Har du nogen sinde prøvet at kigge på billeder af dig selv? Fra en fest, et selvskab eller andet. Hvor du bagefter har siddet og tænkt, så jeg virkelig sådan ud? Måske var det kjolen, der ikke lige var så smuk, ynglingsblusen så måske lidt mere forvasket ud eller den røde læbestift du havde købt på en shoppetur fik dig til at se bleg og syg ud. Du viste måske egentlig godt, at kjolens snit ikke lige var det bedste til dig, men den var hunde dyr, så bruges, det skulle den i hvert fald. Blusen du godt vidste burde kasseres, men du havde bare været så glad for den? Eller læbestiften du købte fordi en veninde så død smart ud med den, men godt nok var meget mere mørk end dig. Vi ved det egentlig godt, men alligevel…
Det samme gælder sig tit med vores hjem. Har du prøvet at tage et snapshot af dit hjem, og set det lidt efter i sømmene. Selv om vi egentlig godt ved at reolen er proppet med lidt for mange ting eller planten i hjørnet ser halvvissen ud. Så kan det visuelle indtryk gøre tingene meget mere tydelige. Vi ser tingene på en helt anden måde, når det pludselig er fastmejslet for vores øjne, sort på Hvidt. Så prøv det, tag et par snapshots af dit hjem. Nogle gange springer problemerne i øjnene på os med det samme, eller vi bliver måske overraskede over, hvor fint det egentlig er.
Gem endelig dine snapshots af dit hjem. Beslutter du dig for at lave ændringer, er de skønne at have bagefter til sammenligning, så du kan se hvor stor en forandring du har skabt.
Måned: august 2015
Hvad du ønsker, skal du få.
Hvad du ønsker, skal du få. Det lyder lidt for godt, til at være sandt, ikke ? Men hvem er det lige der siger, vi ikke kan få det vi ønsker os. Os selv, vores forældre, samfundet og de normer vi er opvokset med. For med janteloven, der fortæller os, at vi ikke skal tro vi er noget. Samfundet der gerne vil have vi passer ind, i den måde samfundet nu engang er skruet sammen på. Eller os selv og vores nærmeste, der som en indre stemme minder os om, at alt hvad der er anderledes, skiller sig ud, eller ikke lige passer ind, det er altså langt uden for rækkevidde.
Men hvad nu hvis vi går og drømmer om noget andet. At skifte spor og retning i livet. At tage chancer for at virkeliggøre en drøm. Eller bare sige b mens alle andre siger a. Hvorfor ikke gå efter drømmen. Hvem har bestemt, at det ikke er muligt ? Før vi har prøvet, er det umuligt at sige, om det er muligt. For er chancen for, at det er muligt, ikke mindst lige så stor som chancen for, at det er umuligt ?
Nogle år før det store årtusindeskifte, stod jeg stolt med eksamensbevis og en lille nål, et bevis på min uddannelse som sygeplejerske. Jeg elskede, at jeg kunne hjælpe andre mennesker, gøre en forskel, og berøre følelser og situationer der ofte kom dybt ind under huden. Min krop og min sjæl elskede det derimod ikke. Efterhånden som arbejdspresset i det offentlige voksede. Mine arbejdstider blev mere og mere skiftende, og tonen på arbejdspladsen blev mere og mere styret af janteloven, sagde den mere og mere fra. Min krop kan stadig huske lige så tydeligt, når jeg efter adskillige nattevagter kørte hjem, mens mit hjerte galopperede, som havde jeg lige været udsat for et kæmpe chok. Når jeg gang på gang fik voldsom migræne, kvalme og ikke kunne tåle den mindste smule lys.
Men jeg måtte til sidst sige stop, jeg kunne ikke fortsætte, uanset hvad. Jeg har nemlig lært at stole på mig selv. Lært at stå ved min egen mening, og sige fra. Alle de undrende spørgsmål, og at jeg kunne finde på, at vælge noget mindre prestigefyldt, som at tage et kæmpe skridt ned af stigen, det forargede helt sikkert en masse. Men jeg var fuldstændig ligeglad. Jeg kunne nemlig mærke det var det helt rigtige for mig. Jeg har ikke et eneste sekundt fortrudt. Jeg har ikke en eneste gang følt, at mit arbejde ikke var meningsfuldt, selv om jeg havde en “fin” uddannelse i bagagen jeg ikke brugte.
