Eventyret om den smukke svane, der startede livet som den grimme ælling, det eventyr kender de fleste vist. Om det er på grund af det skønne eventyr, eller fordi jeg syntes den store svane, med den skønneste hvide fjerdragt er så smuk, det ved jeg ikke helt, men der er noget nærmest magisk ved dette dyr. Næsten 14 dage i december mødte jeg hver eftermiddag, i et kæmpe vandhul på vej hjem fra arbejde, en kæmpe samling smukke svaner, det mest fantastiske syn. I sidste uge måtte junior og jeg stoppe op efter en indkøbstur, da vi gik over broen til en mindre å, fordi vi blev mødt af en enlig svane. Min søn standsede op, fuldstændig fascineret og udbrød: “mor, det her må du simpelthen tage et billede af”. Han var mindst lige så tryllebundet som jeg. Tænk hvis vi kunne have taget dette fantastiske dyr med hjem, og nyde synet og fascinationen hver eneste dag. Eller lave et kæmpe vandhul i haven, og fylde det med fantastiske og smukke svaner, og tage alt magien med hjem i haven. Til gengæld er der ingen der siger, at vi ikke kan besøge alle de steder vi ved vi kan finde det fantastiske dyr, lige så tit vi har lyst.

Heldigvis, så findes der andet i denne verden, ud over denne smukke, hvide svane der kan skabe ren magi i min verden. Ting der rent faktisk er muligt og indenfor rækkevidde. Det handler bare om at finde ud af, hvad det er. Som når man fascineres en ganske almindelig hverdag over noget tilfældigt man møder på sin vej. Eller når man hjemvendt efter en ferie, stadig drømmer om ting man har oplevet undervejs. Bestemte farver, blomster, en bestemt stemning eller hvad som helst du føler dig særligt tiltrukket af. Der er absolut ingen grund til ikke at forsøge at genskabe alt det du overhovedet kan, i dit hjem og i din påklædning. Det eneste krav er, at det skal kunne mærkes. Det er altså ikke nok at det ser godt ud, det må sku gerne føles som om det er dig der befinder dig midt i det der fantastiske eventyr. For selv om det sjældent er muligt med en flok svaner i baghaven, så kan mindre måske også gøre det. Jeg har fx smukke hvide fjer flere steder i mit hjem samt mindre udstoppede fugle, og det giver mig den samme magiske følelse.

Betragt det gerne lidt som små nøgler der alle passer direkte ind i din sjæl. Nøgler der hver især låser op for en strøm af glæde, ro, kærlighed, inspiration, rigdom, energi eller magi. Forskellige stemninger eller følelser der alle bidrager til et hjem for sjælen.

Forleden aften, lige inden jeg skulle putte min søn, forvandlede han sig pludselig med en dyrekraftdragt  til mit ene bryst. Han ser ind imellem en tegnefilm på Netflix kaldet Vilde Kræ, hvor to brødre ved hjælp af deres dyrekraftdragt kan forvandle sig til det dyr de rører ved. De udforsker derefter dyret og han kommer ind imellem og beretter ting om de forskellige dyr, jeg overhovedet ikke anede.

Denne aften mente han så lige, at den mest geniale forvandling han kunne finde på, var at forvandle sig til mit ene bryst. Han var som lille sådan et barn hvis absolutte favoritsted var at  ligge op mod mit bryst. Faldt han i søvn, og jeg forsøgte og flytte ham, vågnede han med det samme jeg flyttede ham. Han elsker stadig at falde til ro og finde tryghed og varme hos sin mor. Jeg er sikker på, det var derfor han valgte at forvandle sig til netop dette, af alt. Han elsker stadig at få lov at falde i søvn tæt på sin mor, og kan han få sin arm lagt rundt om min hals eller kan hans små fingre få fundet vej til min hånd under puden, så forsvinder den sjælden igen før han sover. Et genialt valg, den der forvandling, for ubetinget tryghed døgnet rundt, hvad mere kunne man ønske sig i den alder.

