Hvis bare jeg kunne bestemme, over mit eget liv, over min egen tid og alle de ting jeg har lyst til.

Så ville jeg kysse og kramme min søn alt det jeg kunne, hver eneste dag. Være 100 % tilstede når vi er sammen, fordi jeg ikke behøver at bruge min tid på en masse ligegyldige ting. Ikke behøver at deltage i en masse af pligt, men udelukkende af lyst, og ikke føle jeg går glip af noget som helst. Jeg ville gå i haven hele dagen, de dage solen skinner, uden dårlig samvittighed over at skulle servicere og sørge for andre end mig selv. Jeg ville male alt andet end hvide vægge i mit hjem, fordi jeg ikke behøver tage stilling til andres mening. Indrette mit hjem med unikke og vibrerende ting der taler til min sjæl, fordi det er det skaber indre ro og balance inden i mig. Jeg ville sige JA når jeg mener det, og NEJ når jeg kan mærke at jeg ikke har lyst. Og ikke lades andres mening styre mit liv, mine valg og mine drømme.

Jeg vil sku leve det liv jeg har lyst til, fordi alle disse ting giver mening og følelsen af frihed for mig. Derfor er det også det jeg gør, og sætter stor pris på, med taknemmelighed, hver eneste dag.

Hvis du kunne gøre lige præcis det du ville, i dit liv. Hvad skulle det så være ? Hvor er det du går og holder dig selv tilbage, i dit eget liv ? Er du holdt op med at tro på dig selv. Tro på, at du er den eneste der er i stand til at skabe det liv du går og drømmer om,  og alt det du har fortjent. Nemlig det bedste, for dig.

Der er kun en der kan gøre det, og det er dig. Men det kræver at du tør se din egen frygt i øjnene. Det kræver, at du er nødt til at acceptere, at du ikke altid kan gøre alle andre glade. Hvis du tror det, så ender du i værste fald med at gøre dig selv ulykkelig. Og så kan du altså ikke gøre en skid forskel for nogen som helst, ikke engang dig selv.

Hvad er det rette for mig, her i livet ? Hvordan fanden får jeg lige prikket hul på bylden, og begynder at leve det liv jeg er skabt til. Når jeg evig og altid har rendt rundt og servicerer alle andre. Det er nemlig sådan man bør være. Sød, rar og flink overfor alle andre. Men hvem har lige sagt, at det skal være på bekostning af min egen livskvalitet. Hvem har sagt, at jeg skal rende rundt og træde mig selv over tæerne igen og igen, bare fordi jeg for guds skyld ikke må gøre andre utilfredse.

Sådan noget vrøvl, hvis du spørger mig. Hvorfor fanden skal jeg spilde hele mit liv på sådan en gang bullshit. Det kan sku da ikke være det der er meningen med livet, at gå rundt som en duknakket idiot. Uden nogen ret til at tænke selv, og  handle ud fra egne overbevisninger. Jeg kan sku godt stå stærkt i mig selv, uden en masse hule krykker til at holde det liv jeg har skabt oppe. I hvert fald hvis det er et liv i overensstemmelse med mig, og den jeg er.

Min rejse startede for alvor i det øjeblik jeg begyndte at sige ja til den stemme, der så længe havde råbt på hjælp fra mit indre. Den stemme, der sagde, at jeg var skabt til noget større og stærkere end en masse overfladisk og ligegyldigt lort. Den stemme, der egentlig altid havde stået stærkt i sig selv. Men som også besad en følsom og sårbar side, og derfor også troede på, at alt var muligt, så længe den bare troede på kærligheden i alle dens medmennesker.

Hvornår har du sidst spurgt dig selv, om din egen mening før du tog et valg ? Hvis du ikke spørger, så kører det ganske enkelt direkte over på autosvar, og du svarer formentlig det samme som du altid har gjort. Du har måske ikke engang bemærket, om det egentlig var noget du havde lyst til. Om det stadig gav mening for dig, i dit liv. Uden nogen form for følelse af pligt, forventning og det du burde. Men ene og alene din lyst, hvis du helt selv kunne bestemme.

