rummet. Det er sjældent vi bare kan trykke på en on/off knap for at sætte tingene i gang. Så noget der tænder jer begge er bestemt en fordel i dette rum.

Vis mig dit soveværelse, og jeg vil ikke alene kunne fortælle dig om dit kærlighedsforhold til dig selv, men også om dit forhold til en evt partner. Måske lidt skræmmende, ikke sandt, men det er også derfor der er så meget kærlighed at hente, ved at arbejde mere bevidst med dette rum.

I går lovede jeg dig vejen, til at vælge dig. Dette er den første vej. Der findes mange veje, det vigtigste er, at du finder din vej. Der skal være noget der giver dig lyst til at vælge netop den vej, det skal virke naturligt, og fange din interesse, ellers er det næppe din vej, eller også gir du måske op undervejs. Den rette vej vil være det der passer til dig, og den person du er, der hvor du er i dit liv og det der fanger din interesse. Der kan sagtens være flere veje, når du måske har prøvet en vej af, har du måske lyst til at kaste dig ud i en mere. De vil alle bidrage til, at du finder lidt mere af dig selv.

Som jeg nævnte i går, så går vi rigtig meget op i hvordan vi ser ud. Vi bruger tid foran spejlet for at se godt ud, og det gamle ordsprog at “klæder skaber folk” er heller ikke helt fejlplaceret i denne sammenhæng. For det kan i et vist omfang redde et dårligt humør, manglende selvtillid og kærligheden til sig selv, ved at have et smukt ydre. Det kender vi vist alle, når vi tager afsted i en ny smuk kjole, selv om vores inderste måske føles lidt rustent. Får vi oven i købet ros og anerkendelse for vores påklædning, så løfter det lige humøret lidt.

Hvornår har du sidst givet dit klædeskab et serviceeftersyn ? Ikke bare en ordentlig omgang rengøring, oprydning og sortering, så det så godt ud. Men givet det kærlig opmærksomhed. Tro mig, uanset hvor håbløst du syntes det ser ud, så ligger der som regel altid lidt guld gemt på kistebunden. Specielt kvinder er gode til at shoppe tøj, så det er sjældent der overhovedet ikke er noget af værdi. Nu skal du bare finde alt det guld du har gemt, eller måske glemt.

Det bedste er, at tage alt ud af skabet. Måske sortere det op i forskellige kategorier, så du kan tage en mindre bunke af gangen. Jeg elsker specielt alt det der tøj som vækker mine sanser. Det kan være den skønne lange kjole jeg købte til en konfirmation for over seks år siden, men som jeg stadig elsker at tage på fordi den er så fantastisk smuk og samtidig vidunderlig at have på. Mine store vamsede striktrøjer der ikke kradser det mindste, og som jeg med garanti ved gør at jeg ikke fryser, overhovedet, selv på den koldeste dag. Eller mine leopardplettede bukser og skønne silketop med blonder som giver mig den skønneste, afslappende fornemmelse. Det er blevet opgraderet til nattøj, og selv om jeg meget sjældent sover i det, så elsker jeg de aftener hvor jeg kan tage det på efter et bad, om morgenen mens jeg sætter kaffen over, og indtil jeg klæder mig på, eller i weekenden når jeg ikke skal noget. Det er simpelthen luksus at kunne valse rundt i det en hel søndag, kun afbrudt af en tur udendørs, for så er der dømt total afslapning, hele dagen.

Jeg havde i mange år for vane at gemme alle mine spraglede, løse bukser bagerst i skabet. Jeg syntes de larmede alt for meget, når de lå der på en hylde, side om side. Sjovt nok var det altid dem jeg greb ud efter, når jeg kom hjem fra arbejde og skulle skifte til noget lidt mere afslappende. Det er det stadig, som en naturlig overgang mellem arbejde og fritid. Desværre var det død upraktisk, og resulterede i en kæmpe rodebunke, hvilket i sidste ende gjorde mig endnu mere irriteret. Så nu ligger de i første række, jeg elsker dem jo, så de har fortjent en af de bedste pladser. Til gengæld har jeg smukke tørklæder, sommersandaler, og strandtøj gemt væk i smukke æsker. Når det er i brug, kommer det atter frem, men ellers ikke.

