I dag er det den 14. December, og i dag skal det handle om mad. Jeg lyttede til et indslag i radioen på vej hjem fra arbejde forleden dag. Det handlede om en forespørgsel om, hvad der betød mest for folk juleaften, og svaret var maden. En madskribent der deltog i udsendelsen mente i øvrigt, at grunden dertil skyldtes, at vi til dagligt har så stort et behov for at afprøve nye retter, eksperimentere og udfordre os selv med nye tiltag indenfor mad. At der i maden juleaften, som det traditionelle, vores traditioner og det vi plejer at få, ligger en enorm stor tryghed og glæde, og det var altså derfor at maden var det vigtigste på denne dag.

Det er altså ikke nok at spise lækker mad denne dag, det er også absolut nødvendigt, at det er det samme som vi altid har fået. Måske også derfor det kan være lidt af et puslespil at få til at gå op, når man fletter nye familier sammen, for det er jo ikke altid man plejer at spise det samme. Men der er bestemt også noget vidunderlig skønt ved det genkendelige, det der er velkendt og godt. Det giver en stor portion tryghed at vide, at det hele er som det plejer. Specielt i en verden, og i livet, der hele tiden forandrer sig. Årstiderne skifter, vi bliver ældre, vores børn bliver større, vi møder konstant nye udfordringer, og livet, det går sin naturlige gang, uden at vi ved noget som helst om hvad der sker i morgen.

Men ud over det der med maden juleaften, hvordan kan vi så lige håndtere det der med forandringer. Mange af os elsker jo forandringer, at vi har mulighed for at møde nye udfordringer i livet. Mulighed for at udvikle os, skabe nye kompetencer, tilegne os ny viden. Vi kan blive stærkere, klogere, lære os selv og andre bedre at kende, og udvikle os som mennesker. Alt hvad vi er i stand til at skabe, ændre og forbedre ved vores eget liv. Alt det vi er ansvarlige for i vores eget liv, vores måde at leve vores liv på, de valg vi tager hver eneste dag og den måde vi omgås andre mennesker på, det valg har vi, og det er vi i stand til at ændre. Det kræver bare, at vi tager et valg i overensstemmelse med det vi går og ønsker os. Du kan sikkert sagtens leve et helt liv uden at behøve at tænke nærmere over det en eneste gang. Bare flyde med strømmen, og lade livet gå sin gang uden du behøver tænke over dit liv en eneste gang. Du kan forsøge at tvinge andre til at tilpasse sig dine ønsker og drømme, men de støste og mest givende forandringer, til et liv med alt det du gerne vil. Det kommer du længst med at forme, og skabe selv.

I dag er det den 13. December, og i dag skal vi tænde det tredje lys i adventskransen. Det er også den dag jeg som barn gik rundt som hvid Lucia, i kirken og på plejehjemmet. Min bedstemor stod for alle de skønne hvide kjoler. De skulle vaskes, stives og stryges hvert år til den store dag. I en stor brun kasse gemte hun de smukke og efterhånden meget gamle guldstjerner vi alle skulle have på hovedet, hvis man altså ikke skulle gå forrest med lys på hovedet.

Jeg elsker at bage, og de skønne luciaboller minder mig om de dage hvor vi forventningsfulde stod klar til at træde ind i kirken, i mørket, med hvert vores lys i hånden. Luciabollerne, der også kaldes lussekatter, stammer oprindelig fra en gammel svensk tradition. Navnet Lucia betyder lys, og de blev brugt til at holde mørket og de onde magter borte. Tidligere lå luciadagen nemlig på vintersolhverv, altså den korteste dag med den efterfølgende, længste nat. Og på sådan en lang og mørk nat kunne mærkelige og uhyggelige ting ske, man kunne let forveksle det gode med det onde, tage fejl af den gode Lucia og Lucifer, selveste Fanden. Lucia valgte i en meget ung alder at blive døbt, og konvertere til kristendommen, fra Romerrigets religion, hvor man skulle ofre til kejseren. Men som kristen tilbad man kun en Gud, og nægtede at ofre til kejseren. Derfor blev kristendommen forbudt, og adlød man ikke, blev man brutalt henrettet. Mange kristne valgte at leve i skjul, og Lucia var et af de mennesker der hjalp. Om natten vovede hun sig ud med mad til sine medkristne, og for at finde vej havde hun bundet en krans om hovedet med lys i. Hendes festdag ligger på hendes dødsdag, den 13 december år 304, hvor hun blev henrettet. De søde, bløde hvedeboller, som er særligt farvet og smagssat med safran. Gyldne og fine, som en lille flamme i mørket.