Jeg læste tidligere en artikel omkring, hvordan forældres forhold til deres egen krop i høj grad påvirkede det forhold deres børn senere fik til deres. At det kunne give et forkert indtryk i børns hoved af hvordan kroppen skulle se ud, hvis de altid kun så “perfekte” og silikonefyldte kroppe i magasiner og på sociale medier. Hvis man ikke selv viste dem, hvordan kroppen egentlig så ud, og altid gemte den væk for sine børn. Dette kunne formentlig forstærkes af negative og selvdestruerende kritik af sig selv overfor sine børn, eller oven i købet som negative udsagn til sine børn i forhold til vægt og udseende.

Børn gør sjældent alt det vi siger de skal gøre. Men de gør det vi gør, siger det vi siger og mener det vi mener. De kopierer os i den tro, at vi gør det man skal. De ser op til os, som de rollemodeller vi er, og de spejler sig i os, og ser det de gerne vil være. De kan ikke vurdere mellem godt og skidt, de kan ikke selv sortere i det de har gavn af, og alt det de ikke har. Men det kan vi. Vi ved nemlig godt hvad der er godt og skidt, og vi kan godt finde ud af af sortere i det de har gavn af, og alt det de ikke har. Vi kan nemlig godt se konsekvensen af at vælge det der er skidt, og vælge det både vi og de ikke har godt af. Guleroden er nemlig,  at samtidig med at du viser et fantastisk godt eksempel for dit barn, og klær det bedst muligt på til et liv fyldt med kærlighed til sig selv. Så bliver du selv bedre til at vælge den kærligste vej for dig selv, ved at elske dig selv som du er.

Til slut på vores lille aftenstund, så gav jeg selvfølgelig igen, og forvandlede mig til hans tissemand. Knap 5 år, så går man ret meget op i, at man er dreng og har en tissemand. Det syntes han var sindsyg skægt, så skulle jeg nemlig bare gemmes væk i hans bukser hver eneste dag. Mens han kunne ligger der, trygt og rart på mit varme bryst. Det gav godt nok lige 5 minutters fis og ballade inden han var klar til at lægge sig ned og sove efter sådan en historie. Men der er hverken noget unaturligt og flovt ved bryster eller tissemænd, ikke endnu i hvert fald, men det kommer sikkert helt af sig selv. Det er bare mig der er med til at  bestemme udgangspunktet.

Der er noget med lamper, jeg elsker lamper, og lys. Det lyder måske lidt voldsomt, men i vores store, næsten 80 kvadratmeter store køkken/alrum og stue har jeg fire pendler over vores køkkenborde, fem halogenspots samt lys i emfang. Otte pendler, hængende to og to fordelt i spise og dagligstue, samt to bordlamper. En smuk blanding af klassisk dansk design, messing og farvet glas.

I Feng Shui, hvor man bruger de fem elementer til at skabe balance i et hjem, hører lyset til det der kaldes ildelementet. En energigivende kraft som solens stråler, der får ting til at ske, som når alting spirer frem så snart solens stråler varmer jorden op. Lys er genialt til at sætte fokus på bestemte områder, lyse op på mørke og lidt døde områder, eller som arbejdslys for at skabe et bedre overblik.  Men lyset er også det der får os til at slappe af og falde til ro. Når det dæmpes, og kroppen begynder at producere søvnhormoner, der får os til at blive trætte.

Jeg elsker vores skønne natur, og ofte fortæller den os helt præcis hvad vi har brug for. Har du nogen sinde iagttaget det naturlige lys, og hvordan det skifter i løbet af døgnet ? Det er indrettet lige præcist sådan som vi har brug for som menneske. Det klare blå lys fra morgenstunden, så vi kan vågne op. Langsomt dæmper det sig i takt med at solen går ned, så vi kan forberede os til natten. Med et rødt skær der gør os søvnige. Det er næppe tilfældigt at der er lighed mellem solens kredsløb og menneskets normale døgnrytme og behov for lys og mørke.

Det er derfor heller ikke fuldstændig ligemeget hvilket lys du anvender i dit hjem. Har du svært ved at vågne om morgenen og komme i gang, så er det måske ikke en fordel, hvis du ikke har ordentligt lys i dit hjem, og kan måske med fordel investere i flere lyskilder. Har du modsat svært ved at falde i søvn, falde til ro og sove godt om natten, og har overvejende skarpt lys i dit hjem.  Så skal du måske investere i nogle lysdæmpere, eller skifte noget af belysningen ud med stearinlys inden sengetid.

