Er du en pleaser, er du en af dem der siger ja, når du inderst inde mener nej. Mange af os kan ikke lide folks negative reaktion, og måske gøre andre kede af det, og derfor siger vi altså det vi forventer andre gerne vil høre. Problemet er bare, at i sidste ende, så går vi og snyder os selv. For at sige fra, stå ved vores egen mening, og os selv.

Jeg havde en dag forvildet mig ind i en anden tøjbutik i byen, en jeg normalt aldrig rigtig finder noget jeg gider købe i. Alligevel havde jeg et par jeans på, der var købt i butikken. De der helt plain af slagsen, købt på tilbud til at bruge på arbejde, da jeg ikke havde kunne finde andet lige da jeg manglede mest. Indehaveren, som jeg i øvrigt har talt med mange gange, bemærkede åbenbart hvad jeg havde på. Han spurgte i hvert fald til, om jeg ikke var glade for dem. Og nej det var jeg egentlig ikke, de var købt i nød og modellen var alt for stor i taljen, så det svarede jeg naturligvis. Nogle reagerer ved at blive sure og fornærmede, andre syntes det er ok.

Men er det ikke ok at svare ærligt, når man nu bliver spurgt ? Det mener jeg, og vil du ikke have min ærlige mening, så skal du overhovedet ikke spørge mig. Vil du have et pleaser svar, hvor jeg skal svare sødt, hvis jeg ikke mener det, så er det altså ikke mig du får svaret fra. For jeg gider ikke. Jeg syntes det virker falsk. Hvis jeg kom og spurgte dig, ville jeg sætte pris på et ærligt svar. Jeg ville dø, hvis jeg troede du elskede rødt og havde anbefalet dig at fylde hele dit hjem med rødt interiør. For bagefter at finde ud af, at du kun havde sagt ja, fordi jeg gav udtryk for at farven var den mest effektive til at skabe dynamik og få tingene til at ske i dit liv, og samtidig boostede dit kærlighedsliv.

Jeg bliver også ked af det, hvis jeg spørger, og jeg egentlig gerne ville have vedkommende til at mene noget andet end det de gør. Men jeg bliver faktisk mere ked af at finde ud af efterfølgende, at de ikke har været helt ærlige. Jeg syntes også det er svært at sige nej til en invitation, hvor jeg egentlig ikke har overskud til at deltage, fordi jeg måske gør nogen kede af det. Men jeg prioriterer mig selv som det vigtigste i sådan en situation. Jeg har nemlig prøvet det modsatte. At gøre alt det jeg troede andre forventede, og sige ja, fordi jeg troede det var det bedste. Det er det bare ikke, for respekterer du ikke dine egne behov, så dør du for alvor. I din sjæl, der har brug for alle de skønne ting du elsker, og ikke alt det andre ønsker sig, af dig, eller det du tror de ønsker. Hvordan skulle andre kunne behandle dig med respekt, hvis du ikke respektere dig selv ? Du fortjener at blive elsket som den du er, med de meninger og holdninger du har, og ellers er det formentlig ikke kærlighed.

Og nej, du skal ikke nødvendigvis være ærlig hvis en veninde spørger, om du kan se hun har taget fem kilo på, hvis manden lige er skredet. Eller hvis du bliver spurgt, om du ikke elsker din kære tante Oda’s boller i karry, og det ikke er sandt. Med svar med en god portion fornuft og i de situationer hvor et ærligt svar gør en forskel for dig.

Jeg er kommet til at sige noget grimt. Et bandeord, jeg husker ikke engang hvorfor, men junior, han fangede det med det samme, og grinede voldsomt af sin mor. Han syntes nemlig det var enormt morsomt at jeg havde sagt noget man ikke måtte, for fanden da.

Vi taler en del om det der med at tale pænt, der kommer nemlig af og til nye ord med hjem fra børnehaven, og selv om han bare prøver mig af, så syntes jeg det er vigtigt, at han lærer at tale pænt til andre. I starten var jeg en prutteskid, så var jeg dum, og lige for tiden, ja så siger han at han keder sig, når han altså ikke lige forsøger sig med bandeord.  I børnehaven må man ikke slå, man må ikke prutte og man må helst ikke være sur eller vred. Men det er de færreste af os der er glade hele tiden. Når man så oven i købet skal lære, både at styre sine følelser, sine bevægelser og kontrollere kroppens funktioner, så kan jeg godt forstå det ind imellem kokser lidt inde i sådan en lille krop. En dag talte vi netop om det der med at prutte, for det må man altså ikke, og slet ikke når man sidder og spiser, og det er måske heller ikke det mest lækre. Men da jeg så spurgte ham, om man godt måtte prutte når man legede, så grinede han mens han svarede, at så kunne de aldrig finde ud af hvem det var.