Hvis du kunne ??? Er det de ord du bruger lige nu ? Så lad mig gøre en ting klart. Du kunne gøre lige præcis alt det du havde lyst til, hvis bare du gav DIG SELV lov. Alt andet er dårlige undskyldninger, af frygt for hvad der ville ske hvis du gjorde det. Alle andres mening, at du sårer andre med din beslutning. Eller omstændigheder i dit liv, du måske ikke lige har haft overskud til at få justeret ind, så det passer til det liv du ønsker.

Så er spørgsmålet bare, om du vil fortsætte med at holde dig selv tilbage. Eller skabe de bedste forudsætninger for dig selv og dit liv, og begynde at gøre det der er den rette vej, for dig.

Jeg vågnede pludselig op. Befandt mig et sted, hvor alt omkring mig ikke længere gav mening. Hvor en masse ting pludselig ikke længere havde samme værdi, og de ting jeg gik og brugte min tid på, ikke længere føltes som det rette.

Det hele begyndte faktisk på det tidspunkt, hvor jeg for alvor begyndte at spørge mig selv. Stoppede med at lytte for meget til alle andre, og tænke på alt det de gerne ville have, i stedet for mig selv. Jeg var faktisk nået til et sted, hvor jeg var nødt til at gøre noget helt andet, handle anderledes og finde en dybere mening med det hele. For jeg kunne pludselig mærke,  at jeg ikke kunne fortsætte, uden at gå på kompromis og miste mig selv. Uden at rende rundt uden energi, indre glæde og en sprudlende lyst til livet.

Det meste var blevet kedeligt, ligegyldigt og intetsigende. Hvorfor mon ? Jeg havde haft alt for travlt til at spørge mig selv. Så hvordan kunne jeg lige gå rundt og tro, at jeg nogensinde skulle finde alt det der føltes rigtigt for mig, ved at have fokus på alle andre ?

I dag føles det faktisk som det mest ulogiske at gøre, for at få et lykkeligt liv. For hvem var det jeg ville gøre lykkelig ? Mig selv eller alle andre. Skulle jeg lade andre styre min lykke, og overgive ansvaret for mit liv, til dem ? Først i det øjeblik, jeg for alvor begyndte at lytte til mig selv. Tage ansvar for mit eget liv, og fokusere på det der var vigtigst for mig, kunne jeg begynde at skabe en positiv forandring i mit liv.

Jeg siger ikke, det nødvendigvis er “piece of cake”. Men set i forhold til at rende rundt og forsøge at skabe et fedt liv, afhængig af alle andres velbefindende. Så giver det faktisk en langt dybere følelse af respekt, anerkendelse og omsorg for mig selv. Det er sku da, trods alt, det eneste menneske jeg 100 % kan garantere vil følge mig i tykt og tyndt, igennem hele mit liv. Så hvorfor ikke, i hvert fald starte med at gøre det til det fedeste bekendtskab ever.

Jeg har ikke fortrudt et eneste sekundt siden. På trods af konflikter, svære valg, eller at blive såret over andres manglende forståelse. Smerten over erkendelsen af, at jeg havde behandlet mig selv, med mindst respekt af alle. Overhørt min egen indre stemmes bøn og længsler. Det har i virkeligheden været den største kamel at sluge. Men er i dag også den største iboende power og kraft, der lever i mig. For aldrig mere skal jeg sætte mig selv i den situation igen. Aldrig mere skal jeg splitte mig selv, bare for at få fred. Aldrig mere tøver jeg, når jeg skal træffe selv de sværeste valg, og aldrig mere skal jeg nøjes med, men går altid efter det absolut bedste.

