Det kommer formentlig ikke som den store overraskelse, men mit liv har altså været præget af en del uro på det sidste. Omkring tre uger før jeg fik min lejlighed ringede jeg til boligforeningen for at forhøre mig om en bolig jeg havde sagt ja til, godt nok ret langt nede på ventelisten. Jeg fik også at vide, at jeg ikke havde fået det ønskede rækkehus, og der kunne gå flere år før der igen var en der blev ledig. Derfor besluttede jeg mig for at kontakte det andet boligselskab jeg stod på venteliste hos. Jeg trak i alle tænkelige tråde jeg kunne komme i tanke om, og allerede dagen efter, lå der ikke mindre end fire tilbud i min indbakke. Så jeg brugte min påskeferie på at kigge på de mulige lejeboliger, jeg kiggede på små rækkehuse, og vidste, at jeg måtte træffe et valg.

Allerede i påsken begyndte jeg at pakke. Flere af boligerne var allerede til indflytning midt i april, og selv om det gav en del diskutioner med mig selv om, at jeg burde droppe ideen om et rækkehus, i hvert fald i første omgang. Så havde jeg nok inderst inde allerede truffet beslutningen. Jeg sagde nemlig ja tak til den ene lejlighed tre dage efter. Skrev kontrakten under dagen efter, og begyndte så ellers for alvor at få pakket. Ordnet alle tænkelige praktiske ting, og fik anskaffet alt det jeg ville komme til at mangle når jeg flyttede.

Hvis du har læst mine tidligere indlæg om rod, så ved du formentlig også hvad det kan sætte i gang af energier, når man begynder at rydde op. Prøv så at forestille dig hvad der sker, når du i løbet af fjorten dage pludselig laver om på stort set alt. Fjerner alle dine ting, roder konstant i hele pakkeprocessen, for ikke at tale om hele den indre proces der helt automatisk sker samtidig. Jeg glemte helt at spise, glemte at gå i seng i ordentlig tid, jeg glemte helt mig selv, fordi jeg var så koncentreret om at få styr på alt omkring mig.

Heldigvis, så landede jeg helt automatisk af mig selv igen. Da alle opgaver var klaret, og alle kasser var pakket. Jeg kunne jo ikke flytte før lejligheden var klar, så de sidste dage kunne jeg bare koncentrere mig om at finde mig selv, igen. Uanset hvor dumt det er, ikke at tilgodese egne behov først, så resulterede alt dette i, at jeg kom videre på den bedst tænkelige måde. Der var absolut ingen stress, alt var klaret, og der var ikke lige et opkald der skulle klares, ting jeg lige skulle have fat i, eller andet. Jeg kunne koncentrere mig 100 % om at finde mig til rette på mit nye sted. Jeg vidste lige præcis hvad der var i hver eneste kasse og hvilke jeg havde brug for at pakke ud først. Og gudskelov for at jeg de sidste tre måneder har spist det sundeste mad ever, nogle rigtig gode kosttilskud og måske aller vigtigst af alt, elsket mig selv.

Det er ikke helt tilfældigt, at jeg flere gange har skrevet om vigtigheden af et smukt indgangsparti. For det er unægteligt her det hele starter, det er her energien starter med at finde ind i dit hjem. Det er her du har det første møde med dit hjem, hver eneste gang du kommer hjem, og her alle andre ser dit hjem, og egentlig også ser et ret tydeligt billede af hvem du er og hvad du står for.

Men hvad fanden gør man så lige, når eneste genkendelse er en mikroskopisk dymolap med dit navn på. Kan energien overhovedet læse hvad der står på den lille seddel ? Hvis det er alt der må være ved din dør, fordi du ikke selv bestemmer ? For det første, så sørg for, at selv om det så kun handler om en simpel dørmåtte du må have, så vælg den skønneste, lækreste dørmåtte du overhovedet kan finde. Må du lave dit eget smukke dørskilt og sætte det på døren eller væggen, så gør det. Hænge en plante eller en skøn figur på væggen. Om det så bare er en skøn hjemmelavet trylledejsfigur du selv har lavet, eller en lamineret tegning, så er det så meget mere dig, end den kønsløse og intetsigende væg.