Når man kommer hjem, så har man behov for at slappe af, og behov for smide lidt af den altid gode opførsel. Det er de færreste der kan rende rundt og være søde og rare konstant. Være glade og ikke have lyst til at slippe tøjlerne, bare en gang imellem og give slip. Give slip på prutten,  bandeordet eller et slag, der lige så hurtigt som det er sendt afsted har forløst den dårlige stemning og givet slip på frustrationerne, der ikke altid findes søde og kærlige forklaringer for. Ofte efterfulgt af et grin eller smil, for man ved jo godt at det er forbudt, men der sker alligevel en eller anden form for forløsning ved at gøre det alligevel. Så det er altså enormt befriende at høre, at mor også kan komme til at sige et bandeord, der er lidt forbudt.

Ligesom det er ok også at være sur eller ked af det, komme til at slå i frustration eller blive vred. For jeg tænker bare. Hvad er det for en verden vi forbereder vores børn til, hvis vi lærer dem, at det ikke er ok. Ikke ok at være sure, ikke ok at være kede af det eller vrede. Er det ikke også en del af livet ? Det er vist de færreste der går igennem hele livet uden at blive berørt af disse følelser. Men hvis det er så normalt, hvorfor er det så lige, at det ikke er ok? Burde vi ikke i stedet bruge energi på at lære vores børn at håndtere disse følelser, lære at rumme dem og omfavne dem, som det de er, nemlig følelser. De forsvinder jo igen, ofte lige så snart de får lov til at være der. Hvor imod de ofte bare vokser sig endnu større, hver gang vi forsøget at lægge låg på. Ligesom den fantastiske regnbue på himmel først kommer efter en kæmpe regnbyge. Så er det ikke let at mærke glæden ved livet, hvis vi ikke også har oplevet sorgen.

Hvor mange voksne render ikke rundt resten af livet, og forsøger at lære at håndtere netop disse følelser. Lære at acceptere netop disse sider af sig selv. Jeg tror, det ville være langt lettere, hvis vi lærte vores børn, at det var ok. Så de ikke skulle bruge resten af livet på at prøve at lære at acceptere de sider af sig selv.

Jeg står med en buket halvvisne roser. Farven er stadig smuk violet som jeg elsker højt, men bladene er begyndt at visne. Vejen til skraldespanden, jeg overvejer lige, skal, skal ikke ?

Nu er det sjældent buketten med halvvisne roser der giver så meget modstand og sved på panden. Men var det nu bedstes gamle lænestol, som du har arvet, men som du egentlig ikke ser spor glæde og skønhed i længere. Eller det møbel du købte for to år siden, men som du egentlig har mest lyst til at skille dig af med igen, fordi den overhovedet ikke gør noget godt for dit hjem eller dig længere, ja så bliver vejen måske lidt sværere. Vi kan have så uendelig svært ved at skille os af med vores ting. Ting som vi egentlig godt ved, dybest set ikke giver os nogen glæde længere. Ting som vi er færdige med og som ikke længere støtter os i det liv vi ønsker at leve.

Det er egentlig ganske enkelt. Alt hvad du omgiver dig med i dit hjem, det er det du identificerer dig med, og det er det der påvirker dig, hver eneste dag, og er afgørende for hvordan du har det. Så bliver du gladere og mere lykkelig af at beholde bedstemors gamle lænestol, hvis du i stedet kunne skabe mere plads i dit hjem ? Eller blive mere motiveret til at spare op til den lækre lænestol du i virkeligheden har drømt om de sidste 5 år ?

Det er bare så uendelig svært at give slip på noget velkendt, noget trygt og godt. Vi aner jo ikke hvad vi får i stedet for, hvis vi overhovedet får noget andet. Men vi må og skal give slip, vi skal turde springe ud i det ukendte, turde tage chancen. Det vil være uendelig svært at skabe plads til noget nyt i dit liv, hvis du aldrig tør give slip på noget af det du allerede har. Hvis du altid holder fast i det trygge og velkendte, så er der ofte lukket og låst. Ved at skabe plads og give slip, åbner du op. Det er ok at have et emty space indtil noget nyt dukker op, eller kvitte jobbet du hader, før du har noget nyt på hånden. Hvis alle de der intetsigende ting, eller det ligegyldige job bliver ved med at optage vores space, så kan det være uendelig svært at finde frem til det du i virkeligheden ønsker dig.