Det har givet mig plads i mit liv til at finde en ny drøm. En ny passion der giver mig glæde i mit liv, som min krop og sjæl elsker, og hvor jeg kan gøre en forskel. Nogle gange skal vi først give slip på noget andet, før vi kan se nye muligheder. Min vej til en ny, meningsfyldt drøm, min passion, har været lang. Men netop denne vej har været nødvendig for mig, for at jeg kunne finde frem. Finde mig selv og det der var det rigtige for mig. Samtidig har det også givet mulighed for, at jeg undervejs har fået opfyldt en masse andre drømme.
Hvad drømmer du om? Måske har du ikke helt svaret. Men hvis du altid husker at være tro mod dig selv, så er du helt sikkert på rette vej.
Flytter rundt om natten
Jeg glemmer aldrig, for efterhånden mange år siden. Jeg havde endelig fået malet hele forgangen og fjernet et entresæt med spejl, glashylde under, tilhørende stumtjener på væggen og to ens lamper, en på hver side af spejlet. Det var ikke grimt eller noget, bare overhovedet ikke min stil, og jeg var nødt til at sætte noget andet op. Havde fjernet gammelt lak på en smuk lang knagerække, og malet den hvid. Samt et kæmpe spejl med sølvramme. Og selv om det var mørkt, omkring sengetid, og resten af huset gået til ro, kunne jeg ikke lige få stoppet, før jeg havde fået det sat op. En noget forbløffet mand stod til gengæld op til en forandret forgang. Som en magisk forvandling i nattens løb.
I dag falder han heldigvis ikke på bagen, hvis tingene har skiftet plads i løbet af natten. Jeg elsker at skabe ny energi og forandring i mit hjem. Jeg elsker roen, der er i huset når alle andre sover. Jeg elsker mørket der langsomt har sænket sig, næsten som en beroligende dyne trukket ned over huset.
Her kan mine tanker få frit spil. Til et kreativt og skabende univers. Her er der ingen forventninger, to doo lister eller forstyrrende baggrundsstøj. Bare kreativ leg med mig selv.
Uanset hvor højt vi elsker vores familie, og hvor meget vi vil gøre for at give dem en dejlig dag. Så må og skal du huske dig selv. Gøre noget for dig, der giver mening, der fylder dig op med energi og glæde.
Er du en af dem der stadig uforudrettet søger efter et liv med mere glæde, og følelsen af at være lykkelig i dit liv. Så prøv at kigge indad. Vi kan, når alt kommer til alt, ikke ændre på andre end os selv, og selvfølgelig omgivelserne i vores bolig. Vi kan have en tendens til at pege fingre af det der er nærmest i vores omgivelser, forståeligt nok, da det ofte er det der er aller mest tydelig for os. Men den dybeste og mest vedvarende glæde, den kommer fra dig selv.
Fantastiske farver
Der er ikke lige noget som fantastiske farver. Dine ynglingsfarver du kan kigge på igen og igen. En bestemt farve, der bare omgående får dig til at føle dig godt tilpas, eller en der bare, af en eller anden uforklarlig grund altid fanger dit øje.
Sådan har jeg, i rigtig mange år haft det med grøn. Sådan en smuk græsgrøn farve. Som en grøn kæmbesambi is, jeg har spist så uendelig mange af. Måske fordi min mor ikke spiste ret meget andet med mig i maven, fik jeg engang fortalt. Min sidste cykel havde denne farve. Jeg har både jakke og sko i denne farve, og får sjovt nok skønne komplimenter når jeg har jakken på.
For nogle år siden forsøgte jeg med farven på en væg. I vores baggang hvor der ellers er meget lyse klinker på gulvet, højskabe samt skabsvæg med håndvask, vask og tørretumbler på to vægge. Og bryggersdør, samt 4 øvrige døre til værelser, bad samt det øvrige af huset på resten. Derfor heller ikke de store muligheder for det vilde indretning. Men lige et par meter væg jeg kunne dekorere lidt. Det endte med i alt 10 forskellige grønne farver. Jeg ville så gerne finde den rigtige, men kunne ikke. Til sidst endte det med at jeg i stedet for valgte at male en kommode der kunne stå op ad væggen, grøn i stedet for. Sådan en antik blågrøn farve. Den var virkelig flot, med guld malet på alle udskæringer, men i dag står den igen, som hvid, og jeg har i stedet dekoreret med noget smukt tapet.