Hvilken energi du kommer og tager med ind i dit hjem, det er bestemt heller ikke ligegyldigt. Hvis du evig og altid bare tænker dårligt om dit sted, så hjælper det overhovedet ikke. Elsk dit sted, for det det er. Selv om du måske i virkeligheden drømmer om noget andet, så elsk dit indgangsparti som det er, og sørg for, at der i det mindste er en enkelt lille ting der gør dig glad. Jeg var overbevist om, at jeg skulle flytte til et skønt lille rækkehus, med græsplæne, hæk og staudebed. Med plads til hygge og leg i haven, men sådan blev det ikke i første omgang. Til gengæld har vi fået legeplads lige uden for vores køkkenvindue, med en lille bænk og græsplæne, og tre mere indenfor meget kort afstand. Vi har fem minutters gang til et stort grønt område med havepavillon. Og vi har fået vores helt egen udestue på første sal, med skydevinduer så vi kan åbne op på alle de skønne solskindsdage. Med plads til både oliventræ og tomatplanter, og lur mig, om jeg ikke kunne finde på at hænge florlette gardiner op i loftet, som vores eget lille sommerresidens med telt og bløde puder. Jeg hader allerede alle de blomster jeg ikke kan plante på terrassen i år, og alle de timers arbejde jeg går glip af i haven, til gengæld så elsker jeg alt den tid jeg formentlig får til overs. Tid til nærvær og samvær med alle de mennesker jeg kender, med mig selv og mit kreative univers. Det skulle undre mig meget, om der ikke dukker endnu flere fantastiske ideer op undervejs, når først jeg kommer i gang.

Som en mindre lille bonusinfo, så glemt alt om kedelige prøvetæpper, standardmåtter og tilklippede gulvtæpper. Den plads jeg har foran døren er så begrænset, fordi man også skal forbi op til anden sal. Men til min store glæde, fandt jeg hos min lokale møbelhandler små prøvetæpper, der passede perfekt til min fordør. Han var så sød at forære mig en lille sisalprøve til at starte med. Men ved du, at der også findes små prøvetæpper i alverdens andre farver, mønstre og kvaliteter ? Jeg har bedt ham forsøge at skaffe det skønneste lille røde prøvetæppe, som et kraftigt ægte tæppe, og med små kvaster i hjørnerne. Farven rød er naturligvis ikke helt tilfældigt, og selv om jeg normalt ikke er mest begejstret for den røde farve, så er det altså nødvendigt i denne meget kedelige opgang. Der er grønne vægge, meleret sten/beton gulve og trappetrin, og jerngelænder. Det eneste jeg ellers har, er en søm på døren, så hvad den skal bruges til af skønne sager, det arbejder jeg stadig lidt på.

Måske kender du det også fra dig selv. Den der lille indretningsarkitekt, der sidder inde bag låget, og placerer hvert et lille og stort møbel på enhver plantegning. Jeg gør i hvert fald, og indrømmet, jeg har eddermame placeret sofaen mange gange de sidste godt tre måneder af mit liv. I ethvert lille byhus, rækkehus og lejlighed der måske har været indenfor rækkevidde. Problemet opstår lidt, når man begynder at placere sig selv der også, og ideen så alligevel brister. For Gud hvor kan det føles frustrerende, når man nu står der, og er mere end klar til at rykke videre i sit liv.

På den anden side, når det nu er så let at rykke visuelt ind, så er det med garanti også muligt igen. For det rigtige lille sted skal helt sikkert nok dukke op, på det helt rigtige tidspunkt. Jeg er overbevist om, at min ventetid, var det der gjorde mig klar til at rykke ind i den lejlighed. Jeg havde ellers forsvoret, at jeg aldrig skulle have et sted igen, uden have. Jeg ved jeg kommer til at savne det så forfærdeligt meget. Men så må jeg finde på noget andet, som at dyrke skønne krydderurter, tomatplanter og pelargonie i min udestue. Tage en masse ture i skoven, ved vandet, og på alle de skønne grønne områder og legepladser der er i området. Hvem ved, måske er det meningen med mit liv lige nu, fordi jeg skal skabe plads til noget helt nyt i mit liv.

Jeg har næsten lige fået nøglen til min nye lejlighed. Det i sig selv, har nok været den største udfordring af dem alle. For hvordan finder man lige den rigtige bolig, når man straks ser energibaner og manglende baguaområder i enhver plantegning. Til sidst måtte jeg også slå fornuften fra, mærke efter, og vælge med sjælen.