I forhold til kærlighed og parforhold, er der ofte singler der desparat ønsker at finde en partner. Med ved spørgsmålet om der så er plads til denne Mr. Right, hvis han pludselig stod og ringede på døren i morgen, er det ikke altid de har tænkt nærmere over dette. Er der plads  til ham i hjemmet, et sted han kan sove, have sit tøj i skabet og barbergrej på badeværelset. Hvis du inderst inde ikke er mentalt klar til at give ham plads i dit hjem, fysisk plads i dit hjem og lade ham fylde men hans personlige ting fra hans rygsæk. Så er det måske i virkeligheden ikke så mærkeligt at han ikke kommer forbi og ringer på.

Kender du det, at du ind imellem glædes over de mest mærkværdige ting ? Ikke at du ikke selv forstår det, men i andres øjne ser det måske lidt mærkværdig ud.

Jeg kender det, måske lidt for godt. Når jeg fx bliver helt varmt om hjertet, når det endelig lykkedes at finde roser i min helt specielle yndlingsfarve hos blomsterhandleren, de der store, kraftige, ikke bare de alm i bundter vi altid har i butikken. Det kan udløse en helt række af skønne oplevelser, der altid starter med et enormt stort løft af glæde og humør. Eller når jeg efter, hvem ved hvor mange måneder har haft både to forskellige blomsterhandlere og til sidst gartneren til at forsøge at skaffe mig en helt speciel grøn plante. Speciel fordi den ikke helt er landet i Jylland endnu, og derfor ikke lige er helt tilgængelig. Så kan jeg næsten ikke få armene ned igen, som et barn der glæder sig til juleaften, så stærkt påvirker det mig. Jeg kan næsten mærke boblerne i maven når gartneren endelig har skaffet dem, og kan næsten ikke vente på, at jeg kan komme til at hente dem.

Det der også sker, samtidig med denne lidt mærkværdige glæde, det er næsten magisk. For denne enorme glæde jeg har, ved lige netop disse ting, det er lige præcis det der gør, at jeg ved hjælp af dette skal skabe små mirakler i mit hjem. Jeg oplever nemlig de samme små bidder af glæde og bedre humør hver gang jeg ser på disse ting i mit hjem. Hver gang jeg passerer dem, eller de lige fanger mit øje. Det er også derfor, det meget stratetisk kan anbringes på helt bestemte steder i mit hjem. Der hvor jeg opholder mig meget, der hvor jeg gerne vil opleve denne enorme glæde og bare føle mig godt tilpas.

Når der i fagsprog tales om at male grønt i helbredsområdet eller sætte et pengetræ i rigdomsområdet, indenfor Feng Shui, så er det lidt groft sagt, lige præcis de her mærkværdige ting, det drejer sig om. Det behøver ikke kun være ting der vækker stor glæde i dig. Det kunne lige så vel være ting der fx gav dig lyst til at leve sundt eller føle dig rig. Det handler kun om dine helt specielle mærkværdige ting, det der virker på dig og det du gerne vil have mere af i dit liv.
Blomster og planter, det er lidt som at vælge den nemme løsning, for det virker altså hver gang, og så er det alligevel ikke helt så nemt. For får du ikke passet dine blomster og planter, så det står og visner, så virker det altså overhovedet ikke alligevel. Er du lidt mere kreativ, så begynder du at undersøge, hvad det er for mærkværdige ting der lige præcis virker for dig, hvis du ikke allerede ved det. Og det kan altså godt tage lidt tid. Det er nemlig sådan, at får vi ikke skabt en form for forbindelse til de der længsler og behov inde i os selv i vores hverdag, så går vi lidt og glemmer det. Så er det altså bare at begynde at grave det frem fra dit indre igen, for alle svarene de ligger godt gemt der inde. Besværligt tænker du måske, for det kræver om noget, at du får skabt tid og ro i dit liv til at finde svarene. Til gengæld, så vil du kunne skabe et hjem for sjælen, et sted hvor det føles rart at være og du kan slappe af. Samtidig, så vil det blive langt lettere for dig i fremtiden, at styre uden om det der egentlig ikke gavner dig eller måske hurtigt ender som ligegyldige ting.