For rigtig mange år siden havde jeg selv indkøbt de lange safrantråde fra krokusplanten i Marokko. Desværre har jeg ikke været i landet siden, og mit beskedne lager er for længst brugt. Heldigvis kan det i dag købes i de fleste større supermarkeder. Men jeg drømmer stadig om at komme afsted efter et nyt lager. Brødene kan udformes lige så kunstfærdigt som du har lyst, pyntes med rosiner og spises med smør. Jeg bruger en opskrift fra Claus Meyer’s bagebog. Men der er  mange forskellige at finde på nettet.

I dag er det den 12.  December, og i går havde jeg endnu en af de der oplevelser på vej hjem fra arbejde. En lastbil holder foran mig i rundkørslen og kører langsomt ud. Fra vejen før kommer en bil drønende, den har selvfølgelig frit udsyn til hele rundkørslen, så med fuld fart kører den ud. Den tuder i hornet af den stakkels mand foran i lastbilen, hele vejen rundt i rundkørslen. Og så er det bare jeg ikke kan lade være med at tænke på, hvorfor. Har bilisten virkelig så travlt, at han ikke kan lade den lidt langsomme lastbil komme med rundt. Jeg tror ikke på han kommer senere til sit bestemmelsessted på grund af den lastbil, og den lille opbremsning han godt nok var nødt til at lave. Burde han ikke bare have lavet den inden han kørte ud. Det er trods alt en ret trafikeret vej han kører på, med cyklister, fodgængere og mennesker, der sikkert har lige så travlt med at komme fra A til B. Jeg syntes endda jeg oplever det rigtig tit. Jeg så overhovedet ingen tegn på fare der hvor jeg sad, så hvorfor alt den tuden i hornet.  Han kunne lige så vel have råbt skældsord ud af vinduet.

Jeg har sådan en lyst til at opfordre til mere næstekærlighed, mere forståelse og plads til andre mennesker. Vi har, trods alt, alle samme ret til at bevæge os rundt i denne verden vi nu engang er havnet i. Næstekærlighed, forståelse og plads, også i samværet med din familie juleaften. Dine nærmeste, dine børn, partner eller måske bedsteforældre der kommer på besøg. Når vi skal fejre denne hjerternes fest, med nærvær og glæde sammen med vores familie. Så er det måske også ok, at børnene ikke sidder ved bordet i flere timer. De syntes det hele er så spændende, at de let glemmer at høre efter, og det kan jeg altså godt forstå. Specielt hvis alle andre render stresset rundt og forsøger at skabe den perfekte aften. Børn mærker det med det samme, den lidt anspændte stemning. De bliver urolige, fordi de fornemmer at der er noget galt, og opfører sig endnu værre. Det hjælper bare overhovedet ikke, at vi oven i købet ikke lige har overskud til at give dem det de har aller mest brug for, nemlig nærvær.

Det kan ofte være meget spændende at tænke på, hvilke skønne bemærkninger der kommer dumpende i løbet af sådan en aften. Om maden, om måden du håndterer dine børn på eller hvorfor du lige har malet hele stuen rød. Jeg ved, at enhver forælder elsker sine børn, og hånden på hjertet, jeg ved, at jeg aldrig stopper med at være mor. Jeg vil aldrig stoppe med at interessere mig for mit barn. Sådan er det også for de bedsteforældre der er med. I dine forældres øjne er du stadig deres barn, de har givet dig kærlighed, omsorg og hjulpet dig på vej uden stop i mindst 18 år af dit liv, og uanset hvor gammel du er i dag, så kan de formentlig ikke lade være. Det kan jeg faktisk godt forstå. De har lagt alt deres energi, bekymringer og aller bedste hensigter i hele din opvækst, og de stopper formentlig aldrig med at have de bedste intentioner og største ønsker for at du får et fantastisk og succesfuldt liv. Problemet kan bare være, at man har brugt de samme 18 år på at lære at stå på egne ben, træffe egne beslutninger, skabe egne erfaringer og selvstændighed. Mange vil gerne vise deres forældre at de har klaret sig godt, de vil gerne anerkendes og roses for det de har opnået og fået skabt på egne ben, og for meget indblanding kan nemt komme til at føles som kritik og irettesættelse.