Det rækkehus med have jeg var overbevist om at jeg skulle have, var absolut ikke indenfor rækkevidde de første par år, når man kun havde stået på venteliste i tre måneder. Jeg havde bestemt heller ikke lyst til at bo alt for langt ude i byen end aller højst nødvendigt. Det betød også, at jeg sagde nej tak til umiddelbare bedre tilbud, udelukkende fordi netop denne lejlighed bare føltes bedre at være i. Den tidligere beboer havde boet i denne blok i 31 år, tidligere et par etager længere oppe. Men hun havde elsket den lejlighed, og aldrig haft et ønske om noget andet, og det kunne mærkes. Alt var passet og plejet, passet godt på og vedligeholdt på smukkeste vis.

Men jeg får nogle lidt sørgelige små rum at indrette soveværelse i, til gengæld er der et lille ekstra værelse, så jeg ikke nødvendigvis behøver opbevare alle mine sko og tøj i samme rum. Jeg mister muligheden for at tage alle mine smukke blomster fra haven med mig, fordi der absolut ikke er mulighed for en lille have oppe på første sal, og der er stort set ingen opbevaring i lejligheden. Men der er også masser af muligheder, hvilke, det kommer jeg selvfølgelig løbende omkring her på bloggen, som jeg kommer på plads til. Og så kommer jeg, helt automatisk, betydelig længere op på ventelisten til den bolig jeg virkelig drømmer om, og et skridt i den rigtige retning,

Jeg er overbevist om, at det bliver den værste og samtidig skønneste udfordring, og at den netop er landet på mit bord for at jeg bla kan indspirere dig med endnu flere skønne ting her på bloggen. Tro mig, det er ikke altid jeg er blevet forstået, når jeg har stået med en spand mørkegrøn vægmaling eller et storblomstret tapet. Som min far, der næsten fik mig talt fra det storblomstrede tapet i min tidligere forgang, i den bedste mening selvfølgelig. Det er også helt forståeligt når andre ikke forstår det, men de ser jo heller ikke det færdige billede på næthinden som jeg gør, og jeg ved bare, at det færdige resultat bliver godt.

Du kan godt glæde dig til et af mine aller første projekt, som nok bliver en smuk tapetvæg i mit køkken, med en lille bænk med dejlig opbevaring i, bløde puder og den skønneste lampe med spejleffekt. Der er nemlig sådan et perfekt indhak på den ene side i køkkenet, som om der manglede et par underskabe. Men det er naturligvis fordi der skal være plads til at indstalere opvaskemaskine for dem der ønsker det. Det har jeg bare overhovedet ikke brug for. Jeg vil hellere have plads til at gemme de største køkkenmaskiner væk i en bænk, en hyggelig krog til morgenkaffen og aftensmaden, og et lille hjørne hvor junior kan slå sig ned mens jeg bager eller laver mad. Junior har desuden bestilt nøjagtig samme grønne farve til sit nye værelse som han havde på det gamle. Han elsker den farve højt, og elsker den skønne stemning det har givet i rummet, at væggene er blevet mørkere. Så det bliver naturligvis også malet som noget af det første. Jeg bruger en maling fra Jotun der er lugtfri og efter sigende skulle være bedre for indeklimaet. Den lidt mattere glans 5 gør overfladen utrolig lækker, og den er altså stadig slidstærk nok til børneværelset. Jeg har fundet den skønne vægfarve i et farvekort fra sadolin, og farven hedder green khaki hvis du nu også skulle forelske dig i den. Han mener godt nok at han skal sove hos sin mor for evigt, og aldrig skal sove alene i sin egen seng. Mon ikke det kommer helt af sig selv når han bliver større, og så er der i hvert fald sørget for et sted uden alt for mange giftige dampe. Han har i hvert fald selv sagt fra mht alt muligt andet. Han sagde selv fra da han ikke længere ville ammes, gav selv besked i børnehaven da han ikke mere ville sove middagssøvn, eller ikke mere behøvede have ble på. Hans sutter smed han selv i skraldespanden, han fik en kasse starwarsLEGO i byt som vi havde aftalt, og jeg hørte ham ikke beklage sig en eneste gang, bort set fra et meget forståeligt udtryk for savn de første par dage. Jeg har egentlig heller ikke noget problem med at han ligger der, for han sover normalt som en sten hele natten. Når han da ikke lige lægger sin lille arm rundt om min hals i søvne, eller putter fodsålerne ind imod min varme mave. Det der med beslutninger omkring hvordan børn bør sove, det overlader jeg fuldstændig til deres forældre. Ikke at jeg ikke kan have en anden mening om tingene, men jeg tror på at enhver forælder kender deres egne børn bedst, og gør det de vurderer som det bedste.