Det er desuden ikke kun i forbindelse med søvn og hvile, du kan have gavn af den rette belysning. Det kan anvendes til at ændre på stemningen i et rum, det kan have en nærmest kunstnerisk eller i hvert fald meget dekorativ effekt i dit hjem afhængig af lampens design og det kan, som den energigivende kraft i solens stråler, øge ethvert mørkt, stillestående og dødt område af dit hjem.

Hvis du skulle beskrive dig selv, med bare få ord, hvad skulle det så være. Hvilke ord skulle der stå øverst på papiret, hvis dit brevpapir kort skulle beskrive dig og den du er. Ikke den du gerne ville være, eller det du håber andre ser i dig. Men de karakteristika der ville beskrive dig, på godt og ondt.

Uanset om du tillægger dine egenskaber gode eller dårlige kvaliteter, så er det lidt som yin og yang. Det feminine og det maskuline princip som anvendes i Feng shui, og som jeg også tidligere har omtalt. Der findes ikke kun det ene eller det andet. Det feminine kan ikke stå alene, ligesom det maskuline heller ikke kan. Der findes altid lidt af det ene i det andet, ellers vil der ikke være balance. Derfor mener jeg heller ikke, at mindre gode karakteristika kan tolkes som udelukkende negative eller omvendt, de gode som udelukkende positive. Det handler langt hen af vejen om, hvordan vi forholder os til det.

Jeg har ofte en meget god evne til at se lidt igennem folk. At kunne læse dem uden ord, og kunne fornemme den energi de bærer rundt på, uden nødvendigvis at have behov for at tale en masse med dem. Det er genialt, når man nu elsker at arbejde med energier i boligen. Det er nemlig også det der langt hen af vejen kan sikre, at mine klienter får et godt resultat ud af mine konsultationer. Jeg er desuden velsignet med det mest kærlige og omsorgsfulde barn på jorden. Siden han var ganske lille, har han haft brug for en vis portion ro i sine ydre omgivelser, hvilket senere viste sig var nødvendigt for at opveje den enorme kreative, fantasifulde og rige indre verden han er i stand til at opleve. Hvor ville jeg sikkert have følt mig som en håbløs mor, hvis jeg ikke havde været i stand til at læse ham. Vide hvad han havde brug for, inden han kunne tale, eller være i stand til at reagere inden alting blev for meget. Men hvor var det ind imellem svært at skulle forklare omverdenen, hvorfor jeg handlede som jeg gjorde. De fik måske ikke set bagsiden af medaljen, fordi jeg ofte formåede at handle i tide.

Jeg kommer ind imellem også til at sige ting, folk måske ikke helt har lyst til at høre. En ærlighed ift det jeg ser, men som folk måske ikke helt er klar til at høre fra andre. Hvornår skal man så tie, og hvornår skal man tale.

Jo mere bevidst du er omkring alle disse skønne gaver du har med dig i bagagen, af personlighed, jo nemmere bliver det også langt hen af vejen at arbejde med dem, i stedet for imod dem. Om det så er et højt temperament, vrede eller en ultra kort lunte, som nok er en af de egenskaber vi ofte forbinder med noget negativt. Så er det måske også det der giver dig den mest fantastiske udholdenhed, gør at du aldrig giver op, eller at du har en enorm dynamik tilstede i dig.

At samfundet har en tendens til at sætte de egenskaber de mener bidrager bedst til samfundet højest. At det, størstedelen af samfundet ligesom passer ind i af kategorier, er det mest ansete og respekterede. Er altså ikke det samme som, at alt andet er mindre ønsket, mindre normalt eller mindre ok. Tænk bare på, hvis vi alle var ens, havde de samme kvaliteter og bidrog med de samme ensformige ting. Hvem skulle så komme med alle guldkornene, bidrage til et mere spænde, udviklende og skabende samfund. Hvem skulle skabe magien i vores verden, hvis det ikke skulle være lige netop dig ?

Venter du også på det perfekte øjeblik. Det perfekte øjeblik til at handle, det perfekte øjeblik hvor alle too dog lister er klaret, ungerne er store, du får mere energi…you name it. Der er altid noget vi lige skal have fikset først. Problemet er bare, at hvis vi har alt for travlt med at ordene alt mulig andet, så når vi måske aldrig det der er aller vigtigst.