Det er lidt det der med for meget tankespind på øverste etage. Vi konkluderer, vi vurderer og analyserer på alt hvad der bliver sagt til os sådan en aften. Vi vil så gerne høste anerkendelse for alle de anstrengelser vi har haft op til denne skønne aften. Vi vil så gerne sikre os, at alle har haft en uforglemmelig aften.  Men husk at det er hjerternes fest, og vi holder jul med hjertet. Nyder kærlighed, nærvær og samvær med familien.

I dag er det den 11. December, og vi er næsten halvvejs mod juleaften. Men når du nu, måske, render lidt for hurtigt rundt, og får styr på de sidste ting til julen. De sidste gaver, dekoration og pynt, maden, rengøring og oprydning, konfekt og småkager, eller hvad du ellers har givet dig selv af opgaver. Har du så husket dig selv i programmet ? Du render vel rundt og klare det hele inden jul for familiens skyld, og for at give dem alle en fantastisk dag. Det er jo det vi er så ufattelig gode til, os kvinder. Men har du husket dig selv på to doo listen også. For det skal du.

Du skal give dig selv ros og anerkendelse for alt det du går og laver. Du skal gøre noget rigtig godt for dig selv, og sørge for at lade batterierne op med noget af det du elsker højt. Jeg tilbragte flere timer i går hos frisøren, det var ren afslapning og næring til min sjæl. Specielt i denne grå og blæsende tid, så hjælper det i øvrigt uendelig meget lige at få frisket håret lidt op. Jeg går i øvrigt aldrig fra frisøren uden en ny tid i kalenderen, for så ved jeg at jeg kommer afsted til rette tid, og elsker at have noget skønt selvforkælelse at se frem til.

Du kender måske til problemet med aldrig at syndes du har tid. Tid til at bruge to timer hos frisøren, tid til at tage en halv times luksus på badeværelset, en gåtur i skoven, eller tidligt i seng om aftenen, bare for at nævne nogle få eksempler. Men hvad er det lige der er vigtigere i det her liv, i dit liv, end dig ? Vi vil gerne være den perfekte værtinde, mor eller partner på denne særlige aften. Men hvis ikke du fylder det rigtige brændstof på motoren, så brænder maskineriet sammen, og så kan du til sidst, overhovedet ikke være noget for nogen som helst, ikke engang dig selv. Så du er nødt til at have tid til dig selv også. Du kan præstere og udrette langt mere, når du har husket at prioritere dig selv. Du tænker langt mere effektivt og klart efter en god nats søvn, motion og frisk luft. Så egentlig, har du slet ikke tid til at lade være.

I dag er det den 10. December, og hvordan står det lige til med julestemningen ? Der er ingen tvivl om, at det hjælper en hel del på det hele, når sneen daler ned fra himlen og alt er hvidt udenfor. Men der er desværre ingen garanti for hvid jul. Måske er det fordi det hele er sådan lidt trist og gråt udenfor, at det kan føles lidt svært at finde julehumøret frem. Når sneen daler, og alt bliver dækket af den store hvide dyne af sne, så er det som om der bliver lagt låg på det hele.

Jeg har været inde på det, efterhånden en del gange. Men det syn der fanger dit øje når du kigger ud, det er også det, der er afgørende for hvordan stemningen former sig inde i dig. Så er alt glinsende hvidt af nyfaldet sne eller falder der store snefnug ned fra himlen, så er der i de fleste tilfælde næsten 100% garanti for julestemning. Men er udsigten hver gang visne sommerblomster, visne blade eller en kedelig og smattet græsplæne, så er der altså næppe det store udsving på julebarometeret.