Jeg har næsten levet i en kuffert. Den sidst uge, før jeg fik min nøgle, har jeg nærmest levet som var jeg ude at rejse, med stort set intet andet personligt en det jeg havde med i kufferten. Bort set fra det nødvendige tøj, skønhedsprodukter på badeværelset og juniors legetøj, har jeg haft pakket stort set alt det jeg skulle have med væk i næsten en uge.

Jeg var egentlig lidt i tvivl om det nu var helt klogt, om jeg ville føle mig helt forladt, utryg og urolig. Jeg har set et program på TV hvor nogle mennesker som en test skulle prøve at leve uden alle deres ting, og kun måtte hente en ting fra en stor container hver dag. Men jeg havde sindsyg meget brug for at være så klar som overhovedet muligt, ikke bare med mine ting, men også med alt andet. Alt det praktiske, økonomiske og alt det papirmæssige man skal have styr på, når man skal videre. Jeg havde kun 14 dage til at få alt klart, fra det øjeblik jeg skrev under på kontrakten til jeg kunne hente min nøgle. Jeg fik snakket med viceværten, og sikret mig at malning af de syrenfarvede dørkarme i lejligheden var en del af den klargøring der skulle være i lejligheden inden jeg kunne overtage den. Jeg fik oprettet betaling af licens og forsikring, fik bestilt internetadgang, og skaffet alle de ting jeg ville komme til at mangle, når jeg flyttede. Alt overhovedet tænkeligt, havde jeg behov for at få styr på.

Det betød faktisk også, at jeg kom til at gå lidt rundt og savne mine ting, og det var egentlig lidt det jeg havde håbet på. Der er nemlig ikke noget bedre, end gensynsglæde med alle de ting man elsker højt. Samtidig er det en meget god reminder om, hvad man måske egentlig ikke savner så meget, og måske i virkeligheden godt kan undvære. Det er genialt til at få sparket en grundig oprydningsproces i gang. Jeg kan forsikre dig om, at jeg ikke var et sekund i tvivl om hvilke kasser der skulle pakkes ud først, og som i øvrigt var markeret ekstra omhyggeligt med orange mærkater, ud over en beskrivelse af hvad de indeholdte, så jeg kunne tage dem med mig som det første. Den første tur med bilen blev også pakket med alle mine dyrebareste skatte, de kom med mig under armen i det sekundt jeg kørte ud i lejligheden første gang. Alle mine udstoppede dyr, min guldfrø, min fjerhat, alle mine unika ting, mine lamper og mine kæreste grønne planter. Lidt friske blomster under armen og et par skønne duftlys. Så var jeg ligesom allerede hjemme igen. Den allermest dyrebare skat, min elskede søn, han blev leveret dagen efter, efter en dag hos bedste, og de store og nødvendige møbler, dem fik jeg uundværlige hjælpende hænder til at få flyttet.

Jeg havde arrangeret hjælp til flytning samt barnepige den første dag, allerede da jeg besluttede at sige ja til lejligheden. Jeg har også en søn på fem, og hans velbefindende betyder altså alt i min verden. Derfor vidste jeg også, at jeg havde behov for at skåne ham så meget som muligt for selve flytningen. Jeg syntes faktisk at det var mere end nok, at han skulle overvære hvordan alle vores ting blev pakket væk i papkasser. Heldigvis, så har han glædet sig rigtig meget til vores nye hjem, men jeg ville gerne have så meget som muligt på plads først. Så han kunne komme til sit nye hjem, hvor der allerede var alt det han havde brug for, og ikke skulle tilbage til det tidligere hjem, hans ting så allerede havde forladt.