Der findes ikke noget bedre tidspunkt end lige nu. Det er nu du skal udleve dine drømme, skabe det liv du længes efter. Det er nu du skal gøre alt det du har aller mest lyst til, det der vil give dit liv mening. Dit liv må gerne være så fedt, at du ind imellem må knibe dig selv en ekstra gang i armen. Du må gerne gøre alt det du har lyst til, kun for dig, og lade alle de ligegyldige ting ligge. Du skal leve dit liv for dig, fylde det med glæde, passion, lyst og drømme. Ikke det perfekte liv, men et liv der giver mening for dig.

Jeg har lige købt endnu en lidt forsømt bananpalme. Jeg købte en allerede sidst i efteråret, og fordi jeg var meget i tvivl om jeg kunne få den til at trives i vores stue, tænkte jeg, at det kunne være sjovt at prøve med en mindre smuk en af slagsen. Prisen afspejlede ret meget tilstanden, og så var der jo ikke så meget at ærgre sig over, hvis det skulle vise sig ikke at lykkedes. Til gengæld var der også en meget spændende udfordring i at prøve at forvandle den til den skønhed jeg vidste den kunne udfolde sig til, jeg elsker de der store og meget eksotiske, grønne blade. Så med en større potte, med masser af plads og næringsrig jord. Placering i stuen med masser af varme, og badet i naturligt sollys, og rigeligt med vand, begyndte transformationen.

Det er lidt sjovt med min bananpalme, den græder når den trives aller bedst. Når den får godt med vand, står den og drypper fra bladene. Så det er altså muligt at fælde en tåre i ny og næ, selv om man har det fantastisk. Den bidrager konstant med nye smukke lysegrønne blade, for samtidig at lade det ældste og nederste blad visne væk. Den skal bare fremad, opad, og har ingen problemer med at skille sig af med det, den ikke længere har brug for undervejs. Samtidig så sætter den nye skud i jorden rundt omkring stammen, for at sikre sig overlevelse. Jeg kan blive helt fascineret af naturen og alle dens fantastiske egenskaber. Selv om jeg har valgt at hive denne bananpalme ind i stuen, så fortsætter den uden problemer med at leve som den altid har gjort i naturen, hvis bare den har det godt. Hvilken fantastisk egenskab at have. Som tryghed, comfort og næring, det har vi altså alle brug for, for at kunne trives. Det er bare aldrig det samme vi har brug for, og så alligevel… Sollys, den rette temperatur, et trygt og beskyttet sted at bo, et solidt fundament og den rette mængde vand/ næring, jeg syntes det lyder som et ok udgangspunkt for at kunne trives. Vi stammer alle fra naturen, og måske er det i virkeligheden bare det vi skal huske, når vi til tider ikke kan finde ud af hvad vi har brug for.

Nu har jeg så investeret i en bananpalme mere, og bare at se forskellen på de to planter ved siden af hinanden, det bekræfter mig bare endnu mere i, hvor stor en forskel det gør at  de faktorer vi har brug for i vores liv er tilstede, for at vi kan trives og vokse. For den sidst indkøbte bananpalme er købt nøjagtig samme sted som den første, og mens den første er blevet passet og plejet hos mig, har den anden bare stået og ventet imens, hos gartneren. Junior er allerede begyndt at drømme om bananklaser. Det er nemlig lidt sejt at have en bananpalme i stuen. Han elsker når moderen tegner skattekort, og han skal finde skatten gemt et sted i stuen. Det er nemlig næsten som at befinde sig på den øde ø, omgivet af pirater og farlige hajer der ligger på lur, når skatten ligger gemt under bananpalmen. Jeg kan næsten ikke vente med at se hvad der sker, når jeg til foråret får fundet en endnu større potte at plante den over i, og snart kommer i gang med at give den ekstra gødning også. Jeg har lige ventet lidt på, at den skulle få lov til at få udviklet nogle nye stærke rødder først.

Har du husket at skabe et solidt fundament for dig selv, husket at give dig selv den næring du har brug for, for at komme fremad, og fundet det sted hvor du kan vokse frit ? Se lige på denne bananpalme, og se hvor lidt der skulle til for at få den til at strutte af sundhed og trivsel. Det handler nemlig udelukkende om, at du finder lige præcis det du har brug for.