Hos mine bedsteforældre var der altid julestemning i december. Der var vinduesklistermærker med nisser, nisselandskab med hvidt vat og en kirke med lys, samt nybagte julesmåkager, altid. Jeg har selv, meget stratetisk og fuld bevidst pyntet op med små stedsegrønne planter, juleroser, hyacinter og lys i mine vindueskig. Det samme gælder i øvrigt også dine vindueskarme, men da jeg kun er ejer af en enkelt vindueskarm i mit køkken og resten af mine vinduer er fra gulv til loft, har jeg pyntet op udenfor de steder, i stedet for. Lige som med alt andet du putter ind i dit hjem, så er der et minimum krav til din pynt. Du må og skal elske det. Du skal kunne lide at kigge på det du ser, ellers har det absolut ingen effekt. Det er lidt ligesom de der røde julestjerner der dukker op hvert eneste år til jul. De er virkelig smukke, nogle år har vi haft dem i butikken, så store som buske med masser af smukke blomster. Jeg kan bare slet ikke holde ud at have dem i mit hjem. Jeg er ikke så god til den der røde farve, og jeg syntes ikke jeg kan mærke den der ” kærlighed” i min krop når jeg ser på planten. Ikke ligesom min grønne bananpalme, mine philodendron, hyacinter, eller en stor buket hvide amaryllis, som jeg overhovedet ikke er i tvivl om, at jeg elsker at kigge på. Derfor har jeg ingen julestjerner, og jeg ved, at en dekoration med hyacinter, mos og grene fra skoven vil glæde mig meget mere, og hjælpe min julestemning lidt på vej.

I dag er det den 9. December. Jeg er endnu ikke kommet i gang endnu, eller jeg har i hvert fald ikke købt en eneste gave. Jeg mangler stadig at bage lidt småkager og lave konfekt. Og efter som vi skal holde jul her hjemme i år, skal jeg lige have pyntet lidt mere op og have fat i et juletræ. Alligevel gider jeg overhovedet ikke stresse over det. Maden kan jeg alligevel ikke lave før på dagen. Juletræet pynter vi først dagen før, og småkager og konfekt, det tager altså ikke lang tid, og jeg nyder at lave det.  Jeg gider heller ikke stresse over det der med gaverne. Jeg har i mange år haft sådan en ok huskeseddel inde i hovedet over hvad der skulle købes, og så syntes jeg ikke det har været så stort et problem at få det klaret. Men jeg render heller ikke rundt til 117 forskellige arrangementer og julefrokoster. Vi har altid enormt travlt i butikken både i november og december måned, og der skal altså bare være balance i regnskabet, ellers ender det med minus på energikontoen.

Det er nemlig sådan, er jeg fuldstændig overbevist om, at det hele, altså det der med stress, at have så travlt som alle siger de har og aldrig at nå alt det man gerne vil her i december, det handler rigtig meget om det tankespind der hvirvler rundt oppe på øverste etage. Jeg har sørme også prøvet det andet, det der med at føle sig småstresset, ikke få lavet alt det man havde planlagt og være sådan lidt småvrissen, fordi man ikke lige kunne få tingene til at hænge sammen. Det gider jeg bare overhovedet ikke bruge min tid på, hvis jeg har et andet valg, og det har jeg.

Ambitionerne, det er 100 % dine egne. Jeg tror oprigtigt ikke der er nogen der tjekker skuffer, skabe og nullermænd på loftet sådan en dag. Problemet kan være, at jo mere pressede vi føler os, jo mere vi render rundt og beklager os over hvor håbløs bagud vi er, jo mere forstærker vi den følelse.

Så derfor:

“Jeg er rigtig godt med, har styr på det hele, og nyder bare alle de skønne ting jeg har mulighed for at bruge min tid på her i december. Pynte smukt op i mit hjem. Bage, lave konfekt og lækkert mad til mine skønne gæster, som har valgt at tilbringe denne hjerternes fest med mig og min familie”.

Dette kunne måske også være dit mantra resten af disse decemberdage og frem til den 24. December. Vær god ved dig selv, selv om du måske er værtinden, og syntes du har tusinde ting du skal klare. Du må nemlig meget gerne nyde resten af december og festen juleaften.