Det er det der med ind imellem at være lidt for meget, ikke ? Jeg kan garantere dig for, at jeg har lavet aftale efter aftale i rigtig god tid, bare for at være sikker. Jeg har ringet til både det ene og det andet firma, hellere en gang for meget, og fået alle nødvendige aftaler i hus, og jeg føler næsten jeg har brugt et halvt nøglekort på alle de login jeg har lavet ift flytning af både mig og junior. Men gudskelov for den digitale verden, ellers havde jeg skulle sidde i kø i det uendelige, hos kommunen, hos postvæsnet og Gud ved hvem ellers. Det er lidt ligesom det jeg skrev om min opstart af bloggen, da det hele var besluttet og faldet på plads, så var jeg mere end klar.

Jeg har lige taget et valg, et af dem der har skabt jordskælvslignende tilstande under mine fødder. Valget jeg har taget, det befinder sig lige her, på billedet, sammen med mit hjerte.

Sandheden er, at det er mere end tre måneder siden jeg tog beslutningen, men det er først nu jeg har handlet. Allerede i juledagene, i december, befandt jeg mig i den dybeste indre ro nogensinde. Jeg husker det meget tydeligt, og beskrev det endda i et opslag jeg postede sammen med min julehilsen på Facebook, i den lukkede gruppe vi har sammen, os der tog Happy Home Therapist uddannelsen sidste år. Jeg havde fundet mig fuldstændig til rette i mig selv, jeg havde skabt de skønneste omgivelser der nærede mig dybt ind i min sjæl, i mit hjem. Pludselig blev det bare meget tydeligt, at jeg var nødt til bevæge mig videre i mit liv.

Desværre var drømmen om det rette sted, meget længere væk end jeg kunne vente på. Så til sidst besluttede jeg mig for, at jeg var nødt til at mellemlande et andet sted. Det har desværre også betydet, at jeg i en periode må undvære mine elskede blomster i haven, et skønt, stort soveværelse og mit eget indgangsparti. Til gengæld, så har jeg fået et sted, hvor jeg med garanti kan få mulighed for at udfolde alle mine kreative indretningstalenter. Du kan godt glæde dig, for du kommer naturligvis til at kunne følge med i det hele, her på blokken. For hvis der er noget jeg med garanti kan, så er det at forvandle en kedelig og gammel lejebolig i et socialt boligbyggeri til en drøm. Jeg har allerede solgt mine fire sorte køkkenlamper og mit traditionelle hvide porcelæn. Jeg drømmer nemlig om en skøn pendel med spejleffekt til mit nye køkken, for fire ens lamper, det får jeg aldrig proppet ind i det lille køkken. Jeg har allerede skabet fyldt med det smukkeste porcelæn med guldkant fra min bedstemor, og helt ærligt, jeg vil meget hellere dække op med det til mine gæster. Samtidig har jeg en lille smule af det lækreste stentøj, som er meget mere lækkert at spise af til hverdag. Jeg har bestilt de lækreste blomstrede tapetprøver fra Sverige, for jeg er ret god til at se muligheder i stedet for begrænsninger. Så når køkkenet mangler to underskabe, ser jeg allerede en hyggelig lille bænk med puder, et lille rundt bord, det skønneste tapet på væggen og så den før omtalte pendel i loftet. Vi kommer naturligvis ikke helt udenom en lille smule Feng Shui også, for det er ikke helt tilfældigt at jeg ønsker at skabe et lækker sted lige præcist der. Samtidig med, at jeg naturligvis gerne vil skabe et skønt samlingssted i køkkenet, til junior og mig, så falder den del af køkkenet nemlig i rigdomsområdet, og jeg er overbevist om at det skønne, blomstrede tapet og lampen vil støtte området helt perfekt. Specielt når jeg samtidig kan sidde der og nyde min mad med lækkert porcelæn og guldbestik. Desuden, så ligger resten af dette område på juniors værelse, så ud over en enkelt væg i stuen, så er det det eneste jeg har at arbejde med.

Jeg havde faktisk endda mulighed for at vælge en større bolig samme sted, med større soveværelse og udgang til en meget lille have. Men jeg valgte 100 % med sjælen. Der var nemlig en helt anden sjæl i den mindre bolig, og den tidligere beboer havde været lykkelig for at bo der de sidste 31 år. Så kom ikke og sige at de tidligere beboers energi ikke hænger fast efter de er flyttet, det var så tydeligt.