Du skal altså have fat i alle de følelser der er forbundet med dit tøj. Alt det der skaber ubehag, dårlige minder eller negative tanker, det skal efter min mening ud. Det har absolut ingen positiv effekt på dig og dit liv, og chancen for at du overhovedet får det på er meget lille. Hvis det endelig gør, så tror jeg desværre ikke den negative følelse du står med nu vil ændre sig, bare fordi du tager det på. Det vil sikkert påvirke dig sådan, at din krop lukker en lille smule ned for ikke at kunne mærke hvor dårligt det føles, og du får det bare endnu værre. Oplever du, at der er ting der er for svært at skille dig af med, så kan du lave en enkelt gemmekasse. Ting med prismærker du aldrig har brugt, ting du ikke har brugt længe, eller andet, men som du af en eller anden grund stadig føler tilknytning til. Det er ikke ok at opbevare kassen i et hjørne af rummet, den skal væk, enten på loftet eller et andet sted hvor den ikke står og fylder. Derefter skal du sætte en dato på hvornår du skal smide det ud, og skriv det i kalenderen så du husker at få det gjort. Hvis den fx indeholder sommertøj og det stadig er vinter, kan det være en fordel at vente til det bliver sommer. Det eneste krav er, at du vender tilbage til kassen, og tager stilling. Den skal ikke stå på loftet i årevis. Hvis du ikke har manglet noget fra kassen, så prøv at se det som et tegn på, at du ikke behøver noget af det længere, og giv det videre til nogen der kan få glæde af det.

Jeg elsker selv sådan et opryddet skab, det gør at jeg har endnu lettere ved at finde det jeg har lyst til at tage på. Stort set aldrig kommer afsted i noget jeg ikke føler mig tilpas i, og med tiden er det blevet endnu lettere at finde de ting jeg bliver aller gladest for til mit klædeskab. Det lærer mig ikke kun at mærke hvad der passer bedst til mig, men det bliver også lettere at vælge alt det forkerte fra. Jeg har efterhånden minimalt med ting der ryger ud, fra gang til gang. Det kan måske føles lidt overvældende de første par gange, hvis du har haft rigtig svært ved at skille dig af med ting du alligevel aldrig bruger. Men det bliver kun lettere med tiden, for du bliver mere kræsen med, hvad du har lyst til at putte ind i dit klædeskab. Samtidig med, at du bliver så glad for de ting du har, at de bliver til de er slidt op.

Hvem kender ikke til tiden foran spejlet ? Vi forsøger at få et billede af hvordan vi ser ud, om vi kan være bekendt at gå ud i verden, sådan som vi ser ud. Men lille spejl på væggen der, hvad fortæller det egentlig om hvordan vi er ? Vi kan købe lækkert hår, skønne produkter og smart designertøj, alt sammen for at pynte på det der dukker op i spejlet. Men hvad nu hvis vi i stedet for skulle bedømme vores udseende med den fornemmelse vi havde i maven. Hvor tit, mens du har stået der foran spejlet, måske skiftet tøj i det uendelige, skiftet frisure eller lakeret negle og smurt en kulør på læberne, har du vendt blikket indad, og spurgt dig selv om det føles rigtigt.

Jeg har tidligere nævnt her på bloggen, at jeg sjældent køber tøj mere end et bestemt sted. Det skal bestemt ikke opfattes som en begrænsning, men som et meget bevidst valg, jeg elsker den butik. For det første ved jeg nemlig, at chancen for at komme hjem med et fejlkøb er meget minimal. Efter fem år i modebranchen kender jeg mine egne behov så godt, at jeg som regel ved det med det samme, når jeg har fundet noget jeg kommer til at elske. Kvaliteten er i top, jeg hader nemlig det der tøj der ikke holder til vask og brug, og går hellere langt udenom. Ekspedienterne kender mig efterhånden så godt, at de ved hvad jeg kan lide, og det gør det endnu nemmere at finde lige præcis det jeg er på udkig efter. Samtidig så findes der tøj, der læner sig meget op af det jeg elsker, men som måske lige er en tand mere farvet, mønstret eller specielt. Det gør også, at jeg de gange jeg har lyst til noget mere end det jeg plejer, kan få det, uden at gå over i en helt anden stil. Det er perfekt, og selvfølgelig kommer jeg også ind imellem tilbage med noget der ikke lige ramte plet, men jeg kan som regel altid mærke det, hvis jeg spørger mig selv. Det handler nemlig ikke kun om det jeg ser i spejlet, selv om jeg selvfølgelig kigger på det jeg ser. Men det handler om, hvordan det matcher mig, den jeg er og om det føles rigtigt. Føles det rart at have på, og er det noget jeg er, hende der dukker op i spejlet, uden at skulle præstere og leve op til, men bare være mig.