Næppe har jeg afsluttet et projekt, før nye ideer dukker op. Når jeg fx er i gang med at male i et rum, opstår ideer om at male en væg mere, flytte lidt rundt på tingene, eller skabe den skønne stemning jeg har fået skabt, et andet sted i mit hjem også. Som nu mit fine indgangsparti pyntet op med lys. Jeg fik også, med det samme lyst til at skabe samme skønne stemning på terrassen, de steder jeg kan se inde fra huset. Jeg har allerede sat lys flere steder på terrassen, men pludselig står alle skønne efterårsblomster som halvvisne, og springer i øjnene, når jeg kigger der ud. Nu hvor frosten var af jorden, var det oplagt at gå i gang inden den atter kom tilbage.

Lyder det bare en lille smule bekendt, så kender du måske også til det problem der ofte følger med. For hvornår skal vi bare lade vores ideer ligge lidt, for det skal vi, bare en gang imellem. Ikke alle ideer skal nødvendigvis føres ud i livet, lige med det samme, i hvert fald ikke nødvendigvis konstant. Det er enorm besværligt at male hele stuen, hvis du aldrig har fået hentet malingen ved farvehandleren, eller ikke har nogle pensler. Det bliver måske en smule kaotisk og stressende at påbegynde hovedrengøring i køkkenet, hvis hele familien kommer til middag dagen efter. Og uanset hvor meget drive vi nu engang er udstyret med, så har tingene rigtig godt af lige at lande lidt, inden vi fortsætter.

Planlægning, prioritering og vurdering af hvert enkelt projekt kan være en kæmpe hjælp til at holde fokus. Og Gud hvor er det kedeligt og spild af tid, når man bare gerne vil videre. Men planlægning er med til at sikre dig, at du når i mål. Prioritering gør, at du ikke render rundt og bruger en masse energi på mindre vigtige ting, og så måske aldrig får gjort det der var aller vigtigst for dig. Og til sidst vurdering, der i hvert fald for mig, handler om at vurdere hvert enkelte projekt. Hvad er prisen.. Må du undvære tid med familien, for at få tid til at klare projektet, undvære ferie eller andre ting for at få råd, eller mister du søvn, afslapning eller ting du elsker at gøre for at komme i mål. Vær sikker på, at det er det hele værd. Ellers kan det altså ikke betale sig. For du vil altså ikke føle ret megen glæde når du har afsluttet projektet, hvis du i stedet føler du har mistet noget mere værdifuldt.

Da jeg var barn havde min far ind imellem for vane at kalde mig Miss Piggy, det var helt klart en sammenligning med hende den skønne gris fra The Muppet Show, og jeg er overhovedet ikke i tvivl om, at det udelukkende handlede om hendes temperament, og naturligvis også mit. Jeg hadede når jeg ikke fik min vilje, kunne smække med døren, og trampe hårdt hele vejen op ad trappen til mit værelse i bare arrigskab. Desværre var trappen sådan en meget gammel lakeret trappe med bue, hvilket til tider var lige ved at koste mig en tur på næsen, hvilket i øvrigt ikke gjorde mig mindre arrig. På et meget senere tidspunkt, mente min far endda, at de var nødt til sætte døren fast igen, da en stor del af pudset var forsvundet. De bor nemlig på sådan et gammelt nedlagt landbrug, og selv om de i knap 40 år har sat i stand og bygget om, så er flere af væggene og dørene helt tilbage fra dengang.

Det er jo næppe noget man lige vokser fra, det der med temperament. Det kommer og går, ligesom alt andet vi har med os, i vores helt egen personlige rygsæk. Jeg tror aldrig jeg har følt, at det var noget jeg burde skamme mig over eller gemme væk. Jeg har ikke fået min vilje, selv om jeg hidsede mig op. Men jeg fik lov til at rase ud, reagere og vise min frustrationer på den måde, der nu engang var min.

Det at få lov at reagere, på ting man finder uretfærdige, når man bliver såret eller ked af det, det er samtidig en måde at komme af med de frustrationer der opstår. Det er ikke det at vise glæde, begejstring og lykke der skaber problemer, men begynder vi at vise mere negative sider af os selv, så virker det måske knap så behageligt. Men er det ikke også bare en skøn lille del af livet ?