Jeg er den jeg er, med mine længsler og drømme, som jeg ikke behøver din forståelse for. Hvordan skulle du også nogensinde kunne forstå det. Du er ikke mig, har ikke levet mit liv og aner ikke hvor jeg ønsker at bevæge mig hen. Dem der ikke kan acceptere det, skulle måske hellere bruge deres energi på at finde ud af , hvorfor de har så svært ved at acceptere det, i stedet for at lade det gå ud over mig.

Jeg forstår det overhovedet ikke. Folk der ikke er i stand til at være alene med sig selv. Jeg har haft det meste af weekenden for mig selv. Selvfølgelig savner jeg min søn, og glæder mig sindssyg meget til at se ham igen. Jeg er jo ligesom så privilegeret, at jeg er vant til at nyde hans selskab, hver eneste dag. Men jeg savner ham altså også til hverdag, når jeg afleverer ham i børnehaven og indtil jeg skal hente ham igen.

Måske er det i virkeligheden fordi nogle mener, at de spilder deres tid, hvis der ikke konstant sker noget og føler de konstant skal præstere. Måske ved de slet ikke, at det ofte er i det øjeblik der bliver fuldstændig ro til at tænke selv, og man kan fordybe sig i det man slapper af med, uden altid at have et bestemt formål, der begynder at ske uventede ting og sager. Eller også er det fordi man i virkeligheden er bange for hvad der skal dukke op. For hvad nu hvis det pludselig gik op for en, at man ikke var lykkelig i det lorteliv man havde skabt. Hvad nu hvis man fandt ud af, at den partner man havde valgt i virkeligheden var en idiot, og man ikke kunne klare at være sammen med ham længere. Hvad nu hvis man fandt ud af, at man hadede sit job, og ikke havde lyst til at være der mere. Eller hvad nu hvis man pludselig kunne se, hvorfor man evig og altid var urimelig over for sine børn, partner og sig selv, fordi man ikke længere tillod sig selv at være autentisk, fri og ægte.

Jeg aner det faktisk ikke helt. For jeg har aldrig rigtig oplevet at kede mig for alvor. Der sker altid nye ting, og nej. Det er stort set aldrig foran fjerneren eller i større forsamlinger, hvor der er uro konstant. Jeg vil faktisk også hellere kende svaret fra mit indre. Så jeg har chancen for at korrigere og ændre kurs, hvis det bliver nødvendigt. For det har jeg sku da fortjent.

Hvad er det “perfekte” hjem ? Et hjem der ser  flot ud, med det “korrekte” interiør. Dyre møbler der signalerer økonomisk overflod og derfor er lig med et præstigefyldt job, hvor du tjener kassen, og signalerer at du er en med succes og værdi. De “rigtige” biler i garagen, den “korrekte” adresse/postnummer. Børnene i de rigtige mærker, veldresserede til at opføre sig ordentlige, med de rigtige ambitioner for deres eget liv, de vellidte venner og den bedste uddannelse/skole. En partner, der i andres øjne gør de rigtige ting, siger det rigtige og har sunde og fornuftige interesser. Er det det du har bygget dit liv op på ? Det du har præsteret, udrettet og stolt kan vise frem ? Det er i hvert fald det, en stor del af samfundet stiler efter, drømmer om, og ønsker sig at opnå. For det må da rigtig gerne se flot ud, og det gør det formentlig også.

