Måned: juli 2017

Fantastiske farver.

I dag kommer der lige et lille gensyn med nogle af de fantastiske farver jeg tidligere har lukket ind i mit liv.

Du kan gense det hele HER

Jeg har opgraderet det hele flere gange siden. For i det øjeblik du begynder at udfordre dig selv, blive mere modig og finde ud af hvad det er der passer til dig, så er det også som en proces der går i gang. Jeg har fundet dybere ind i bestemte farver, fordi det for mig overhovedet ikke er ligegyldigt hvordan farverne er tonet. Jeg har altid kunne mærke, når en farve ikke har været helt rigtig. Til gengæld har jeg aldrig givet op, men bare fortsat min søgen, indtil jeg kunne mærke den var der.

Samtidig kan der også være perioder i vores liv, hvor vi kan være ekstra udfordret på bestemte områder, og derfor have behov for ekstra støtte fra bestemte farver. Dette kan påvirke de farver vi tiltrækkes af, og når vi så er mere i balance igen, har vi måske ikke så stor behov for farven længere. Der er altså ikke noget mærkeligt i at du pludselig har behov for andre farver end tidligere, specielt ikke hvis du er i gang med at udvikle dig.

Du kan vælge at se det som en investering i dig selv, som en støtte til det du ønsker at forandre eller forstærke i dit liv. Om det så er en pude eller en spand maling til væggen du investerer i, det vælger du fuldstændig selv, det skal bare give mening for dig. Men desto større farveflade, desto større påvirkning.

Nu er det desværre ikke nok at male rosa farvede vægge hvis du ønsker mere kærlighed i dit liv, men stadig render rundt og hverken er i stand til at give eller modtage kærlighed. Eller at male hele hytten brun, for at skabe mere ro og jordforbindelse fordi du er plaget af stress, og fortsat arbejder hårdt i døgndrift. Men hvis det samtidig kan støtte dig i den indre proces du er i gang med, eller ønsker at foretage. Hvis du samtidig er indstillet at skabe forandringer i dig selv, og er indstillet på, at det er dig der skal gøre arbejdet selv. Så er det en skøn måde at understøtte dine processer på. Vi render jo ofte alligevel rundt i færd med at bygge vores rede. Så hvorfor ikke bygge den med ekstra kærlighed.

Dine farver.

Har du fundet dine farver ?

Ellers kan hente en super god inspiration HER

 

Kender du det der med, at du får en skide god ide ? Noget du virkelig gerne vil. Men alligevel ender med aldrig at få handlet på det. Det ender med du bliver ramt af frygt for det ukendte, for at fejle, eller for at det alligevel ikke var det rigtige. Tænk hvis du skulle få malet en helt forkert farve, og skulle male det hele om igen. Tænk hvis du skulle bruge 11/2 time på at få malet den væg, og gå glip af en ligegyldig skodfilm i fjernsynet. Tænk hvis du skulle spilde penge på det, hvis det alligevel ikke var noget, for du har formentlig aldrig spildt penge på noget andet, du alligevel aldrig fik glæde af.

Du kan også blive siddende præcis der hvor du er, uden nogensinde at skabe nogen form for forandring i dit liv. For så håber jeg du er tilfreds, der hvor du sidder. For jeg kan garantere, at du aldrig kommer videre hvis du aldrig tør handle på trods af din frygt. Du kommer aldrig til at tage chancer her i livet, uden at du ind imellem skal lave noget om.

 

 

 

Farve inspiration.

Jeg lovede dig inspiration til at kaste dig over en masse skønne farver, og hvordan du kunne bruge dem mere bevist til at støtte dig.

Her får du først lige et lille tilbageblik i hvordan det hele for alvor startede hos mig, for omkring to år siden. HER

Men lad mig lige starte med at sige, at hvis du leder efter en mærkbar effekt. Hvis du ønsker at skabe forandringer, der for alvor sætter skub i tingene, og samtidig gør at du kommer til at kunne mærke en mærkbar forandring. Så er du nødt til at gå turen selv. Jeg tager dig meget gerne i hånden og viser dig hvordan jeg bar mig ad. Jeg viser dig også gerne hvad der har gjort en mærkbar forandring hos mig.