Vi påvirkes af de farver vi omgiver os med i det daglige. Det kan være en super god ide, hvis du ønsker at skabe en bestemt stemning i et rum, uden du måske behøver den vilde indretning også. Samtidig har alle farver en bestemt symbolik, og i Feng Shui siger man oven i købet, at vi kan påvirke forskellige områder af vores liv ved at bruge bestemte farver der hvor vi opholder os. Det er ikke mere forunderligt, end at vi ubevidst forbinder farver med bestemte egenskaber og kvaliteter. Tænk bare på et rum med store vinduer hvor du lige nu kan kigge ud på de smukke grønne træer og buske, eller når de små grønne skud ivrigt kommet frem hvert forår. Den grønne farve, som vi derfor forbinder med sundhed og vækst.
Jo større flade, jo større påvirkning, og jo mere ren farve du bruger, jo kraftigere effekt af netop denne farve. Så det kan være rigtig godt at starte med en lille farveprøve og gerne flere, inden du maler et større område. Solen påvirker også vores farver, og hvad der ser smukt ud på væggen til aften, er måske ikke helt så skønt badet i sollys ved middagstid. Køber du maling med en meget lav glans, som glans 1 du kan få hos nogle farvehandlere, vil du få en meget flot struktur og mat overflade, der med mindre du er dybt afhængig af at kunne vaske dine vægge af, bestemt er værd at overveje. Farven bliver nemlig ikke “forstyrret” af den glans og det genskind der normalt opstår ved en maling med større glans. Prøv evt at lade dig inspirere af naturen. I naturen harmonerer farverne altid smukt, og vi oplever aldrig, at farverne ikke passer sammen, med mindre det er menneskeskabt.
Jeg tænker feks på den skønneste nattehimmel lyst op af måneskæret når jeg opholder mig i det rum hvor jeg har malet en væg mørkeblå. Og rammer aftenlyset min lysekrone, med alle de skønne facetslebne glaskrystaller, ligner det næsten små stjerner på nattehimlen.
Husk at alle farver kan tones lysere, men bestemt også mørkere. Jeg har oplevet rigtig stor succes med at anvende de mere mørke farver i boliger, hvor der som regel er ret stor overvægt af det lyse. Det giver en virkelig smuk kontrast til det lyse, det skaber dybde i et rum, og kan være virkelig smuk som baggrund til enkelte farverige indslag i boligen.
Hvor godt kender du dig selv ?
Hvor godt kender du dig selv ? Den du er, det der gør dig glad og dine styrker og svagheder. For at kunne leve et liv i harmoni med os selv, være glade og finde mening i vores liv, er vi nødt til at kende os selv. Vide hvad der nærer vores sjæl.
Jeg elsker at arbejde i haven, male i hele huset, eller andre skønne indretningsprojekter. Jeg glemmer alt om tid og sted, og kunne sikkert blive ved i det uendelige hvis det ikke var for mørkets pludselige frembrud eller behov for søvn. Jeg glemmer også nemt mig selv. Bliver fuldstændig opslugt af projektet og får måske ikke lige spist som jeg skal, holdt de pauser som jeg måske burde og stoppet når jeg skal. Jeg ved også, at jeg ikke kan klare ret mange uger med job, hjemmeprojekter samt dagligdagens opgaver, uden at huske mig selv, før min krop går i undtagelsestilstand. Jeg bliver som en zombie, der livløs vandrer rundt. Trækker alt livskraft ind i mit inderste, for at nære mig selv. Min fantastiske krop, der fortæller mig, at nu skal jeg lige huske at lytte til mig selv. For hvis vi bare husker at lytte.
Jeg bliver stadig opslugt af projekter, finder en næsten umenneskelig kraft og energi i mit indre, der bare kan fortsætte i det uendelige. Glæden ved at skabe, forandre og forskønne, den frigiver så meget energi, og nærer min sjæl så dybt. Men jeg kan ikke forlange at min krop skal kunne yde i det uendelige, hvis jeg ikke passer på den. Giver den de bedste betingelser, masser af brændstof, søvn og hvile. For uanset hvor længe jeg kan leve af glæden ved mine projekter, det min krop kan yde og præstere. Så handler det meget mere om at leve end bare at overleve.