Hvis du allerede føler du sidder der, så kan du formentlig også huske hvad det var for en skøn drøm du sad med inden, og hvor meget du har gjort for at komme der til. Jeg er faktisk meget mere interesseret i at vide, hvordan det så føles, at sidde der nu. Er du lykkelig nu, og føler du dig mere lykkelig end du gjorde før ? For det kan sku være svært at sidde der og drømme om alle de “perfekte” ting, der formentlig ville gøre dit liv betydelig bedre, og vide om det var det rette, når man aldrig har prøvet det før. Udadtil ser det sku ret fedt ud, når du ser på alle dem der allerede sidder der. Men som alt det her, der i bund og grund, i hvert fald i min optik, er ren og skær facade. Så er det ikke alt der skinner smukt, der er guld. For er det i virkeligheden også det, for dem ? Vores samfund er i den grad bygget op omkring facader, og at alt helst skal se godt ud, udadtil. Fordi vi bliver målt og vejet ift. vores evner til at klare os her i livet. Altså vores evne til at være succesfulde, tjene masser af penge og have styr på det hele. Samtidig,  så er der blevet kigget godt og grundigt skævt til alt det  der ikke var anset af samfundet. For man burde jo være den pæne pige, hende der gjorde alt for alle andre. Hende, der altid talte pænt. Hende, forældrene kunne være stolte af, og som var i stand til at have styr på det hele.

Ja, men hvem fanden ønsker sig ikke at være det ? Det er jo det man får ros for, og som alle andre beundre. Hvis jeg havde magiske evner, så ville mit ønske sku også være, at mine forældres tanke om mig var en følelse af stolthed, ligesom jeg ønsker, at det er det min søn skal tænke tilbage på. Men hvis ikke der ligger bare en lille smule tilfredsstillelse dybt inde i dig, for netop at være det. Hvordan skulle det så nogen sinde komme til at give mening. Hvis det i bund og grund ikke er dig og den du er, hvordan skulle det så nogensinde komme til at blive et meningsfyldt liv for dig ?

Hvem har ikke lyst til at være fri til at gøre det man har lyst til. Fri til at sige sin ærlige mening. Udleve alle sine inderste drømme og længsler. Det er ikke alle der har behov for at skabe en helt revolution. Men at få lov til at være den man er. Burde det ikke være en menneskeret i denne verden ? Hvorfor er det vi alle helst skal passe ned i en såkaldt kasse. Sådan en, der gør det nemmere for alle andre, fordi man ikke behøver at tage stilling til noget, have en anden mening, eller stille spørgsmålstegn til sin egen eksistens ? Men hvor fanden er dynamikken, passionen, drivkraften, entusiasmen i det ? For helt ærligt, hvis alt bare var jævnt “pænt og rent” uden modpoler, temperamentet, udfordringen og kampen. Hvor skulle den dybe passion så komme fra ? Hvor skulle saften og kraften komme fra ? Der hvor vores lyster vækkes, der hvor vreden og glæden findes og der hvor vi virkelig mærker livet, på godt og ondt, hvor skulle det komme fra ?

Den største glæde og begejstring føles skønnere end noget andet, når du gennem sorg og frustrationer har fundet vejen dertil. Den største kærlighed og samhørighed, du møder den først, når du gennem sorg og smerte har givet slip på alt, og overgivet dig fuldstændig, på trods af risikoen for at blive såret eller miste igen. Den største frihed, den finder du først, når du ved den eneste frihed, den findes kun, inde i dig. Og lykken, min kæreste. Den finder du aldrig i facader, i det perfekte hjem og i alt det du troede der var vejen til lykke. Men dybt inde i din sjæl og i dig.

Du skal være i stand til at mærke det, føle det, smage det og gøre alt det alle andre måske finder ligegyldigt. For i det øjeblik du tør, at se sandheden i øjnene, og finde din egen sande lykke. Der finder du lykken, og det perfekte liv, for dig.

Der sker simpelthen altid noget helt fantastisk i mit hjem, i det øjeblik der bliver lavet et af de større projekter, som jeg ikke selv kan klare. I fredags fik min far nemlig sat stakit op ved terrassen ud mod vejen, hvor det gamle blev revet ned,da vi skulle fjerne alt det vildtvoksende beplantning langs terrassen. Ikke nok med at jeg fik gravet jord væk og plantet lavendler langs huset, allerede flere dage inden han kom. Turen med de 10 læs jord med trillebøren, var nemlig langt lettere hen over terrassen, end hele vejen udenom huset og ned af trappen til haven, på den anden side.