Vi kan altid lade os inspirere af generelle tolkninger og påviste undersøgelser. MEN – DU SKAL SELV KUNNE MÆRKE AT DET GIVER MENING OG FØLES RART FOR DIG. Du SKAL elske det. Ellers er det ligegyldigt.

Det svarer til at du æder broccoli dagen lang fordi du har hørt at det er sundt. Men i virkeligheden hader du det, og din krop har måske i virkeligheden brug for noget helt andet, som den sikkert prøver at fortælle dig. Du ender formentlig med at afholde dig selv fra en masse skønne ting du i virkeligheden elsker højt. Det handler ikke kun om hvad der “kunne” være det bedste valg, men det der er bedst for dig. Ligesom sundhed ikke bare handler  om kalorier, vitaminer og antioxidanter. Men om livsglæde, frihed, nydelse og selvkærlighed. Så er det nøjagtig det samme der gør sig gældende ift dine omgivelser.

Jeg glemmer aldrig.

Jeg glemmer aldrig dengang jeg for flere år siden i forbindelse med et kursus, og sidenhen uddannelsen som Happy Home Therapist begyndte at lukke flere farver ind i mit liv. Mit hjem var også, som de fleste andres på daværende tidspunkt meget neutralt, sort og hvidt. Jeg har egentlig altid haft en kærlighed til antikviteter og ting med personlighed, historie og sjæl. Men farverne var stort set ikke eksisterende i mine omgivelser.

Det skønne med farver det er, at ligesom en bestemt ting kan vække skønne minder i dig, få dig til at føle dig mere tryg, eller minde dig om bestemte ting du ønsker mere af i dit liv. Så rummer alle farver også en helt unik egenskab, og ved at anvende dem helt bevist i dine omgivelser, vil du være i stand til enten at skrue op eller ned for noget helt bestemt.

Bare tænk på den røde farve i lysreguleringen, den røde advarselstrekant på medicinen eller den røde mærkning på farlige væsker, der øger vores opmærksomhed. Den røde farve er i stand til at øge blodtrykket hos mennesker, der opholder sig længere tid i et rum med meget af farven. Så rent praktisk ville det ikke lige være en egenskab man feks ønskede at have på væggene i soveværelset, hvis man ønskede en rolig og afslappende nattesøvn.

Da jeg første gang kom til farvehandleren, kunne jeg næste ikke opdrive den maling jeg ville have. Og at jeg ønskede mig en mere mat maling uden den meget blanke overflade, blev der nærmest grinet af. For det skulle mest af alt være praktisk og til at vaske af. Jeg kunne slet ikke få farvehandleren til at forstå, at jeg altså ønskede noget helt andet, for alle andre købte bare hvid maling med glans. Men hvis jeg kunne forvandle mine omgivelser til et endnu mere personligt og rart sted, bare ved at anvende alt andet end hvid maling med glans, så var det bestemt ikke det jeg ville have.

I dag er det endelig blevet nemmere at købe farver til væggene, og med endnu flere muligheder for matte overflader.

Hvis du kunne tænke dig at komme i gang med at skabe nye forandringer i dit hjem, så hold øje med min side. Jeg har med nogle ret simple måder skabt flere store forandringer både i mit liv og mit hjem ved at vælge at omgive mig med farver der støtter mig. Så måske kunne du også have lyst til at finde ud af,  hvordan du finder netop de farver der kan gøre en forskel for dig.

Lige nu har du mulighed for at booke mig til en tre timers hjemmesession i dit hjem, til en super lav intropris, fordi det netop er to år siden jeg afsluttede min uddannelse som Happy Home Therapist. Så send mig endelig en mail på diddelk@outlook.dk hvis du ikke skal gå glip af denne enestående mulighed, der kun gælder denne sommer.