Hvis du har oplevet at være gravid, så har du sikkert også oplevet, pludselig at se barnevogne og små nuttede babyer over alt. Vores opmærksomhed ændrer sig ofte, i det øjeblik vi ser de to steger på testen, eller måske allerede i det øjeblik vi beslutter os for at forsøge at lave det lille barn. Jeg kan huske, mens jeg var gravid, at jeg flere gange stod på arbejde, og selv de værste små skrigebabyer, uanset hvor højt og hvor længe de kunne skrige, når moderen febrilsk stod og forsøgte at få handlet. Det lød altid som den sødeste musik, og fik det største smil frem på mine læber. Jeg var total baby-tunet ind.

Da jeg for år tilbage begyndte at grave lidt dybere ned i hele Feng Shui verdenen og det der med at skabe et hjem for sjælen, så var det, hver gang jeg opdagene nye ting, fik nye indsigter og nye billeder af mit liv og mit hjem, som om der opstod en helt ny opmærksomhed. Ligesom alle de skrigende babyer jeg pludselig opdagede mens jeg var gravid, for der har sikkert ikke været flere end der havde været før. Men jeg så hele tiden nye ting i mit liv, som jeg ret ofte aldrig havde skænket en tanke. Ting jeg aldrig før havde set. Det føltes lidt som et par helt nye briller jeg havde fået på. Pludselig kunne jeg se nye skønne farver, de ændrede hele tiden styrke, så jeg pludselig så endnu skarpere. Jeg kan så tydeligt huske, at Ranvita la Cour på et tidspunkt sagde, at det hele var meget nemmere dengang man ingenting vidste. Så gik man bare rundt lykkeligt uvidende om det hele. Problemet var bare, at selv om mit liv var ok, så var jeg overhovedet ikke lykkelig inderst inde. Jeg elskede min familie, var glad for mit liv og mit job. Men mig selv, som jeg var inderst inde, uden min famile og mit job. Hvis jeg skulle stå alene, uden alt det andet til at identificere mig med, så var jeg ikke speciel god ved mig selv. Jeg glemte at prioritere mig selv. Jeg glemte at mærke ordentlig efter, glemte at slappe af når jeg havde brugt mig selv lidt for meget, passe min søvn når jeg var træt, spise når jeg var sulten og skabe de helt rigtige omgivelser der passede perfekt til mig. I det hele taget, det meste af alt det jeg rendte rundt og forsøgte at gøre for alle dem jeg elskede, det glemte jeg at gøre for mig selv. Dertil kom alle de tårnhøje forventninger jeg konstant havde til mig selv. Jeg troede jo oprigtigt at det hele var strengt nødvendigt, jeg havde bare lige glemt at koordinere og afstemme. For hende jeg troede jeg gjorde det hele for, hun havde slet ikke behov for alt det jeg gjorde. Hun havde aller mest brug for kærlighed, nærvær, omsorg fra sig selv, og et hjem der kunne hjælpe hende med det.

Den bedste gave du kan give dig selv, det er opmærksomhed, omkring dig selv. Det er at lære dig selv at kende, på ny, og finde ud af hvad du har brug for. Jeg garanterer, at det bestemt ikke bliver en kedelig rejse. At genfinde en masse skønne ting, som du måske havde glemt hvor højt du elskede, det bringer stor glæde i dit liv. Det kan også til tider føles som lidt af en udfordring. For pludselig skal vi til at forholde os til alting på en hel anden og meget mere bevidst måde. Du kan ikke bare køre på auto, og bare gøre som alle andre, du må selv finde ud af, hvad der er det bedste for dig. Til gengæld får du fuld valuta for alle pengene, for der er intet der føles mere værdifuldt, end det der genkendes og elskes af din sjæl. Som vi hele tiden udvikler os i livet, så vil vi også have behov for at vores omgivelser følger med, vores holdninger, meninger, ønsker og drømme. Så ja, det var bestemt nemmere da man intet vidste. Men tro mig, intet vil føles mere givende i dit liv end at finde det bedste for dig.