Allerede fredag, da han var taget hjem, kunne jeg slet ikke lade være med at gå i gang med at vaske af og male det første af det gamle stakit, så det hele engang får samme farve. Jeg fik også lavet en masse projekter i haven i går. Opgaver jeg vel og mærket helt bevidst har udskudt, fordi jeg vidste det ville blive hårdt, og samtidig var lidt udenfor mit normale arbejdsområde. Men fik gravet en masse dumme og halvstore rødder væk så jeg kunne få lagt sten til bålplads til junior, og samtidig lagt lidt flere fliser til at gå på.

Det kræver bare at fange energien, når den er der. For du har formentlig bemærket det før, at i det øjeblik du får skabt positive forandringer i dine omgivelser, så løfter det også energien i dig. Det er faktisk en stor del af essensen ift. det jeg arbejder med, når jeg tager ud på mine Happy Home Therapist sessioner. At skabe et løft i energien og  mere flow i omgivelserne. Samtidig med, at jeg selvfølgelig hjælper klienten med at finde klarhed omkring, hvad der kan være med til at få energien til at falde og skabe stagnation.

Det er det der sker, hver gang du investerer i  dig selv og din egen udvikling. I hvert fald hvis du formår at finde den metode der matcher dig, og samtidig får de rigtige redskaber til fortsat at kunne udvikle dig. Den store forandring sker sjældent på et øjeblik, men over tid. Afhængig af hvor hårdt du tager fat. Men forandringen sker altså sjældent på en nat. Det er også derfor det næppe virker at lade en anden gøre alt arbejdet for dig. Som at smide alt dit lort ud, skabe et nyt og lækkert hjem for dig, eller give dig en færdig løsningsmodel på, hvordan du kan forandre dit liv. Det skal virkelig langt ind under huden på dig, og helt ind i din sjæl, før det virker. Der hvor det kan mærkes, der hvor det gør ondt, og der hvor du pludselig indser, at du er den eneste der forhindrer dig i at komme i mål og der hvor det giver mening. Ikke bare små bidder, men DET HELE. Som den sidste brik i dit puslespil, hvor det hele bare klikker og du pludselig kan se hele det store billede, fuldstændig klart. Du skal ikke tilpasses, laves om, justeres eller gå på kompromis med dig selv. Men have skrællet alle de lag af, der ikke er dig, men det du netop har påtaget dig, fordi du troede det var dig den var galt med. Ligesom alt det i dine omgivelser, du bare har anskaffet dig, for netop at passe ind i mængden.

Jeg har fået nok. Fået nok af enhver ting der ikke mere giver mening i mit liv. Enhver utaknemmelighed, uansvarlighed og manglende selverkendelse der ind imellem ramler ind i mit liv udefra. Jeg har fået nok af alle andres manglende evne til selvkærlighed og som absolut skal lade det gå ud over mig.

Jeg er fyldt op, og jeg gider overhovedet ikke høre på mere LORT. Det er ikke mit fucking ansvar. Fra nu af gider jeg ikke spilde et eneste dyrebart sekundt af mit liv på at være flink, rummelig og ansvarsfuld over for folk der alligevel ikke har intelligens og egen styrke nok til at tage imod med taknemmelighed. Hvis du ikke kan se hvilken absolut fucking fantastisk gave jeg kommer med, så er det definitivt slut.

Jeg ser det absolutte bedste i folk, og måske lidt naivt tror på, at vi alle ønsker at bidrage til en vidunderlig verden. Men nu gør jeg det satme alligevel, bare uden dig. For jeg gider sku ikke vente længere på, at du får lettet røven. Det kommer jo alligevel aldrig til at ske. Så BYE BYE BABY. Jeg er sku klar til at lette, uden dig, og uden den klods om benet, hvis eneste intention er at holde mig nede. Fordi du ikke tør erkende, at du ikke selv magter opgaven. For det hjælper måske lidt, at du kan give mig skylden for alle dine frustrationer. Fortsæt bare med det, for jeg er sku da ligeglad.