Jeg har tidligere skrevet, her på bloggen, at det normalt tager mellem tre dage og tre uger fra du skaber forandringer i dit liv, til du kan forvente der sker noget. Der gik lige nøjagtig tre timer fra det øjeblik jeg ringede og sagde ja tak til lejligheden, før de ringede fra den anden boligforening jeg havde søgt i. Jeg havde ugen før ringet og forhørt mig på et mindre rækkehus med have, og den mest fantastiske udsigt, som jeg var blevet tilbudt, godt nok meget langt nede på ventelisten. Jeg havde ikke fået den, og der kunne gå flere år før der igen blev en ledig, fik jeg oplyst. Det var nok også det der satte gang i accepten omkring noget andet. Men nu havde de pludselig en anden en ledig til mig, så jeg fløj ned for at se den, med det samme. Men den var overhovedet ikke stor nok, der var kun et værelse fordi der var nedlagt en væg, så jeg måtte enten leve med legetøj og junior i stuen eller undvære seng, sofa eller spisebord, og det var det altså ikke værd, så jeg takkede pænt nej tak. Men tre timer… Så længe havde det taget at manifestere det jeg en uge tidligere havde drømt om, fra det øjeblik jeg tog mit valg. Tro mig, det betaler sig altså at tage hænderne op af lommen en gang imellem. Jeg havde mødt personligt op begge steder, da jeg udfyldte min ansøgning. Jeg havde ringet og fulgt op på de boliger jeg var blevet tilbudt, og var interreseret i. Jeg havde ringet for at få svar efter ansøgningsfristen. Så universet og boligforeningen kunne i hvert fald ikke være i tvivl om, at jeg var interesseret. Jeg garanterer dig, det behøver ikke koste dig en krone at forsøge at skabe de aller bedste betingelser for dig selv.

Elvis has left the building. Ja, du har måske allerede gættet det, men jeg har altså gået og rumsteret med de vildeste forandringer, specielt her de sidste to til tre uger. Det betyder altså, desværre også, at jeg ikke er tilbage på bloggen igen før onsdag. For jeg har simpelthen lige nogle praktiske ting jeg er nødt til at få på plads, hurtigst muligt. Samtidig så ved jeg, at det jeg leverer halvhjertet, fordi jeg har tankerne et helt andet sted, det får du ikke nær så meget ud af, som du fortjener. Men du kan altså godt begynde at glæde dig, for jeg garanterer, at det er hele ventetiden værd. Du bliver inviteret med på den vildeste rejse, af forandringer, og jeg garanterer dig for en masse fantastiske og inspirerende guldkorn, du kan bruge lige så tosset du har lyst til.

Det er det der med den kære Pippi Langstrømpe, for er man Pippi, så må man, kan man og tør man alt. Også alle sine inderste drømme, at overvinde sin største frygt, og hoppe ud i det dybeste vand, og alligevel vide, at man flyder sikkert i land. Hvis bare man giver slip på frygten, slapper af, og lader vandet bære sin trygge krop ind på land igen. Uanset hvor ondt det gør i maven, uanset hvor mange drømme man må slukke og uanset hvor håbløst det ind imellem kan se ud, så må du altid følge dit hjerte, og den kære Pippi. Den Pippi der nu bor inde i dig, for vi har alle brug for Pippi. Til at overvinde frygten, til at turde bryde grænser og til at finde glæden, hver eneste dag i vores liv.

På gensyn, jeg håber du har husket at finde din egen, indre Pippi frem. Ellers kan du måske hente lidt inspiration Her.

Jeg har lige fortalt dig om min rejse, lige fortalt om, hvordan jeg pludselig, i det der egentlig bare skulle være et uddannelsesforløb om at indrette et hjem ved hjælp af Feng Shui og elsk dit hjem principperne, også blev en rejse ind i mit indre. Helt ærligt, så var det også lige præcis det jeg kom efter.

Året før havde jeg fulgt et 9 måneders onlineforløb udelukkende omkring Feng Shui og hvordan man indretter sit hjem ved hjælp af baguaområderne. Hvis du har fulgt med her på bloggen siden jeg startede, så ved du også, at jeg har fulgt interesseret med fra sidelinjen igennem mere end 10 år. Men af geografiske afstande syntes jeg ikke jeg havde haft mulighed for at fordybe mig yderligere. Under dette kursusforløb skete der pludselig en masse ændringer i mit forhold til mig selv. Da jeg undervejs i forløbet begyndte at arbejde med mit soveværelse, og fik skabt et rum hvor jeg kunne slappe af, nære min sjæl og være mig selv, så skete der noget helt fantastisk. Pludselig kunne jeg se magien, og jeg kunne se lige præcis hvor jeg havde behov for at bevæge mig hen. Derfor tog det mig også kun et sekund at beslutte mig for at tage Happy Home Uddannelsen, da det blev muligt.