Så blev det endelig mandag igen, en helt ny uge at tage hul på. For sidste uge har godt nok budt på flere spændende overraskelser. Ikke nok med at vækkeuret svigtede mig hele tre gange i sidste uge. Det er aldrig sket før, jeg plejer bare at skifte batteri, og så virker det igen. Heldigvis, så kører mit indre ur altid på sommertid, og helt siden da jeg stadig boede hjemme, vågnede  jeg altid senest kl 7 i weekenderne, samme tid som min far. Det giver så desværre lidt bagslag når jeg kommer alt for sent i seng, for jeg sover sjældent længere af den grund. Ikke så mærkeligt at mit system brokkede sig gevaldigt, da jeg i en længere periode havde mange nattevagter på sygehuset, jeg kunne ikke, og kan stadig ikke sove om dagen, med mindre jeg er rigtig syg. Sjovt nok har jeg fået en søn der heller ikke sover længe, selv om han var længe oppe både til jul og nytår.

I samme uge fik jeg et afbud fra min frisør, der var blevet ramt af sygdom, hvilket er første gang i de ti år jeg har brugt hende. Det var godt nok bare til en omgang farvning af vipper og bryn. Men siden jeg var gravid, bruger jeg meget sjældent make up til hverdag, og jeg føler mig sku lidt bleg uden.

Senere på ugen præsterede jeg at starte bilen op, mens junior og jeg lige skulle skrabe sne af ruderne, inden vi skulle køre. Uheldigvis havde jeg fået låst bilen, og vi stod pludselig ude i sneen, med en låst bil. Heldigvis havde jeg ikke lagt mobilen på sædet i bilen, men i min jakkelomme. Så vi kunne ringe efter hjælp med at komme ind i huset efter ekstranøglen til bilen. Junior syntes det var genialt, han var overhovedet ikke bekymret for, om vi nu måske kom for sent i børnehaven, men lykkelig over, at han kunne lege lidt ekstra ude i sneen indtil vi kunne køre. Jeg kunne glæde mig over, at det var første gang nogensinde, jeg havde gjort noget så dumt.

Heldigvis, har jeg lært at sige pyt, lært at tage den med ro og bare lade det ligge. Uanset hvor irriterende, åndssvagt eller dumt det føles, så kunne jeg have valgt en uge, hvor udgangspunktet for hele dagen havde været negativt, hvis jeg var gået dybere ind i irritationen, eller hvilken som helst anden følelse der måtte opstå. Uanset hvad der er sket, så er det udenfor min magt at ændre, så det ville være fuldstændig meningsløst at lægge mere energi i det. Så blev det nemlig mandag igen, og en helt ny, fantastisk uge at tage hul på, formentlig med nye spændende overraskelser.

Jeg er blevet svigtet, af mit vækkeur. Hele tre gange i denne uge har det undladt at vække mig når det skulle. Jeg satte endda nye batterier i, i onsdags, torsdag morgen ringede det som det skulle, måske fordi jeg havde helgarderet mig med mobilen også ude på køkkenbordet, men i går morges ringede den pludselig ikke igen. Derfor blev der desværre heller ikke noget besøg fra mig her på bloggen. Jeg besluttede mig simpelt hen for at springe over. Her hjemme gider jeg nemlig ikke stressede og pressede morgener. Jeg vil have tid til at gøre mig selv klar, inden jeg vækker junior og give ham lov til at vågne i fred og ro, inden han er klar til en ny dag i børnehaven.

Jeg forsøger at skabe de aller bedste betingelser for, at resten af dagen også bliver en god dag. Hverken jeg eller han får en specielt bedre dag ved at fise rundt eller blive skyndet på. Junior bliver i hvert fald ikke mere samarbejdsvilling, hvis jeg først begynder at stresse og kommandere, tværtimod. Det handler udelukkende om at forsøge at bevare hovedet koldt, hjertet varmt og bevare overblikket. Og så må man jo forsøge at skære ind til benet, for at have tid til det der er aller vigtigst.