Hvad nytter det vi har alverdens skønne drømme og ideer vi ønsker at føre ud i livet. Hvis
motoren til maskineriet brænder sammen undervejs. Så find dine drømme, glæden i dit liv. Der hvor du nærer din sjæl og kan skabe, være kreativ og blomster, som dig. Vær opmærksom på de steder du ofte støder på grund. Lyt til din krop, den har alle dine svar.
Sol, sommer og Søndag.
I går var der sol, sommer og Søndag. En dag vi ofte kan holde fri, og måske også slappe lidt af. Vores dage er ofte præget af de valg vi tager, fra vi står op, til vi går i seng. Så hvorfor ikke prøve, bare et enkelt lille valg, der måske kan gøre dagen lidt bedre.
Som at hænge din skønneste sommerkjole frem til brug inden du går under bruseren. Stille en smuk neglelak frem til tæerne. Hvorfor gå og vente på invitationen til en sommerfest før du tager din smukke kjole på. Eller først skulle finde tid til en pedicure, før du gider lakere tæerne. Hvorfor vente med at leve et lidt skønnere liv, det er allerede I fuld gang. Du behøver selvfølgelig ikke vente helt til næste søndag.
Hvordan tager vi de rigtige valg i livet?
Hvordan tager vi de rigtige valg i livet ? Hvordan beslutter vi, om vi skal tage afkørslen til højre eller fortsætte lige ud af livets landevej, når vi ikke ved hvad der venter os forude ? Vi tager alle valg i livet, mange valg hver eneste dag, store som små. Vælger vi den sunde mad der giver vores krop næring og energi, eller den nemme, måske usunde løsning for at spare tid eller penge til noget andet. Render vi rundt og stresser i hjemmet, for at skabe det perfekte hjem, eller lader vi det rode lidt, for at nyde samværet med familien. Hele livet handler om valg, rigtige eller forkerte, men i forhold til hvad. Det hele handler nemlig dybest set, om dig. Hvad giver det dig at vælge A eller B. Hvis du hele livet vælger en masse af det fra, du dybest set længes efter, det du drømmer om, og det der gør dig glad. Hvordan kan livet så være meningsfyldt, hvordan skal du blive glad og nære din sjæl.
Et meningsfyldt liv handler ikke kun om lykke og glæde. Livet rummer gode og dårlige oplevelser, glæde og sorg, succes og nederlag, op og ned, det er livets gang. Som naturen i dens naturlige cyklus. Med lys og mørke, varme og kulde, forårets vækst og efterårets forfald. Og se, naturen fortsætter igen og igen, i det uendelige. Efter efterårets forfald og vinterens kulde kommer foråret med spirende glæde og sol som om intet var hændt.
Jo mere vi vælger, ud fra frygten, fra angsten for hvad der kan ske af uheldige hændelser i vores liv. Jo mere lægger vi ofte også bånd på vores inderste drømme og håb. Drømmer du om et liv med nyt og spændende job, men frygter risikoen for nederlag, og vil hellere forblive i tryghedssonen. Så mister du også muligheden for udvikling, passion, større mening og glæde i dit liv. Handler du hele tiden til fordel for andre, tilsidesætter dine egne behov for at sikre andres velbefindende. Så risikerer du også at brænde ud, og miste din energi, fordi du aldrig bliver fyldt op med det der nærer dig.
Vi har alle brug for at kunne gøre noget for os selv, noget der giver os mening, glæde og energi. Tro på, at det der ligger på den vej i livet du vælger at følge, rummer noget, der er mindst lige så skønt som det du allerede har. Selv om vi møder isglatte veje, uvejr og mørke på vores vej. Så hav tillid til at du stadig er på rette vej, og lyset, solen og medvind venter på dig forude. Kun når vi er tro mod os selv, i vores valg, kan vi udvikle os som det menneske vi er. Vi må gerne fortryde vores valg og være kede af vi syntes vi kunne have gjort det bedre. Men prøv at acceptere, at du har truffet det valg du fandt som det bedste i øjeblikket. Vi er ofte klogere i morgen end vi var i går, og set i bakspejlet kan vores valg godt virke som forkerte. Men vi kan ikke bestille solskin i morgen bare fordi vi har inviteret til havefest. Og ligesom vejret, er livet uforudsigelig. Efter et voldsomt regnvejr kan himlen blive oplyst af de smukkeste regnbuer, og lige for enden ligger skatten. Hvis du ikke, bare en gang imellem, tager en chance, så det bare kilder en lille smule i maven, så udebliver den fantastiske følelse af at nå det uopnåelige også.