Når min far kaldte mig Miss Piggy, så var det måske ikke ligefrem det sjoveste lige i øjeblikket, men bagefter kunne man måske godt se, man var lidt som den der skrigende gris. På trods at temperament, så er det måske også det der gør, at jeg tør stå ved mine egne meninger og handle ud fra min egen overbevisning i stedet for at følge andres. Jeg har aldrig været bange for min egen stemme, selv i overbygningen i folkeskolen fik jeg ros for at turde åbne munden i timerne, på trods af nogle meget larmende drenge. For hvordan skal vi nogensinde få skabt det skønne liv vi går og drømmer om, hvis ikke vi tør åbne munden, bede om alt det vi gerne vil have og sige fra over for det vi ikke ønsker os.

Som ung, blev jeg et år inviteret med min moster og nogle af hendes veninder på skitur til Norge. Vi skulle løbe på langrend, hvilket jeg aldrig havde prøvet før. På nogle af de længere ruter, kunne man undervejs komme ind og købe varm kakao, hvilket var fantastisk, efter en længere tur ude i kulden. Når vi kom tilbage til hytten fik vi sådan nogle pandekager med gedeost, en ret norsk specialitet, og det smagte helt fantastisk. Så fantastisk, at jeg endda købte noget med hjem, det smagte bare overhovedet ikke godt hjemme i Danmark, men der havde jeg jo heller ikke lige løbet ti kilometer på ski inden jeg spiste dem.

Når vi drømmer om vores liv, sådan som vi ønsker os det skal være, så er det sjældent de dårlige oplevelser vi drømmer om. Vi drømmer ikke om sorg, svære tider, kriser i vores liv eller det besvær vi til tider må igennem for at nå frem til det vi drømmer om. Men ligesom den varme cacao jeg drak på skituren sikkert ikke havde smagt nær så skønt uden kulden og alle anstrengelserne inden, så er det heller ikke altid vi ville nå så langt i livet uden en smule modgang. Det gør os samtidig stærkere, vi udvikler os som menneske og vi får måske styrken til at gå nye veje, eller udfordre os selv lidt mere. Livet er sjældent bare glæde og lykke. For hvordan skal vi nogensinde rigtig kunne mærke glæden, hvis aldrig vi har oplevet sorg. Der kommer altid noget andet, for intet vare evigt. Noget bedre, noget nyt, noget anderledes, noget du overhovedet ikke havde forestillet dig. Men det virker til tider fuldstændig meningsløst, hvis vi skal igennem alverdens besværligheder, når vi ikke kan se hvad der gemmer sig for enden af tundlen.

Så prøv at nyde den varme cacao efter en tur ude i kulden, at grine lidt mere efter dage med sorg, opmuntre dig selv med gode ting på trods af svære tider og nyde når tingene er lettere end normalt. De ønsker du har om dit liv, er stadig mulige, selv om du føler, du møder forhindringer på din vej. Det er din vej, her i livet. Du bestemmer selv, om du vil nyde rejsen.

I dag er normalt min fridag. Efter vi besluttede at vi ikke længere skulle have hjælp til rengøring, fordi jeg altid blev irriteret over fingre på vinduerne, sæberester på spejlene og ting jeg skulle gå rundt og sætte på plads bagefter, så fik jeg denne dag til at gøre det selv. Det er en kæmpe gave, at have muligheden for at være super effektiv, ganske uforstyrret, det betyder nemlig, at jeg også ind imellem også har mulighed for lidt fred og ro. Samtidig, så behøver jeg ikke nødvendigvis rende febrilsk rundt og gøre rent, ordene vasketøj, støvsuge, smøre madpakke og lave mad i en uendelighed, når jeg har hentet junior i børnehaven og manden kommer sent hjem, eller er død træt fordi han møder meget tidligt i butikken hver dag. Det er faktisk det jeg sætter allermest pris på, at kunne være tilstede sammen med min søn.

Som altid, så er der ekstremt travlt i butikken nu, og helt frem til nytår. Ekstrem mange nye varer hver eneste uge der skal fyldes i butikken, og næsten ingen tid til at nå hjem, inden jeg skal hente junior. Det betyder også en mor , der er lidt mere brugt når vi endelig kommer hjem. Derfor har jeg også besluttet at bruge lidt af min fridag på arbejde, ligesom jeg tog et par timer ekstra i lørdags. En ting er de varer, der altså bare er nødt til at være tilgængelige i butikken for at blive solgt, til nytår er det for sent. Noget helt andet, det er, at uanset, om jeg så dangderede den hele dagen i dag, så ville jeg stadig være død træt i morgen, efter en dag, hvor jeg måske ikke helt kunne følge med.