I dag er det den 8. December. Julen er hjerternes fest, det siges der i hvert fald. I min verden handler julen da også rigtig meget om nærvær og samvær med familien.

Men sandheden er, at det ofte er efter ferier med hele familien samlet, det ender med at familien splittes. Statistikker siger, at skilsmisser ofte sker efter dage hvor vi har været meget sammen. Samtidig sidder folk måske rundt omkring og føler sig ensomme og alene. I min tid som sygeplejerske har jeg flere gange oplevet ældre damer, der har ringet akut efter ambulancen, bare fordi de følte sig ensomme. Ikke at smerten ikke kan føles mindst lige så stor som ved andre fysiske skader. Men tanken om, at der ikke er nogen man kan være sammen med, i denne tid, det påvirker mig.

En ting er at finde glæden i samværet med sig selv. Noget andet, det er ønsket om samvær med andre mennesker omkring denne hjerternes fest. Vi løber ind imellem lidt for stærkt, har lidt for travlt og tænker lidt for mange tanker. Og som jeg startede med, så er julen altså hjerternes fest. Så lad os holde jul med hjertet. I hjertet er der ingen stress, ingen presset tidsplan eller skæld ud og negative ord. Der er kærlighed, nærvær og samvær.

Er det lidt svært, så prøv engang at flytte dit fokus. Lad alle tankerne blive i dit hoved, og prøv i stedet at mærke dit hjerte. Fokuser på de skønne følelser. Din kærlighed til dig selv og din familie, og de skønne følelser du ønsker at skabe og dele ned dem, til denne hjerternes fest. I  samme omfang som du fylder dit bryst med luft ved en dyb vejrtrækningen, så lad dette fylde dit hjerte med alle de skønne følelser du ønsker denne fest skal rumme.

I dag er det den 7. December, og ingen december uden også at komme lidt ind på det med farver. Der sker nemlig noget helt særligt med de farver vi omgiver os med i december måned. Igennem de ti år jeg efterhånden har stået og fyldt nye skønne varer op til jul i butikken, så har jeg oplevet det samme hvert eneste år. Uanset hvilke farver der er det mest moderne at indrette sig med i sin bolig, så er det stort set, ret ligegyldigt når det bliver jul. Selvfølgelig er der nogle der pynter op med de hotteste farvetendenser i boligen, men de fleste, de vælger altså det samme. Farven rød er den farve vi forbinder med jul.

Som jeg flere gange har været inde på, så bliver vi påvirket af de farver vi omgiver os med. Jul eller ej, så er den røde farve altså en meget dynamisk farve der får blodtrykket til at stige. Det betyder også, at hvis dit hjem pludselig ændrer sig, fra et måske lidt neutralt farvet hjem, til et hjem fyldt med røde nisser og lys. Så kan det måske være årsagen til, at du stresser lidt mere rundt i december. Den røde farve sætter nemlig gang i tingene, og for meget rødt, det gør, at du måske pludselig slet ikke kan følge med og pludselig føler dig småstresset. Sjovt nok, så er det som om næste alle render rundt i december og har alt for travlt. Men der er stort set også pyntet  op med rødt alle steder, og masser af lys, som altså har samme egenskab som den røde farve.

Den røde farve er indenfor feng shui den farve der indeholder mest ildelement. Ildelementet, det finder du også i alle dine lys. Har du oven i købet pyntet op med masser af gran og juletræ, der indeholder træelementet, ja så står du nærmest lidt og smider brænde på bålet, og får flammerne til at blusse endnu mere op.

Du skal selvfølgelig ikke undvære hverken dine røde nisser eller juletræet. Men det kan helt klart være en fordel at dæmpe energien lidt. Som du også ville slukke ilden på bålet, så skal du have fat i noget der indeholder vandelement. Det finder du i alle sorte og helt dybe, mørke farver. Alt i glas og spejle, eller en stor skål eller vase fyldt med vand, hvor du nu fx har dit gran stående i. Områder som køkken og spiseafdeling kan godt klare lidt ekstra dynamik og aktivitet, eller de rum hvor du ikke opholder dig så længe af gangen, men de områder hvor du normalt skal slappe af, der må der altså meget gerne være ro og balance. Du skal kunne sidde stille og roligt, og kunne slappe af. Du vil helt klart kunne fornemme hvis energien er for høj, som uro i kroppen eller ting du hele tiden lige skal.