At jeg samtidig med at jeg skulle finde endnu dybere ind i mig selv, skulle finde så fantastisk en gave som jeg har fået. At jeg skulle finde “hjem for sjælen” som mit eget, helt unikke univers, det havde jeg aldrig nogensinde drømt om. Der er nogen der kalder det at finde hjem, andre at finde sin passion. For mig handler det udelukkende om at have fundet det sted hvor jeg kan være 100% mig selv, hvor jeg altid bliver glad af at være, og nyder hvert eneste sekund. Uanset om det så er en klient der er lykkelig for nogle fantastiske forandringer jeg har hjulpet hende med at finde frem til, eller søde og kærlige smil på bloggen, så nyder jeg det, hver eneste gang.

Da jeg sidste år tog Happy Home Therapist uddannelsen, skete der noget meget skelsættende i mit liv. Som lektionerne skred frem, kom jeg ikke bare dybere og dybere ind i den fantastiske viden omkring det at skabe et skønt og nærende hjem. Jeg kom også dybere og dybere ind i mig selv. De handlede nemlig ikke bare om visdommens Feng Shui og det at skabe et skønt hjem, men også om at finde min egen helt unikke vej til at gøre det. Det handlede om at finde min egen vej, mine egne unikke talenter og passion, så jeg kunne formidle min viden ud i verden, på min egen helt unikke måde. Finde alle mine styrker, til at gøre det jeg er bedst til og elsker højt.

Efter det fjerde og anden sidste modul skete der noget helt fantastisk. Jeg havde pludselig alt den viden jeg havde brug for til at strikke det hele perfekt sammen, så det passede til mig. Jeg havde arbejdet målrettet med at finde min egen helt unikke passion, jeg var blevet præsenteret for forskellige arbejdsmodeller, og ideerne tog pludselig form. Det tog en masse tid at komme der til, men alle svarene, de lå pludselig gemt inde i mig, jeg skulle bare lige finde svarene. Og da jeg en måned senere tog turen hjem for sidste gang, efter den sidste lektion, og nu som Happy Home Therapist, var jeg mere end klar. De ord, som senere skulle blive mit brand, og navnet på denne skønne blog, dem havde jeg allerede skrevet ned i en afskedshilsen til vores skønne underviser, inden jeg tog afsted til den sidste lektion.

Den 13. juni stod jeg færdig som Happy Home Therapist, og allerede den 28. juni postede jeg mit første indlæg her på bloggen, jeg var så klar. Det var bestemt ikke som en leg at komme der til, skal jeg hilse og sige, når man aldrig har været særlig aktiv på de sociale medier. Jeg havde egenlig ikke haft noget budskab at dele på hverken Instagram eller Facebook, så derfor havde jeg uden problemer valgt det fra i mit liv, det havde jeg så pludselig nu. Samtidig, så var det som at bevæge sig rundt i lidt af en jungle, da jeg pludselig skulle lave min egen webside. Jeg anede intet om SEO eller billedopload, og bare det at få designet hele siden og få det op at køre, tog mig flere intensive arbejdsdage, og en uundværlig hjælpende hånd fra min kære broder. Men da det først kørte, så føltes det lidt som at slippe den vilde løve ud af sit bur. Ordene stod nærmest i kø for at komme ud, som om de allerede lå et sted der inde i mig, og bare havde ventet på at komme ud.