Sidder du stadig på bænken, i dit eget liv ?  Bliver siddende, der hvor du er, pga. en følelse af tryghed for det velkendte. Med en følelse af frygt og angst for alle de negative stemmer i dit indre. Frygt for hvad andre nu tænker og mener, eller om du har styrken til at udrette det du i virkeligheden drømmer om ?

Jeg kunne egentlig bare godt tænke mig at vide en ting. Vil du leve resten af dit liv, med frygten for aldrig at udleve nogle af dine dybeste længsler og drømme ? Aldrig gøre noget som helst af værdi for dig selv og risikere at du en  dag sidder tilbage med et brugt liv, uden nogensinde at have haft følelsen af ægte glæde, passion, styrke og frihed ? Hvad er det i virkeligheden du bliver siddende der for ? Er det for alle andres skyld, fordi du føler det er dit ansvar at sørge for alle andre ? Eller er det for din egen skyld, fordi det føles lettere bare at lade stå til, i stedet for at smøge ærmerne op, og komme i gang ?

Jeg ved, at det kræver styrke og mod at rejse sig fra bænken, og begynde at gå fremad. Jeg ved, at det gør ondt at skulle forlade dem der insisterer på at blive siddende på bænken, fordi de i virkeligheden ikke har styrken og modet til at sige fra, og begynde at se sig selv i øjnene. Jeg ved, at man ind imellem har lyst til at sætte sig ned igen, fordi man ikke ved hvor fanden man er på vej hen, ikke kan se løsningen og ikke aner hvordan man skal komme der hen. Men jeg har faktisk også fundet ud af, at det ikke nødvendigvis altid er så fandens vigtigt.

Jeg har nemlig fundet ud af, at så længe jeg bare bevæger mig fremad i den retning der føles som den rigtige for mig, så er det ok. Jeg ved, at jeg altid tør se mig selv i øjnene, så længe jeg bare er tro mod mig selv. Jeg får sku også stadig lyst til at sætte mig igen, når fortidens skygger for en kort stund viser deres ansigt. Men jeg nægter fandme at blive siddende der. For det giver mig absolut ingenting af værdi. Det giver mig ingen glæde og følelse af frihed, og jeg ønsker på ingen måde at behandle mig selv uden respekt og anerkendelse for den jeg er. Med bedrag og evige løgne overfor mig selv. For jeg syntes sku helt ærligt at jeg er meget mere værd end det.

Det rager mig ikke en skid. Måske bliver du lidt stødt over mine ord. Syntes jeg er egoistisk og kun tænker på mig selv. Men helt ærligt, hvad andre går og tænker og mener om diverse ting. Det rager mig ikke en skid.

For hvad skal jeg lige bruge det til ? Skal jeg i virkeligheden gå og bruge alt min energi på det ? Når jeg kunne bruge energien på alt muligt andet. Som at skabe det fede liv, som jeg drømmer om. Jeg ved sku godt hvad jeg vil. Jeg vil leve et liv i overensstemmelse med min indre stemme, og ikke alle andres. Det er for mig det fedeste liv at leve. Hvorfor bruge min energi på alt det der i bund og grund er ligegyldigt, og som jeg alligevel ikke kan ændre på.

Jeg har så mange fede drømme i MIT liv, og først i det øjeblik jeg tager ansvar for det liv, og målrettet bruger alt min energi på at handle og arbejde i overensstemmelse med det, kommer jeg i mål.