Vi er nogle gange så fokuseret på, hvordan det hele ser ud. Vores hjem, vores job, vores familie og os selv. Vi forbinder det, at se godt ud med en garanti for at andre opfatter os sådan som vi ønsker det. Det giver en form for tryghed at vide, at andre mennesker syntes godt om os, og hvis det nu bare udadtil ser godt ud, så må andre da også se os sådan. Desværre så er det sjældent nok at se godt ud, hvis du, groft sagt, er fuld af lort indeni. Det bliver det der i sidste ende kommer til udtryk når du taler, og det der afspejler dine handlemønstre. Med mindre du selvfølgelig undertrykker dit sande jeg så meget, at det forbliver skjult for omverdenen. Men tro mig, der er intet som et undertrykt folk der kan miste troen på sig selv. Det er det vi har set utallige gange igennem verdenshistorien, når en magtfuld person har forsøgt at bibeholde sin position over for sit folk. Det er bare et spørgsmål om tid, før alle håb og drømme langsomt slukkes.

Men hvordan kommer vi så der hen hvor det føles rart, og ikke bare ser godt ud ? Først må du have et ønske om at komme der hen. Du må indse, at der findes noget bedre, for dig, og have et ønske vælge det, frem for alt andet. Du må have modet til at vælge noget andet end alle andre, og tage dit eget valg. Har du lyst, så vil jeg gerne vise dig en mulig vej. Der findes nemlig ikke bare en vej, men mange, og det er kun dig der kan beslutte hvilken vej der er den rette for dig. Denne uge vil jeg derfor vise dig hvilke veje jeg mener kunne være en mulighed. Håber der findes en vej der, for dig.

Vi forsøger alle at gøre et godt indtryk. Et godt indtryk overfor vores familie, vores nærmeste, venner og kolleger. Vi forsøger endda at tage os rigtig godt ud når vi tager til forskellige arrangementer og festlige lejligheder. Klæder os pænt på, og taler pænt og er høflige over for en bordherre vi måske aldrig har mødt. De fleste ville aldrig drømme om at tale grimt og nedgørende, eller være uhøflig og grov. Men husker du at behandle dig selv mindst lige så godt. Let’s face it, dem du møder til festen ser du måske aldrig igen, og alligevel forsøger du at efterlade et godt indtryk. Men hvad så med dig selv, er du på samme måde over for dig selv ?  Det er trods alt et livslangt bekendtskab du har med dig selv, så det ville måske være en god investering at forsøge at gøre et godt indtryk.

Det kan måske føles bedere, for en lille kort stund, at høste anerkendelse, ros og beundring fra andre. Måske er det også derfor vi bruger så meget energi på at gøre et godt indtryk. Men i sidste ende hjælper det sjældent i længden, hvis du aldrig opnår din egen anerkendelse. Hvis du aldrig roser dig selv, eller beundrer dig selv. Ofte sker der nemlig det, at vi forsøger at please andre i forsøget på at gøre et godt indtryk. Vi gør alt det vi tror andre vil sætte pris på, men i forsøget kommer vi måske væk fra os selv og den vi i virkeligheden er.

Du må gerne gøre alt det du dagligt glæder andre med, for dig selv. Du må gerne indrette dine omgivelser med alt det du elsker, købe det tøj du holder mest af. Lave det der gør dig glad. Du må gerne sige ja, når du mener det og nej når du ikke har lyst. Det eneste du behøver gøre, er at spørge dig selv, og mærke efter hvad der er det helt rigtige. Forestil dig hvordan det lille frø du satte i jorden i foråret vil spire og gro, så snart du passer og plejer det. Det er også det der vil ske med dig, og så behøver du pludselig ikke anstrenge dig for at forsøge at gøre et godt indtryk. Det kommer helt af sig selv, når bare du husker at være god ved dig selv.