I dag er det den 6. December. Det er samtidig også 2. søndag i advent. I dag skulle jeg egentlig have pyntet lidt mere op på terrassen. Med de smukke lærkegrene og kogler som vi samlede i skoven i går. Og mere lys, lige som vi i dag skal tænde to lys i adventskransen. Men det stormer stadig ret kraftigt udenfor, så indtil videre må det vente lidt, indtil risikoen for at det hele blæser væk igen, er i hvertfald lidt mindre.
Jeg elsker jo naturen, og tanken om at kunne hjælpe de små dyr derude lidt på vej, hvis kulden pludselig for alvor skulle komme, det syntes jeg er rigtig skønt. Glæden ved at kunne iagttage de små dyr der render rundt udenfor, mens vi sidder indendørs bag de store vinduer, det elsker jeg. I foråret havde vi en lille hareunge der fast kom på besøg flere gange om dagen. Enten hoppede den rundt omme på terrassen på bagsiden af huset, eller også lå den foran ved vores fordør i skjul af en række lavendler og lignede nærmest en der lige tog sig en lille lur. Fuldstændig ligeglad med at vi gik forbi.

Når jeg vælger at pynte op med kogler og grene her til jul, så er det, ud over at jeg syntes det er meget smukt, fordi jeg gennem årene har brugt mindre og mindre pynt, altså almindelig julepynt. Jeg har stadig hængt lidt glaskugler og andet pynt op, men ellers er det meget begrænset. Jo mere bevidst man bliver omkring, hvordan alle vores ting påvirker os, jo mere finder vi måske også ud af, at ting i deres naturlige form, altså ting fra naturen som blomster, grønne planter, rustikke træting, pels mm fra dyr og potter af ler rummer en meget naturlig og meget behagelig energi. Det føles bare altid rart at omgive sig med sådanne ting i sit hjem, sådan er det i hvert fald for mig. Måske er det ikke helt uvæsentligt at huske på, at vi oprindelig har levet i naturen engang. Uden disse særdeles veludstyrede bygninger vi i dag lever i. Med varme i gulv og radiatorer, drikkevand i vandhanen, en blød seng at sove i og et måske lidt for kontrolleret indeklima, med diverse plasticdampe og opløsningsmidler.

Det har aldrig været så populært som nu, med rustikke træmøbler, gevirer og lammeskind, og store grønne planter i boligindretningen. Måske ikke helt så underligt, efter år med forbrugsfest efterfulgt af finanskrisen. Så vi alle kan komme lidt tilbage til rødderne og finde jordforbindelsen igen.

I dag er det den 5. December. Det er samtidig også blevet weekend, og det betyder mulighed for udendørsaktiviteter mens det er lyst. Vi skal derfor en tur i skoven, og nyde den friske luft. Vi skal samle lærkegrene og store grankogler, og det er lidt heldigt at det har blæst så meget. Det betyder nemlig, at der er endnu større mulighed for at finde store skønne grene i skovbunden, der er blæst ned. Sidste år samlede junior så mange grene, at vi næsten ikke kunne slæbe dem tilbage til bilen, og vi fandt så mange skønne grankogler der voksede til dobbeltstørrelse på to dage inde i varmen. I år vil vi pynte med det på terrassen, forhåbentlig vil vi få besøg af lidt af skovens små skønne dyr, mens vi sidder inde i stuen.

Uanset om det så må blive i gummistøvler, vinterjakken, vanter og hat i dette blæsevejr, så er der altså bare noget skønt ved at blive blæst godt igennem. Det giver skønne, røde kinder, man kan for alvor mærke blodet pumpe rundt i kroppen, og når vi så vender hjem igen. Så bliver det bare endnu skønnere at putte i puderne på sofaen, med varme tæpper, tændte stearinlys og en varm kop te eller kaffe.