Det er lidt ligesom når vi skal holde ferie. Nogle knokler i det uendelige, indtil de falder total udmattede omkuld de 2-3 uger de så endelig holder ferie. Har de så overskud til at holde den ferie, og kan de overhovedet finde ud af at holde fri, og sætte tempoet lidt ned. Kroppen har brug for hvile, også i hverdagen efter en travl dag på jobbet. Hvis du pludselig har svært ved at slappe af og sidde stille når du endelig holder fri. Begynder at føle dig presset, stresset eller irriteret på dine omgivelser. Så er det måske en ide at flytte lidt rundt, på arbejdet. Det behøver ikke kræve de store ændringer. Men bare en enkelt dag, en gang imellem, hvor du måske bare tager en time, kun for dig selv, uden nogen som helst opgaver der lige skal klares.

Vejret er stadig det samme, det blæser og er koldt. Men forleden skrev jeg lidt om hvordan vi måske alligevel kunne gøre dagen lidt bedre. Med mere lys, farver og varme i vores hjem og i mødet med vores omgivelser. Det gjorde mig også lidt mere nysgerrig, for kunne det virkelig skabe en mærkbar forandring, og hvor meget, eller måske hvor lidt skulle der egenlig til. Vi taler konstant om vejret, når det er for varmt, for koldt, for blæsende eller for vådt, men det er, trods alt, en af de ting vi overhovedet ikke har nogen som helst indflydelse på. Det har vi til gengæld på en masse andre skønne ting.

Jeg tror det handler mest om, hvad det er du går og længes efter, hvad er det lige du savner ? Jeg elsker den der gyldenbrune kulør, som når man har tilbragt en solbeskinnet eftermiddag i haven. Derfor var første skridt en klat selvbruner i ansigtet om aftenen inden jeg gik i seng. Jeg kan ikke mindes hvornår jeg sidst har benyttet mig af dette, men jeg ved det virker, og syntes det ind imellem kan være en skøn erstatning for de skadelige alternativer for sol på denne årstid. Med mindre man lige smutter en tur til sydens sol.

Dernæst handlede det om min påklædning. Jeg indrømmer gerne, at jeg, hvis jeg ikke lige tænker nærmere over det, tager de samme sorte t-shirt i skabet hver morgen. Derfor tog jeg meget bevidst noget helt andet, mere farvestrålende, og samtidig noget varmt. Selv fusserne blev pakket ind i lidt uld, og med en lille smule mønster på. På vej hjem fra arbejde hørte jeg i radioen, at hvis man begyndte at føle sig lidt småforkølet, bare skulle pakke top og bund ind. Så med varme omkring fødderne manglede jeg bare en hat. Jeg skulle trods alt, denne dag, stå ude og rydde op i alle blomster, i silende regn. For der er faktisk næsten ikke noget værre, end sådan en formiddag, hvor man efter et par timer i regnen, skal arbejde videre indendørs, i vådt tøj og med håret klistrede ind til hovedet.
En sidste ting der vidnede om det lidt triste vejr, det var mængden af visne blade og halvvisne blomster omkring min fordør. Egentlig venter jeg normalt til omkring sidste weekend i november med at pynte op i mine krukker, men hvorfor vente, hvis jeg kunne glæde mig over resultatet en uge tidligere. Bare det at tage en tur med kosten, det skaber bevægelse, og sætter gang i energien. Lidt ekstra lys til de mørke aftener om morgener, det virker altså hver gang.

Faktisk kræver det minimale små ændringer i din hverdag, at skabe mærkbare forandringer i dit liv. Der er skrevet mangt og meget om dette, og i bund og grund handler det ofte som udgangspunkt om, at du bliver en lille smule mere bevidst om det valg du træffer, og hvad du kan gøre af små forskelle i din hverdag, for at gøre en lille forskel. Og så kræver det at du handler, at du tager det første skridt, og får gjort noget ved det, i stedet for kun at tænke tanken. For du kunne jo også lige, og det hele ville blive meget lettere hvis… Men det sker aldrig hvis ikke du starter nu.