Happy Home Therapist

For præcis to år siden stod jeg som nyudklækkede Happy Home Therapist.

En investering jeg vidste jeg var nødt til at gøre, for min egen skyld. Jeg var aldrig i tvivl om, at jeg var nødt til at gøre det. Både fordi jeg vidste, der var noget der, jeg var nødt til at have mere af, i mit eget liv. Men også fordi jeg kunne mærke, jeg var nødt til at bevæge mig fremad, i mit eget liv, men i en lidt anden retning end jeg hidtil havde gjort. Det var ikke bare en større investering jeg vidste jeg var nødt til at foretage. Det var 5 weekender, en masse tid imellem hver undervisningsmodul, samt en tur fra Jylland til Sjælland og hjem igen, hver gang. Der var faktisk ikke noget alternativ. Det var denne uddannelse, og intet andet. Intet andet alternativt, for hvis det ikke var det, så kunne jeg lige så godt lade være. Jeg var overhovedet ikke et eneste sekund i tvivl om, at jeg bare måtte få det til at fungere.

Og selvfølgelig kom det til at ske, det havde jeg jo selv sørget for. Jeg havde arbejdet hen imod det jeg ønskede mig. Jeg havde selv banet vejen, og gennemført uden på nogen som helst tvivl, usikkerhed eller begrænsning. For det var den eneste mulighed, og derfor var jeg også nødt til at arbejde 100 % målrettet imod det.

Der var ingen kamp og besvær. Der var ingen problemer med at være klar på stedet kl 10 hver fredag, på Sjælland. På trods af 4 1/2 times kørsel inden. Der var ingen problemer med at være frisk og aktiv hele dagen til undervisning, samt den efterfølgende dag. Ingen problemer med samme køretur hjem efter næsten 8 timers undervisning lørdag. Ingen økonomiske begrænsninger, for selvfølgelig kunne jeg skaffe de penge jeg behøvede. Ingen problemer med pasning af min søn på 4, eller nogen hindring i at arbejde, indrette, male og eksperimentere med alle de redskaber og teknikker jeg havde lært, samtidig med at der skulle være plads og tid til mit liv.

Jeg havde ikke fået en brugsmanual med mig hjem, som jeg kunne proppe ind i mit liv og mit hjem. Men jeg havde fundet min egen signatur. Mine kompetancer, mine unikke, kreative talenter og mit helt eget bidrag.

Derfor er det heller aldrig en færdig løsning jeg kommer med, når jeg tager ud til klienter. Men redskaber og processer der hjælper hver enkelt, til at finde deres helt egen signatur. Det er nemlig sådan, at den allerede eksisterer inde i dig, og det “eneste” det kræver af dig er, at du skal spørge dig selv, mærke efter og tage dine egne valg.

Det handler i høj grad om at frigøre sig fra alt andet end dig selv. Både alt det du har omgivet dig med af fysiske ting, men også de personer du lukker ind i dit liv, de ting og aktiviteter du vælger både til og fra i dit liv, samt at finde frem til en højere bevidsthed om hvor du ønsker at bevæge dig hen.

Rigtig mange går rundt og tror, at vi altid skal vide præcis hvor vi gerne vil hen,  før vi kan begynde at handle på det. Men kender du det der med, at der pludselig sker noget uventet i det øjeblik du begynder at frigøre dig fra noget negativt ? Det er nemlig ikke altid vi behøver kende det nøjagtige svar. Hvad nu hvis det lå langt mere og ventede på dig, end du overhovedet kunne forestille dig ? Hvad nu hvis du bare begrænsede dig selv og dine muligheder ved at låse dig fast på en helt bestemt ting, og universet havde endnu mere at byde på, til dig ?