Jeg blev faktisk lidt i tvivl undervejs, for man kan jo godt blive lidt for meget, ikke ? For hvem gider egentlig læse alle mine ord, hver eller hver anden dag ? På den anden side, så er det altid nemmere at vælge fra. Valget, det er jo fuldstændig dit eget, og jeg kunne jo tydeligt se, at besøgstallet på min side langsomt steg, og at der rent faktisk var nogen kiggede forbi hver eneste dag, så jeg fortsatte. Omtrent samtidig, så modtog jeg et nyhedsbrev fra en anden blogger, der netop opfordrede til at være meget aktiv, gerne hver eneste dag, så det tog jeg som et tegn på, at jeg skulle fortsætte med det jeg allerede havde gang i. Undervejs i vores undervisningsforløb fik vi at vide, at det der var aller vigtigst, det var at stå fast ved sig selv, sine meninger og den måde man ønskede at arbejde på. At holde fast i det der virker som det mest rigtige for dig, uanset hvad andre syntes og mener. Der vil altid være nogen der ikke bryder sig om det du går og laver, uanset hvad det er. Det vigtigste, det er alle dem der glædes over det, uanset hvor mange eller hvor få det så drejer sig om. For hellere have en lille unik skare af trofaste og begejstrede læsere, end at bede folk om at følge noget de i virkeligheden ikke forstår at sætte pris på. Vi er alle så unikke og fantastiske individer, med hver vores tilgang til livet, så det ville være mærkeligt om vi alle elskede de samme ting.

En ting er at inspirere og dele sine ord, tanker og sit liv med andre. Noget andet, det er alt det der sker på ens egen indre rejse i det øjeblik alle ordene pludselig kommer ud. Jeg så på et tidspunkt et kursustilbud om, at sådan et skrivekursus, hvor man fik sat ord på sine tanker, fik dem gjort håndgribelige og fik dem ud, rent faktisk kunne være med til at få folk ud af dybe kriser, sorg eller depression. Jeg har også prøvet at ligge søvnløs om natten på grund af åndssvage tanker og bekymringer, hvorefter en simpel nedskrivning af det hele, pludselig kan tømme hovedet og give fuldstændig ro.

Jeg har altid elsket at skrive, samtidig med at jeg slugte hver en bog jeg kom forbi på min vej, så skrev jeg uendelig lange stile i folkeskolen. Så lange, at jeg, når vi endelig fik fristil måtte spørge, hvor mange sider man egentlig måtte skrive. Det var som om ordene næsten skrev sig selv i det øjeblik jeg satte blyanten på papiret, og sådan har jeg det stadig i dag. Jeg håber du kan bruge alle mine ord til noget. Mine inderste tanker, mine drømme og min passion. Mit største ønske er at kunne inspirere og glæde dig, til et liv fyldt med uendelig stor kærlighed til dig selv og både et liv og et hjem for sjælen.

I Feng Shui arbejder man rigtig meget med balancen mellem yin og yang, det feminine og det maskuline princip. Det handler om at skabe balance mellem det lyse og det mørke i dit hjem, mellem bløde og hårde overflader,  strukturerede, grove og glatte overflader, og du kan læse mere om det Her  Det handler også om balance mellem hvile og aktivitet, søvn og vågne timer, førnøjelse og pligt, for vi kan ikke være aktive, vågne og forpligtende konstant, i det uendelige, uden at kroppen på et tidspunkt siger fra, og skriger på hvile, søvn og fornøjelse i dit liv også. Det sker helt af sig selv, hvis du ikke sørger for at skabe en naturlig balance. Det handler samtidig også rigtig meget om at skabe balance i dig, mellem det indre og det ydre, og om at skabe balance mellem dig og dit hjem.

Efter forbrugsfest, finanskrise og økonomisk insolvens er det måske ikke så mærkeligt at der pludselig kommer et massivt fokus på at downsize sit liv. Man køber flere møbler på genbrug, går op i bæredygtighed, biodynamisk og begynder at sætte mere værdi i at leve mere simpelt. Vi bekymrer os mere om vores medmennesker, ved at bekæmpe madspild og butikker forærer eller sælger deres kasserede varer. Det hjælper både dem der ikke har så meget, og mindsker mængden af såkaldt skrald. Det at fjerne overflødige ting i sit liv og have et forbrug med større omtanke, det skaber flere resurcer i manges liv, til noget mere meningsgivende. Det er som om samfundet og hele universet helt automatisk forsøger at genoprette balancen. På samme naturlige måde som vi oplever det i naturen, hver eneste dag.

Så føler du pludselig en naturlig trang til at downsize dit liv, så har du måske også et større behov for at sænke farten lidt i dit liv. Skabe mere plads til dine værdier i stedet for et stort fokus på materielle goder, det største hus og den lækrest bil.