Resultatet, det kan kun du vurdere. Desværre er vi ikke altid så gode til at lægge mærke til de små forbedringer. Men står du pludselig og nynner højt i bruseren, danser og synger ved et skønt stykke musik eller bare mærker en skøn fornemmelse af glæde i kroppen, så har du fat i det helt rigtige. Husk på, at glæden og lykken ikke altid er en konstant tilstand, men sagtens kan komme og gå. Dine omgivelser giver dig måske oven i købet et svar. Får du pludselig flere knus og kram, flere smil og søde ord, så er der med garanti sket en forandring, med dig.

Ikke nok med, at vi søndag tumlede rundt i den fine sne hele to gange i løbet af dagen. Det var også blevet så smukt ved døren, selv om jeg stadig mangler at pynte med gran og lys på bænken og lave en krans med glaskugler og gran til at hænge ved døren. Vi fik bagt både pebernødder og vanillekranse, og junior de sædvanlige kreative formede småkager, alt sammen med masser af latter og glæde.

Forleden dag var jeg forbi min optiker. Jeg måtte simpelthen ud og investere i et par nye briller, og havde endda forsøgt en enkelt gang tidligere, men uden held. Problemet er, at finder jeg ikke lige præcis det jeg vil have, så har jeg uendelig svært ved at gå bare en lille smule på kompromis. Nu kunne jeg bare ikke vente længere, og det lykkedes faktisk uden overhovedet at skulle gå bare den mindste smule på kompromis, at finde lige præcis det jeg ville have. Jeg stod hverken med tre eller to forskellige par og skulle prøve med hjem. Jeg havde prøvet under ti par, men jeg stod tilbage med kun et par, og var ikke den mindste smule i tvivl.

Jeg havde for ikke længe siden en lignende oplevelse i en af mine ynglingsbutikker, hvor jeg skulle prøve nogle smukke bluser. Tre helt præcist, og to af dem var meget skønne, den tredje var sådan måske, meget skøn og smuk, men måske tvivlsomt jeg ville få den brugt ret meget. Det er faktisk blevet nok for mig til at vælge det fra. Er jeg den mindste smule i tvivl, så er jeg i virkeligheden ikke i tvivl. Det er mit tegn, om at lade det ligge. For så kommer der helt sikkert noget andet forbi min vej, der er meget bedre. Den søde ekspedient i butikken mente også, at jeg uden tvivl var en af de bedre til at træffe et valg. Ikke som mange andre, der kunne have uendelig svært ved at tage en beslutning. Det er faktisk det der sker, når du bliver bedre til at lytte til dig selv. På magisk vis kan du pludselig styre målrettet gennem alle livets fristelser, og direkte mod det rigtige for dig, uden at gå på kompromis.

Tilbage hos optikkeren, kom jeg lige ind til en lille synsprøve, da det var en del år siden jeg sidst havde fået en. Til dem der aldrig har været til sådan en, så handler det groft sagt om at kigge på bogstaver og en cirkel af prikker, for at finde den bedste styrke og skarphed. Der gik ikke ret lang tid før optikeren begyndte at smågrine lidt, af mig. Jeg havde været så sikker i mine svar, uden tøven, og svaret omgående på ethvert spørgsmål, at hun sjældent havde oplevet noget lignende. Samtidig havde hun forsøgt, uden jeg havde en chance for at vide det, at ændre på min nuværende styrke, til sidst med de mindste ændringer overhovedet muligt, men jeg stod fast. Jeg var absolut tilfreds, lige der hvor jeg var.

Det er ikke altid vi kan nøjes med at træffe forholdsvis lette valg som briller eller tøj. Vores valg bliver unægtelig lidt sværere at træffe når vi skal tage hensyn til vore egne eller andres følelser. Beslutninger og valg, der i sidste ende har en større konsekvens for os selv eller andre. Men det handler i høj grad stadig meget om kompromis. Hvis du gang på gang føler du skal gå på kompromis med dig selv for at tage hensyn til andre, så har du ikke lyttet til dig selv. Du må og skal lytte til dig selv, din intuition og din egen mavefornemmelse vil give dig det svar du har brug for. Det kræver bare at du begynder at lytte.  Som en brækket arm der skal trænes op igen når gipsen er fjernet, for at få styrken tilbage. Så må du begynde at bruge disse egenskaber igen, for at kunne mærke hvad der er det rigtige svar og lære at stole på det.