At bevæge sig fremad i en positiv og opløftende retning betyder ikke nødvendigvis at du skal kende det nøjagtige sted. Men du skal bevæge dig i den retning du er skabt til. Den retning der føles som den mest naturlige og frie, for dig. Det er derfor du skal gøre dig fri. Gøre dig fri af alt det der tynger dig, holder dig nede og det der i virkeligheden ikke er dit. Skabe plads til at alle de lækre drømme du render rundt med. Hvem kunne ikke tænke sig at bytte det der efter nærmere eftertanke alligevel ikke giver glæde, frihed og ro ud med alt det der bare føles helt rigtigt ?

I anledninge af dette to års “jubilæum” og den skønne sommer, giver jeg dig lige nu muligheden for at hapse en af mine skønne Happy Home Therapist – hjemmesessioner til intropris på 2500,- nemlig HALV PRIS!! Du får tre times vejledning, i dit eget hjem. Men det er nu du skal springe til, for efter sommer stiger prisen igen. Jeg arbejder primært i Midt -Jylland  af hensyn til transport. Men send mig en mail på diddelk@outlook.dk, hvis du ikke skal gå glip af denne enestående mulighed.

Har du travlt ?

Har du travlt med at komme fra A til B. Er der et andet sted du hellere vil være, end der hvor du er lige nu ?

For hvad er det du drømmer om ? Jeg syntes det fedeste i hele verden er, at gå efter det man drømmer om. Men er du nu sikker på, at du befinder dig i den helt rigtige drøm ? Hvornår har du sidst spurgt dig selv, om det var det helt rigtige.

Det er måske de færreste der egentlig lige husker at spørge sig selv. For vi har jo så travlt med at opnå alt det som vi ser andre har, og som vi måske også godt kunne tænke os. Vi har måske også rigtig travlt med at lytte til alle andres gode råd om, hvad vi burde gøre.

Så hvorfor ikke bare gøre det. Tænk på hvor stor anerkendelse og ros du ville få af andre, når du så havde præsteret alt det du skulle for at nå der til. Hvor fedt ville det ikke være. Men hvad så nu ? Er du tilfreds nu ?

Hvis du har jagtet alle andres drømme, så NEJ. Du bliver ALDRIG tilfreds, uanset hvor meget du så får skrabet til dig. For det kan være nok så værdifuldt, prestigefuldt og glamourøst. Men det kan egentlig være fuldstændig ligegyldigt og værdiløst, hvis det ikke er det helt rigtige, for dig.

Hvad der dybest set har størst værdi, for dig, det ved kun du, og ingen andre. Så ville det ikke være federe at have travlt med det ?

 

Jeg undrer mig stadig.

Jeg undrer mig stadig. For hvor er det lige alle har så travlt med at komme hen ? Så travlt, at de helt glemmer at tage sig selv med.

Det er som om vi stadig helst skal rende rundt på listefødder her i vores liv. I et forsøg på at please alle, ikke gøre andre kede af det, og helst skal møde anderkendelse og forståelse overalt i forhold til alt det vi siger, gør og har lyst til at foretage os.

Jeg tror simpelthen ikke på at det er muligt at gøre alle tilfredse. Forsøger vi, så splitter vi samtidig os selv op i uendelig mange retninger, meninger og holdninger. Og ender med største sandsynlighed også med at gøre det hele halvt. Eller vi kører død i det hele undervejs. For hvor skal energien, lysten og drivkraften komme fra, hvis den ikke kommer fra os selv ?

Det er efter min mening derfor så mange går død i selv de mest fantastiske projekter. Hvis ikke energien kommer fra det helt rette sted. Hvis ikke lysten, drivkraften  og passion kommer fra dig. Hvordan skal der så komme benzin på moteren ? Hvor skal de fantastiske og kreative ideer så udspringe fra ?

Så giv lige dig selv lidt kredit. Du kan sku da udemærket godt selv. Stop for Guds skyld med at have så travlt, men mindre du har husket at taget dig selv med.