Jeg ved faktisk ikke helt hvorfor, men på trods af et voldsomt blæsevejr, regn og ret overskyet himmel, så har jeg altså allerede fået de vildeste forårsfornemmelser. Måske skyldes det de smukke blomster jeg har foræret mig selv til mine udendørskrukker,  de står stadig smukt, og derfor har jeg udvidet lidt på modsatte side af huset, på terrassen lige udenfor mine store vinduer i stuen. Måske er det på grund af alle de greenies jeg har drukket den sidste måned. Fyldt med alle tænkelige sunde og nærende vitaminer, fibre og andet skønt for kroppen. Måske bare, at jeg har besluttet mig for at give slip på alle tænkelige frustrationer, irritationer og andet, så godt jeg kan, og holdt fast. Jeg gider fx ikke surmule over vejret, jeg skal stadig rydde op i vores blomster udenfor butikken hver eneste dag, uanset om det sner, regner eller er solskind. Der er selvfølgelig ikke den samme mængde nu, som når vi for alvor rammer foråret. Men alt irritation kommer jeg altså ingen vegne med, jeg må blive der ude indtil jeg er færdig, og så kan jeg altså lige så godt forsøge at få det bedste ud af det. Jeg er jo omgivet af skønne blomster, så hvorfor så bekymre sig om vejret.

Jeg har faktisk aldrig helt forstået det der med vejret. Måske fordi jeg havde hund i næsten ti år. Han skulle bare ud og løbe langt, hver dag, uanset vejret. Han elskede alt slags vejr, og den glæde han kunne præstere at udstråle på hver eneste gåtur, den overvandt altså selv det værste uvejr. Et år var der faldet så meget sne, at han måtte hoppe hele turen rundt, jeg kunne knap nok selv gå i sneen. Men det var simpelthen de mest komiske ture i den periode, det var så morsomt og vi var begge total udmattede efterfølgende.

I dag har jeg en søn der også er total ligeglad med vejret. Har han lige et eller andet ude i haven han lige skal undersøge når vi kommer hjem fra børnehaven, så når vi overhovedet ikke indenfor. Kun hvis han begynder at fryse eller bliver meget våd, er han som regel ved at være klar til at komme ind. Jeg kalder ham ind imellem for lidt af en viking. Jeg ved efterhånden ikke hvor mange gange jeg har tvunget ham ind, enten fordi han med drivvåd tøj har stået og rystet, men nægtet at få tørt tøj på. Eller hoppet rundt og sommerbadet i koldt vand med klaprende tænder. Men han bliver trods det aldrig syg efterfølgende. Da han var mindre, havde vi ham en meget kold sommerdag med ved stranden, iført regnbukser og gummistøvler. Jeg måtte holde ham hele turen hjem pakket ind i et tæppe. Han kunne overhovedet ikke bare lege i vandkanten. Men stod til navlen med fyldte gummistøvler og gennemblødte bukser da moderen lige skulle samle en smuk sten op i strandkanten. Sidste år var vi en weekend kørt til stranden i bare protest over det dårlige vejr. Der var bare 15 grader, men gudskelov for at jeg havde taget både badetøj og håndklæder med. For i stedet for at lege med sand og alle de fine legesager jeg havde slæbt med, skulle han absolut ud at bade, og det kom han.

Jeg gider ikke stå og vente i udgangen af butikken hvis det regner. Det er lidt morsomt, når der står ti personer og venter på at regnen stilner af, og jeg bare går forbi, det er trods alt bare vand. Jeg har endda flere gange rendt rundt i gågaden, i voldsom regnvejr, mens resten af de besøgende stod og lurede under butikkernes markiser. I don’t care. Men jeg elsker forår, og jeg elsker de der skønne forårsfornemmelser. Det er lidt som om det hele starter forfra igen, alt vækst, nye begyndelser, fornyet energi og glæde. Hvem ved hvad det bringer med sig, dette forår ?

I dag, for præcist et år siden, gik jeg for første gang morgentur i en snedækket have på Borupgård, i Snekkersten. Jeg havde dagen før taget turen på omkring 400 km fra mit hjem og til Sjælland, for at starte på første modul af Happy Home Therapist uddannelsen.

Det blev ikke kun et fantastisk undervisningsforløb i hvordan man skaber et skønnere hjem, men også en rejse dybt ind i min sjæl. For ikke alene fik jeg en masse viden om hvordan jeg kunne skabe et endnu skønnere hjem. Det blev også en rejse ind i mit indre univers, lære sig selv bedre at kende, turde udfordre sig selv mere, blive bedre til at sige til og fra og mærke sig selv endnu mere. Jeg voksede og blev klogere som forløbet skred frem. En rejse, der formentlig aldrig ender, for når først man har lært at lytte mere til sig selv, så finder man hele tiden nye svar der ligger gemt inde i sit indre. Samtidig med at vi jo hele tiden forandrer os.