Er du til pink ?
Er du til pink ? Ikke sådan en lyserød/ sart rosa, men rigtig pink. En kraftfuld og dynamisk farve der vækker opsigt. Jeg har tidligere været inde på, at jeg absolut ikke var til rød. Men den røde farve er i feng shui en farve der kan være rigtig god til at sætte gang i tingene, og en farve der kan støtte os i at stå ved os selv, og det vi ønsket skal ske. Selv om der er mange andre muligheder at arbejde med, så er farver bare enormt kraftfulde.
Igennem mange år, har jeg haft enten hvide eller blå hortensia ved min hoveddør. Men da jeg sidste år deltog i et ni måneders baguakursus om hvordan jeg kunne indrette mit hjem mere bevidst i forhold til det liv jeg ønskede at leve, og for alvor begyndte at arbejde mere bevidst med feng shui, skiftede jeg dem ud med de pinkfarvede.
Ligesom vi optager næring gennem det vi spiser, altså det vi vælger at putte i munden. Så er det også ved vores indgangsparti vi får næring og energi ind i vores bolig. Der var bestemt ikke noget galt med farverne før, det var både smukt og i god harmoni med huset. Men hvis vi gerne vil have en masse skøn energi ind i vores hjem, så skal den altså lige finde hen til husets mund først. Det nytter ikke noget, hvis vi går og drømmer om en masse skønne forandringer i vores liv, at vi ikke tør stå frem, gøre os selv mere synlige, og måske oven i købet skille os lidt ud.
Så jeg er til pink. En farve der både rummer lidt af dynamikken fra den røde farve, og det kærlige og omsorgsfulde fra den rosafarvede. Ikke noget voldsomt, og i et meget begrænset omfang. Men som et super godt blikfang til at skabe dynamik og fokus. Som en smuk kontrast til det mørkegrå hus. Også i min forgang, hvor jeg på en enkelt væg har et blomstret tapet med en mørkegrå baggrund. For ligesom jeg gerne vil have en masse skøn energi ind i mit hjem, så må der også gerne ske noget indenfor. For lige så meget som vi har brug for at slappe af og lade op i vores hjem, så har vi brug for nye udfordringer, drømme og oplevelser i vores liv.
Hvis du har lyst til at vide endnu mere om feng shui, vil du med tiden kunne finde endnu mere omkring dette kraftfulde redskab og hvilke måder du evt kan bruge det på i dit liv, her på bloggen. Hjem for sjælen handler først og fremmest om at skabe det hjem du længes efter. Men sidder du fast i gamle konflikter, eller har svært ved at få tingene gjort. Så er feng shui en fantastisk visdom, der kan hjælpe dig med at komme videre i dit liv.
Hvad drømmer du om ?
Hvad drømmer du om, når du drømmer ? Ikke dine drømme du har om natten når du sover. Men det din sjæl længes efter, det du ønsker dig aller mest.
Forestil dig at jeg kom forbi, og bad dig lave en liste på ti ting du ønsker dig. Hvordan ville listen se ud? Drømmer du om lækre designermøbler, nyt køkkenudstyr eller flere cm2? Hvis jeg nu bad dig om at stille lidt skarpt på din ønskeliste, hvis du nu kunne ønske dig hvad som helst. Ville den så se anderledes ud ?
Vi kan godt have en tendens til at begrænse os selv, måske sige til os selv, at det vi i virkeligheden ønsker os ikke er muligt. Hvis vi feks drømmer om et hjem med mere plads, men ikke syntes det er muligt at flytte. Men måske var det muligt at optimere hjemmet, så vi fik mere ud af de m2 vi allerede havde. Måske mangler vi et rum hvor vi kan slappe af, være os selv og sidde i fred og ro med en god bog. Måske er det muligt at skabe et stille område i det hjem du allerede har.