Så du må gerne fortsætte med at tænke og mene hvad du vil. Jeg gider bare ikke bruge min energi på det, eller føle at jeg behøver gå at forsvare den måde jeg har valgt at leve mit liv på. Men hvor langt tror du lige du kommer, med at komme i mål med dine drømme, hvis du fortsætter med at bruge din energi på alle andre. Jeg skal ikke bestemme hvad du skal gøre med dit liv, det bestemmer du fuldstændig selv. Ligesom jeg står fast på min ret til at bestemme over mit liv. Men det er fandme først i det øjeblik du begynder at tage ansvar for dit eget liv, det rent faktisk bliver muligt at skabe det liv du drømmer om, fordi du netop kan bruge alt din energi på det der virkelig betyder noget. Det er faktisk overhovedet ikke til diskussion, for jeg har prøvet alt andet, og det er sku det her der virker.

Jeg ville da ind imellem ønske at jeg kunne få alle andre til at hoppe med. Men ved du hvad ? Det er overhovedet ikke for alle. Det kræver nemlig styrken til at sige fra og stå ved sig selv. Det kræver viljen til at steppe op i sit liv og handle på alle de ideer og drømme der opstår i dit indre. Det kræver intelligens til at tænke selv, og selv være i stand til at finde løsningen. Og det kræver altså også erkendelsen af, at du er nødt til at finde andre der selv har gået vejen. Dem der ved hvad det i virkeligheden handler om, og ikke bare dem der tror de ved det. Det har jeg også gjort, og jeg fortsætter med stor glæde med at investere i den viden jeg har brug for, for at komme videre.

Skal du også med, på en vidunderlig rejse i det fede liv ? Så husk lige, at det er her på min side det sker.

Jeg er “sådan en” der altid render rundt med sorte tæer hele sommeren. Jeg ELSKER at gå rundt i haven i bare tæer, og med mindre jeg lige skal grave, så har jeg altså ikke noget at bruge et par sko til der. Da jeg var omkring de 16 år, var hele familien under en ferie på et dags tur til Venedig. Jeg havde ikke skænket mit fodtøj en tanke, og endte med at se hele Venedig i bare tæer. Jeg kan love dig for at mine tæer var sorte efter den tur.

Jeg elsker også blomster, og jeg har ALTID mange omkring mig. Hvis du vidste hvor mange der kommenterer på det, igen og igen. Som om jeg ikke ved det. Det er jo ligesom hele pointen. At lukke så meget af det jeg elsker ind i mit liv. Når jeg nu har muligheden for det, hvorfor fanden skulle jeg så ikke gøre det. Bare fordi de fleste andre er af en anden mening. NOPE – NOT GONNA HAPPEN BABY !!!

Jeg vil faktisk hellere sidde der hjemme i mine skønne og smukke omgivelser, som JEG elsker, eller rode rundt ude i mit eventyr af en have, og se hvordan ALT er muligt, end  bruge min tid og mine penge på at være social og gøre det samme som alle andre, hvis de eller det ikke siger mig en skid.

Jeg behøver ikke opmærksomhed og andres ros og opmuntring for at føle mig lykkelig. Jeg vil gerne være social med de “rigtige” mennesker. Altså der hvor jeg bare kan være mig selv. Men jeg gider sku ikke bruge min energi på, at skulle passe ind i mængden. Det er sku da langt federe og unikt at være mig, det er der fandme ikke andre der kan klare, og hvorfor skulle de egentlig også det ?

Savner du også mere autenticitet i dit liv ? Er du også træt af følelsen af, at andre pisser på dit territorium, absolut skal blande sig i dit liv og hvordan de syntes det skal være ? Ønsker du at træde mere i kraft som den du er. Uden konstant at bruge din energi på hvad andre tænker og mener. Det handler nemlig om frihed, friheden til at være dig. For vi er sku da alle født ind i denne verden med den ret. Men det kræver, at du tør stå ved din ret til at indtage netop denne plads, i dit liv. Det er udelukkende det liv jeg ønsker at leve, og du kan følge med i det hele på min side.