Det er lidt det samme jeg oplever der sker, når jeg har været ude til Happy Home Therapist konsultationer. Pludselig opstår der en helt ny forbindelse til både sit hjem og det man inderst inde længes efter. Ofte egentlig bare på baggrund af det man allerede har i sit hjem og i sit indre. Men det kan måske føles lidt som om synet pludselig bliver lidt klarere, og man pludselig er i stand til at mærke en forskel i det man gør og har i sit liv. Det bliver i hvert fald et hjem og et liv der afspejler langt mere af dig, den du er, og det der nærer din sjæl.

Så blev det fredag, og snart også weekend, i hvert fald for mig. Jeg håber du skal nyde din weekend og lave en masse skønne ting. Jeg skal i hvert fald have en dejlig weekend, egentlig ikke med en masse projekter, men bare med en tanke om, at det altså bliver en fantastisk weekend. Det handler nemlig ofte langt hen af vejen om alle vores tanker, og hvilket humør vi lægger i dem. Jeg har i lang tid puttet junior hver eneste søndag aften med ordene, “tak for en dejlig weekend, det har været så skønt at være sammen med dig”. Uanset om han så lige har været lidt på tværs, eller protesteret over at skulle i seng. Jeg nyder nemlig hans selvskab hver eneste dag, og jeg nyder at vi har tid og mulighed for at være sammen uden at der nødvendigvis behøver at ske en masse ting. En weekend hvor man også godt kan kede sig lidt, kigge lidt ud i luften eller måske bare sidde lidt sammen, det er nemlig der alle de skønne tanker finder vej, hvis man giver dem lov.

Positive tanker er altid skønne, men det er selvfølgelig også ok at have negative. Så længe de ikke tager over og bliver for dominerende. Er du i stand til at tænke en negativ tanke, mærke den, og derefter slippe den igen ? Det er nemlig kun tanker, og vi tænker tanker konstant hver eneste dag. Så hvis vi går ind i hver eneste negative tanke der strejfer vores opmærksomhed, så er det måske ikke så underligt sindet en gang imellem føles lidt tungt. Jeg plejer at mene, at man skal vælge sine kampe med omhu, og kun gå ind i det der virkelig gør en forskel og betyder noget. På samme måde syntes jeg det er vigtigt at vælge hvor meget dine tanker skal fylde i dit liv. Er en negativ tanke, en dum bemærkning eller uenighed værd at bruge en time, en dag eller en hel weekend på. Valget er altid dit. Jeg håber du får en fantastisk weekend.

Jeg ved udemærket godt, at vi stadig har det meste af en måned tilbage inden det officielt kan kaldes forår. Men for mig, så bliver det altså lige en lille smule forår, når de aller første Bellis og små stedmoderblomster dukker op i butikken. Det gjorde de så i mandags, og jeg har allerede plantet den første lille potte til på terrassen. En lille smule i læ af huset står de nu og liver gevaldigt op i dette knap så forårsagtige blæsevejr. Jeg gider nemlig ikke gå og vente.

Hvert eneste forår hører jeg igen og igen flere kunder sige, at det er for tidligt, og at der jo stadig er risiko for nattefrost. Og det er der selvfølgelig også. Men når de samme kunder så pludselig efter flere måneder med at vente, fordi det stadig er for tidligt, kommer tilbage, og pludselig ikke kan forstå at forårssæsonen allerede er ovre, efter tre måneder. Så tænker jeg ind imellem lidt på, hvad det dog er de har gået og ventet på.

Ind imellem er man nødt til at tage chancen når den byder sig, hvis ikke man vil risikere at det pludselig er for sent. Ind imellem kan man vente og vente, på det rette øjeblik, måske kommer det aldrig, måske har det allerede passeret uden man opdagede det. Det bedste øjeblik er lige nu, måske ikke helt endnu med dine forårsblomster, med mindre du er lige så utålmodig som jeg. Men med livet der skal leves, drømme der skal nåes og alt det du gerne vil. Det bliver sjældent bedre af at vente til i morgen. Så stig på toget lige nu, i dag, og lad det føre dig lige der hen hvor du drømmer om at være.