Vi skaber ofte smukke stuer der indbyder til socialt samvær. Men hvorfor ikke skabe en plads til ro og fordybelse også. Hvem siger, at vi feks ikke kan skabe et stille sted i soveværelset, med en blød lænestol. Soveværelset skal først og fremmest bruges til søvn, men så længe indretningen signalerer ro, og du ikke slæber arbejdsopgaver og andre aktive funktioner der ind, kan du godt. Ofte står soveværelset uberørt hen hele dagen indtil vi skal sove. Så hvorfor ikke skabe et lækkert hjørne, hvor du kan være dig selv. Samtidig er soveværelset det rum vi ofte har for os selv, eller højst med vores partner. Så her har du mulighed for at skabe et lille skattekammer kun for dig.
Når vi skaber det vi drømmer om, skaber noget for os selv, så styrker vi samtidig vores kærlighedsforhold til os selv. Tænk på, hvordan du måske har ville glæde en veninde med en overraskelse du ved hun elsker. Det gør du garenteret af kærlighed til hende. Men det er også vigtigt, at du en gang imellem husker at gøre det for dig selv. Du kender dig selv bedst af alle i hele verden, så du er også den der kan skabe den mest vidunderlige gave.
Er du også lidt nørdet?
Med stor risiko for at lyde ret nørdet, så vil jeg gerne indrømme en ting. Jeg er sindsyg dårlig til at gå på kompromis med mine ting. Jeg vil hellere vente eller skifte hele lortet ud når jeg får muligheden for det, end at have noget jeg ikke bryder mig om. Den ene af mine brødre er total nørdet. Sådan en der spiller x-box, guitar hero og arbejder for en kæmpe stor it-virksomhed. Men han er total tjekket, og gør aldrig noget halvt. Han er den skønneste nørd jeg kender, og sindsyg dygtig. Så hvis det er den sammenligning jeg risikerer, så ingen problemer med det, tværtimod.
Jeg har fire par ens jeans i skabet, godt nok i tre forskellige farver. Men jeg elsker de jeans, og hellere det, end et par ynglings, og tre andre jeg kun gider bruge når mine ynglings er til vask. Også mine t – shirts ligner til forveksling hinanden en del. Godt nok med forskellige farver, nogle med lidt motiv eller skrift, men alle stort set, fra de samme tre mærker. Det handler nemlig rigtig meget om mig. Hvor godt jeg kender mig selv, og kender min egen smag.
Det tog mig næsten, pinligt nok, 6 år og adskillige tålmodige salgsassistenter og Gud ved hvor mange ombytninger og fejlkøb at finde de helt rigtige puder til sofaen. Men nu nyder jeg dem, hver eneste dag. Fik lyst til at male en væg grøn, men efter 10 farveprøver gav jeg op, jeg kunne ikke finde en jeg kunne holde ud at kigge på ret længe af gangen, og så skal jeg bare ikke have en grøn væg lige nu. Og mine rosafarvede håndklæder måtte jeg bytte en 4-5 gange, før jeg syntes de passede rigtigt til den blommefarvede jeg havde malet på væggen på badeværelset.
Til gengæld er jeg ikke et sekund i tvivl når jeg finder det helt rigtige, selvfølgelig kommer jeg stadig hjem med fejlkøb. Vi forandrer os, eller bliver påvirket af humør og stemning. Men når jeg virkelig rammer plet, så ved jeg det vil glæde mig, igen og igen. Og det er lige præcis det, der gør det hele umagen værd.
Som da jeg for 1 1/2 år siden havde bestilt to ruller storblomstret tapet til forgangen. Er sikker på min far var ved at dø, da maleren kom for at sætte dem op, og forsøgte lidt at tale mig fra det igen. Men jeg har elsket det højt hvert eneste sekund jeg har kigget på det lige siden. Det gør mig glad, løfter mit humør og får mig til at føle mig sindsyg godt tilpas.
Så nørdet eller ej. Vi skal kende os selv før vi kan træffe de rigtige valg. Vi skal kunne mærke den gode fornemmelse i vores krop. Det kan være en lidt kringlet vej, for du finder ikke frem til svaret før du prøver det af. Til gengæld vil det bidrage med uendelig glæde igen og igen. Du føler dig virkelig hjemme og godt tilpas, fordi tingene har så tæt forbindelse til din sjæl. Den du er inderst inde.