Jeg har tidligere, dengang jeg havde hund, præsteret at rende rundt med støvsugeren flere gange om dagen. Selv da junior kom til verden, og jeg ikke altid bare kunne lægge ham fra mig, fandt jeg en måde hvor jeg kunne støvsuge samtidig, med ham i bæreselen. Der var også både hundehår og lillemand kravlende på gulvet, så det var lidt noget andet. Men i dag   kan støvsugeren godt holde pause så længe, at der til sidst hopper små nullermænd frem, for at minde mig om, at det er ved at være tid. Jeg vil hellere bruge tiden på noget andet. For jeg dør faktisk ikke fordi jeg ikke lige får støvsuget. Jeg vil hellere være tilstede og nyde mit liv uden umenneskelige krav til mig selv om det “perfekte” hjem. Men det har helt klart krævet en del selvransagelse at nå der hen. For hvad var det egentlig jeg helst ville bruge min tid på, og var det overhovedet nødvendigt med alle disse selvdestruerende handlinger, der bare gjorde mig endnu mere presset i min hverdag, fordi jeg aldrig fik tid til det jeg inderst inde helst ville. Aldrig fik jeg tid til mig selv, fordi jeg altid først lige skulle fikse noget andet, før jeg kunne tillade mig selv at prioritere mig selv. I dag kan jeg godt se, at det der liv vi nogen gange stræber sådan efter, det “perfekte” hjem. Det er styret af det samfund vi lever i, og den påvirkning det har haft på kvinder helt generelt, at vi pludselig skulle styre både job og hjem. Vi har ganske enkelt trukket alle de styrende egenskaber vi har brug for på jobbet med hjem i vores bolig. Med jeg syntes det er ekstremt vigtigt at skelne mellem job og hjem. Der er nødt til at være et skift, vi er nødt til at lægge vores jobkvalifikationer lidt på hylden når vi kommer hjem. Der skal vi være mødre, hustruer, kvinder, og med kærlighed, omsorg og hygge. Kvinder skal være bløde, åbne og afslappede, ikke hårde, styrende og kontrolerende. Det er ligesom det der ligger dybt i vores gener, og det vi er skabt til. Hvorfor så kæmpe med at forsøge at blive noget andet. Det er altså lettest her i verden bare at være sig selv.

For overhovedet at finde det sted hvor du kan hente svarene i dig selv, finde din sjæl og din indre positive stemme. Så må man altså sætte farten ned først. Du er nemlig ikke i stand til at høre en skid, overhovedet. Hvis du allerede er fyldt op med krav, forventninger og endeløse to dog lister i hovedet. Du må først skabe ro, og plads til at noget nyt kan finde vej.

Jeg havde godt nok bestemt mig for at passe mine sengetider, og gå tidligt i seng, for jeg gider ikke rende rundt og være træt sidst på eftermiddagen, specielt ikke i disse stadig mørke eftermiddage. Alligevel stod jeg i køkkenet kl 22.00 i går aftes, med spinat, ingefær, bladselleri, et æble og livets olie, og larmede gevaldigt med blenderen. Jeg har nemlig lovet mig selv at finde ud af, om endnu flere af de sunde grøntsager, bær og frugter, hver eneste dag, kan holde energien oppe, så jeg ikke sidder og længes efter foråret med energien helt i bund om et par måneder. I går eftermiddags havde jeg simpelthen hygget mig så gevaldigt med junior, bare siddet lidt sammen, talt og slappet af sammen, samt lavet aftensmad sammen, så jeg havde fuldstændig glemt min aftale.

Jeg var simpelthen nødt til at overholde den, om det så betød at jeg måtte skubbe mine sengetider en halv times tid og lidt larm kl 22.00. Jeg har nemlig allerede fået svar fra kroppen om, at det var lige hvad den havde brug for. For den kvitterede pludselig i går eftermiddags, med en forfærdelig kløe i næsen og en omgang snot. Sådan er det, når man begynder at skabe forandring. Jeg er nødt til at skille mig af med alt det skidt der gemmer sig i alle kroge, før jeg kan forvente at få skabt et tilfredsstillende resultat der holder.

Måske er det også derfor vi har en tendens til at give op, før vi når i mål. Vi bliver lidt småsyge, bliver måske endnu mere trætte, eller mærker modstand. Men det viser sig ofte, at der måske er endnu større grund til at fortsætte. Den modstand vi oplever kan faktisk rumme et kæmpe potentiale for at åbne op for en masse fantastiske ting, hvis bare vi tør overvinde den. Modstanden kan dække over ting vi ville have rigtig godt af, at få frem i lyset, og måske en gang for alle få afklaret, i stedet for at proppe det  bagerst i skabet igen. Hvor det formentlig bare vil fortsætte med at dræne vores energiniveau. Så jeg tager gerne en omgang snot, og lidt senere sengetider, hvis det betyder at jeg får fjernet skidtet i alle kroge.